Jeg har længe følt at det var nødvendigt for mig at skrive dette indlæg. Dels fordi at bloggere her på siden har en tendens til at ville dreje ALT der berøre Ungdomshuset, det alternative miljø, politiet osv., ind på volden omkring 16. december og rydningen af Ungdomshuset i starten af marts og også lidt om 14. maj da de ryddede cigarkassen her i år. Og dels fordi jeg syns det er lidt min pligt, når jeg trods alt er en af de meget få gamle Ungdomshus-brugere herinde. Eftersom at det er et meget langt emne, vil jeg her starte med første del som omhandler baggrunden om Ungdomshuset. Det hele er taget ud fra min personlige viden og erfaring som bruger af Ungdomshuset og som del af miljøet omkring Ungdomshuset.

 Først og fremmest, Ungdomhuset gik ikke ind for vold. Ungdomshuset var et sted hvor vold, rascisme, kapitalisme, hetrosexisme, sexisme, mm. og hårde stoffer ikke blev tolereret!  Udover det kæmpede stedet også for anti-fascisme og anti-nazisme. Og stedet havde også lidt en anti-pædagogik-politik, da der ikke var nogle aldersgrænser. Dog blev der lavet specielle arrangementer engang i mellem, sodavands-diskoteker for unge mellem 12 og 15. Og nej, jeg har aldrig set meget unge børn drikke alkohol derinde som var fra Ungdomshusets bar. Men jeg har heller aldrig set nogle forbyde meget unge at drikke. Måske snakke med dem om det, spørge om de ikke var for unge eller om de havde styr på hvad de lavede.

Det der var unikt ved Ungdomshuset som et sted at gå i byen, var at det var et sted hvor folk kendte de uskrevne regler. Overordnet var der ingen regler, men folk kendte hvor grænserne var for at stedet kunne fungere uden regler. Og det gjorede at der kom en rigtig god balance mellem folks tolerance for hinanden. Personligt var det et af de få steder hvor jeg som pige vidste at jeg ikke havde noget at være bekymret for. Derinde blev jeg ikke klappet bagi af folk jeg gik forbi. Og skulle det alligevel ske at nogen blev for nærgående vidste jeg at folk omkring mig 100% ville hjælpe mig. Den slags blev ikke tolereret og når der ingen "vagter" var, så sørgede alle for at "reglerne" blev overholdt.

Noget af det grundlæggende vigtigste at vide og forstå om Ungdomshuset er at det var brugerstyret.

Brugerstyret betyder at det er brugere af stedet som bestemmer. Et brugerstyret sted holder fællesmøder ofte. Så er der en tilfældig person som styre mødet og dagsordnen er selvfølgelig åben for alle. På den måde kan alle byde ind med noget og få deres mening med og være med til at træffe den endelige beslutning. De fleste steder (ihvertfald alle de steder og grupper jeg har kendt) bruger konsensus demokrati. Konsensus demokrati betyder at der ikke blot skal være et flertal, der skal være enighed. Det gør selvfølgelig at nogle beslutninger kan blive meget svære og lange, men tilgengæld kræver konsensus demokrati i praksis at folk må være åbne overfor andre argumenter og kompromisser. Igen en gensidig tolerance og åbenhed. At man nogle gange må gå med til at beslutningen for fællesskabet selvom man måske personligt og individuelt ville være i mod.

 Ungdomshusets store styrke var sammenhold. Og det er stadig det stærkeste i miljøet fra Ungdomshuset.  Alt arbejde er frivilligt. Nogle grupper og steder har rigtig mange penge, men ingen er interesserede i dem. At nogen personligt skulle få gavn af pengene er fuldstædig absurt og uhørt. Pengene går til aktioner og lign. og intet er for stort eller for småt.

Alt handler om sammenhold og tolerance overfor hinanden. Folk i vores miljø er meget forskellige og har ofte meget forskellige meninger, men man tolererer hinanden og hinandens holdninger fordi vi er pressede. vi er en minoritet og vi ved at den eneste måde at holde vores kamp oppe er at beholde vores fællesskab.

Mange af de ting som miljøet kæmper for, som Ungdomshuset også kæmpede for, er utopiske. Det ved vi godt selv, men mange af de ting vi kæmper for er små ting som er med til at skabe en balance i samfundet.