6 måneder. Og vi er overhoved ikke det der ligner trætte, vi har fuld fart på og vi er nok flere mennesker end nogensinde før.
I dag er der halvårs-demo, stor demo både fra Christiania og Nørrebro Hallen..
For ca et halvt år siden blev vi tudet ørerne fulde af at vi skulle holde vores kæft og gå hjem til vores mor og alle sagde at det bare var en fase, det skulle jo nok gå over når vi fandt ud af at vi ikke fik noget hus.
Men som vi sagde dengang, som ingen troede på, så er vi her stadig nu og vi kæmper stadig. (Og vi tuder stadig ikke.) Lidt hovedregning får mig frem til at vi nok har haft op omkring 100 demonstrationer i forbindelse med Ungdomshuset siden den 1. marts. (37 torsdagsdemoer, gennemsnitligt 1 ekstra hver uge og så plus det løse rundt omkring, spontane demoer, osv.) Vi nærmer os nok de 1000 anholdelser, masser af punkkoncerter i byen, et utal af besættelser (Griffenfelts er ihvertfald besat 9 gange, så er der Peder Skramsgade, Sydhavnen, Gunner Jørnsens Skolen, Stevnsgade skole, Vestergade, et hus langs kanalen på Christianshavn, Teglgården i Ordrup, et par piratfester ved Lergravsparken og i Hellerup og sikkert en masse andre steder.) Masser aktioner, vegansk folkekøkken jævntligt rundt i hele byen, en hel masse støttesange fra diverse kunstnere, både kendte og undergrunds. Et nyt Ungdomshus i Teltet på Rådhuspladsen hele marts måned, flere punk-festivaler med deltagere fra nær og fjern, Ungdomshuset på Roskilde festival.Og en Chefkriminal inspektør der indrømmer at vi har holdt langt længere end han havde troet og tærret meget mere på politiet end nogen havde forudset.
Det handler ikke bare om et hus, det handler om et samfund. Det handler om at kæmpe i mod en politisk drejning, en ensretning af samfundet. Det handler om at vores regering sidder og bruger ordet "Normalisering" bare sådan uden videre. Normalisering er fascisme. At tage en anderledes del af samfundet og normalisere det, ensrette det, gøre det magen til "normen". Det er fascisme, neo-fascisme. Og det vil vi ikke have i vores land.
Og så må I gerne sige at vi kan blive ved lisså længe vi vil, men at det aldrig vil hjælpe noget og at intet kan stille op i mod det store system.
Men uanset om det hjælper eller ej, så bliver vi jo ved. Vi har jo først tabt den dag vi giver op, den dag hvor vi ikke længere kæmper i mod. Og jeg tror ikke den dag kommer.
Tillad mig at citere nogle af Natasjas sidste ord:
"Gi mig mit land tilbage
lissom i de gamle dage.
Gi mig frisindet igen,
der lurer under byens tage.
Gi mig København igen,
min farverige gamle ven.
Gi mig Ungeren igen,
VI VIL HA UNGEREN IGEN!
Fjern heroin fra Istedgade,
og lad Staden være Staden.
Hvis du strammer garnet,
jo, så be r du om balladen."
Hele teksten kan snart læses i min anden blog "Natasja, "Giv mig DK igen"" og hele sangen kan høres på hendes myspace profil, www.myspace.com/tasjamusic
Vi ses på gaden