Den 4. september kl. 10.16 skrev jeg i et indlæg, at Claus Pedersen fra pseudo-foreningen ”Naboerne på Nørrebro” har opfordret til vold. Allerede kl. 15.05 samme dag skrev debatredaktør Ole Wejse Svarre:

”Redaktionen har slettet et citat i indlægget. Citatet kom med beskyldninger mod Claus Pedersen, om at han har opfordret til vold. Da citatet ikke var dokumenteret på nogen måde, mener redaktionen at det nærmer sig bagvaskelse, hvorfor det er slettet.” (http://avisen.dk/blogs/artikel/noerrebro-gaar-imod-autonomes-haervaerk-030907.aspx#265102).

Som udgangspunkt forstår jeg såmænd godt Wejse Svarres handlemåde. Som anonym debattør hæfter ikke jeg, men Nyhedsavisen, juridisk for indholdet af mine indlæg. En ærekrænkende OG usand påstand fra min side kunne derfor i realiteten fører til en injurisag mod Nyhedsavisen.

Hvad jeg derimod ikke forstår, er den forskelsbehandling, som Ole Wejse Svarre i dette tilfælde praktiserer. Den 3. september kl. 19.03 har en anden anonym debattør, Nipsen, i selvsamme debattråd fremsat en udokumenteret og ærekrænkende beskyldning mod Martin Stahl fra netværket ”Naboerne på Nørrebro”, den succesfulde konkurrent til Claus Pedersens lille forening.

I sit indlæg hævdede Nipsen bl.a., at ”nu opfordrer Martin Stahl til selvtægt”. En påstand, der efter alt at dømme er usand. Jeg har i hvert fald ikke kunne finde noget som helst fra Stahls hånd, hvori han opfordrer til selvtægt. Tværtimod.

Ifølge Ole Wejse Svarre må Martin Stahl altså gerne ærekrænkes af anonyme debattører. Derimod skal Claus Pedersen beskyttes. Hvorfor denne forskel?

For mig at se er det i denne sag også påfaldende, at Ole Wejse Svarre reagerer så hurtigt som han gør. En sådan resoluthed har jeg i hvert fald ikke tidligere set. Tværtimod har jeg bemærket, hvordan der blandt herværende bloggere til stadighed klages over, at debatredaktionen er al for langsom til at gribe ind overfor grovheder o.l.

Jeg har derfor vanskeligt ved at tro, at Wejse Svarre af egen drift har reageret på min oplysning om, at Claus Pan Pedersen, tidligere BR-Kandidat for Enhedslisten (http://www.dr.dk/KV05KandidatDB/public/VisKandidat.aspx?kandidat=102838), har opfordret til vold.

Jeg tror snarere, at debatredaktørens overildede reaktion skyldes pres fra Claus Pedersen, herunder formentlig trusler om sagsanlæg. I hvert fald har man kunnet iagttage, at Claus Pedersen allerede dagen efter Wejse Svarres indgreb oprettede en profil på Nyhedsavisen.

Formentlig i tillid til, at den hellige grav nu var velforvaret, har Claus Pedersen siden da ført en systematisk personhetz mod Martin Stahl (naturligvis ivrigt klakeret af bl.a. sin partikammerat Bjarne Thyregod) .

Claus Pedersen er tilsyneladende ikke så dum, at han direkte beskylder Martin Stahl for at opfordre til vold (i hvert fald ikke under eget navn). I stedet forsøger han sig med indirekte anklager. Således skrev han ved midnatstid den 8. september bl.a.:

”.. Naboerne på Nørrebro tog afstand fra enhver form for vold. Det var mig som kom med formuleringen, og den blev vedtaget. At Martin Stahl senere trækker sig fra foreningen med henvisning til undertegnedes holdning til spørgsmålet om vold, er altså en afstandstagen til foreningens holdning.”

Martin Stahl skulle altså have trukket sig fra foreningen ”Naboerne på Nørrebro” fordi den var imod vold. Altså ifølge Claus Pedersen...

Claus Pedersen forsøger at rette en voldsmistanke mod Martin Stahl for at beskytte sig de voldsanklager, som (ikke kun) Martin Stahl flere gange har rettet mod hans person. Claus Pedersen fortsætter i samme indlæg:

”Martin Stahl forsøger at pådutte mig, at jeg skulle gå ind for vold på baggrund af et indslag i TV2, hvor jeg siger, at HVIS det forfærdelige skulle ske, at en politibetjent skulle dø under f.eks. rydningen af Christiania, så ville jeg benytte en evt. politisk platform til at forklare, hvordan det kunne komme så vidt.”

Claus Pedersen ville blot ”evaluere en tragedie”, forklarer han.

Denne forklaring stemmer dog ikke overens med fremstillingen i På Gaden, en lokalavis på Nørrebro drevet af Claus Pedersens meningsfæller. Heri hedder det bl.a.:

”Anklagen om at gå ind for vold bunder i et mere end et år gammelt indslag på TV-Lorry, hvor Claus Pedersen som medlem af Enhedslisten i en paneldebat giver udtryk for, at han godt kan forstå, hvad der får de unge til at ville forsvare Ungdomshuset.” (http://www.paagaden.dk/?op=vis&aid=1387&s=nyheder)

M.a.o. forstår Claus Pedersen de autonomes vold. Det forekommer i hvert tilfælde mig, at Martin Stahls beskyldning mod Claus Pedersen for at ”gå ind for vold” alene på denne baggrund er retfærdiggjort. Men det bliver naturligvis en diskussion om, hvor langt Claus Pedersens forståelse strækker sig.

Og dét spørgsmål findes der klart svar på. Hverken Claus Pedersen eller På Gaden fortæller nemlig den fulde sandhed om, hvad Claus Pedersen faktisk sagde på et valgmøde den 3. november 2005 i København. Han optrådte på dét tidspunkt som BR-Kandidat for Enhedslisten. Andre deltagere var repræsentanter for bl.a. SF og Christianialisten.

Under debatten forklarede Claus Pedersen, at han støtter Christiania og Ungdomshuset ”uanset hvilke midler de skulle finde på at gribe til og under hvilke forhold”.

Både SF og Christianialisten lagde med det samme klar afstand til Claus Pedersens voldsopfordring:

”Det må være Enhedslistens eget ansvar at støtte den slags”, fastslog Christianias Niels Kuitse. I skarpe vendinger advarede SFs Frank Hedegaard om, at man ”ikke skal fremme disse gruppers lyst til at bruge vold”.

Min oplysning om, at Claus Pedersen har opfordret til vold, er i grunden nok æreskrænkende, men usand er den altså ikke. Skulle han fortsat forsøge at true Nyhedsavisen kan jeg henvise til TV-Lorrys nyhedsudsendelse 3. november 2005, kl. 22.20., andetsidste indslag.