Af Knud Brix, knbr@avisen.dk
En hemmelig irakisk kilde ringer i midten af juni måned 2007 til den danske lejr Camp Einherjer i Basra.
Manden i røret er en bravo 1 -kilde, hvilket betyder, at hans oplysninger tidligere har vist sig at være yderst pålidelige.
Han fortæller til den danske efterretningschef i Irak, Torsten Lind Thomsen, at en irakisk tolk, som tidligere har været ansat ved de danske styrker, i virkeligheden var spion for den militante shia-milits JAM. Tolken sympatiserer med militsen og ønsker de udenlandske styrker ud af Irak. Ved hjælp af sit arbejde for de danske styrker har tolken, ifølge kilden, videregivet oplysninger om de ruter, som de britiske og danske styrker kører på, når de patruljerer i området omkring Basra.
Farlige oplysninger
Den slags oplysninger kan gøre det lettere for de irakiske oprørsgrupper at placere de farlige vejsidebomber, som tidligere har kostet både danske og engelske soldater livet.
»Han var yderst pålidelig, og jeg tvivler ikke på, hvad han sagde. Normalt ville jeg have gravet videre i sagen og fået bekræftet oplysningerne fra mindst en anden kilde,« fortæller Torsten Lind Thomsen.
Men på grund af en direkte ordre fra regeringens tolke-taskforce om ikke at undersøge de tidligere tolkes sikkerhedsmæssige baggrund, indstillede han sine undersøgelser.
Det er ikke første gang, at Torsten Lind Thomsen får oplysninger om, at irakiske tolke lækker oplysninger om danskerne.
To uger tidligere har en anden pålidelig ’bravo 1’- kilde fortalt, at den tidligere irakiske tolk Mohammed Ismael, som blev fundet dræbt i december 2006, også sympatiserede og spionerede for JAM-militsen.
Mohammed Ismaels dødsfald var med til at starte den tolkesag, som i juni måned tvang regeringen til at lave en aftale med Dansk Folkeparti om at få tolkene til Danmark.
Lækkede oplysninger
»Min kilde havde både set og hørt, at Mohammed Ismael lækkede oplysninger til Jam,« fortæller Torsten Lind Thomsen.
Senere i juni måned ringer en ny ’bravo-1’-kilde til den danske lejr. Også han har oplysninger om en tredje tolk, der også havde videregivet oplysninger mod betaling fra en milits.
I det danske forsvar var man klar over, at lokalt ansatte tolke kunne blive fristede eller presset til at lække fortrolig viden.
Derfor fik tolkene aldrig adgang til følsomme eller hemmelige oplysninger, fortæller Kim Bruno Petersen, som fra februar til august 2007 var bataljonschef for det sidste danske hold i Irak.
- Vi var klar over, at der var en sikkerhedsrisiko ved tolkene, derfor holdt vi deres informationer på et absolut minimum,« siger Kim Bruno Petersen, der ikke selv har hørt om de konkrete oplysninger om de tre tolke.