Vi glemmer denne 'naturlov', at hvis alt får lov at være som det er, skal den rige mere gives, og de fattige fratages den smule de måtte have.

Denne dynamiske lov kunne man kalde tiltrækningens lov, idet den beskriver det fænomen at "alle elsker en vinder". Hvis vi ikke tænker os om, glemmer vi "taberne", fordi vi alle sammen er svage for tiltrækningskraften.

Unge samles i koncerthuse og tilbeder idoler, der har iscenesat sig selv som vindere - hvis de gør det ordentligt. Alle søger noget, der med et enkelt ord kunne sammenfattes således: Gud.

Og det er i første omgang ligegyldigt om Gud eksisterer. Instinktet søger en stærk leder der giver tryghed i en foranderlig og dødsensfarlig verden.

Jeg tror, Jesus beskrev denne naturlov. Jeg opfatter Jesus-citater som beskrivende, ikke befalende. Når han siger: "Din tro frelste dig!" er det ikke for at folk skal tro, men for at de skal vide, at de er ofre for egne illusioner.

Og når han siger: "Den der har skal mere gives etc." er det ikke for at beskytte de rige imod misundelse, men for at advare dem og alle andre om, at sådan fungerer det altså. Og derfor må vi tage højde for dette, og ikke bare lade tingene flyde - lade markedet styre, så at sige.

Så overskriften kunne altså også lyde: 'Hvis alting kører af sig selv, samles pengene på få hænder'. Og dette blogindlæg handler altså om, at vi har demokratiet til at gøre noget ved det. Demokratiet er skabt netop med det formål at gøre noget ved det. Før demokratiet herskede den stærke uindskrænket over de svage. Demokrati er socialisme. Æh bæh!