Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Overbefolkning i verden

12. december 2008 11:46
Visninger  [4009 ]   Debat  [0 ]
 

Overbefolkning i verden - og for få nyfødte i Europa


I 2000 blev verdensborger nr. 6 milliard født

 

 

Terrorister bruger globaliseringen og fattigdommen i den tredje verden, som en, ganske vist uholdbar, undskyldning på deres lusede handlinger. Men, medmindre goderne bliver bedre fordelte, ses der ikke meget lys forude.

 

Verdens befolkning forøges med 80 millioner mennesker hvert år, i 2000 blev verdensborger nummer 6.000.000.000 født og statistikker fortæller os, at i midten af århundredet har ni milliarder mennesker sin gang på kloden.

 

Samtidig med, at der er blevet flere af os, er vort forbrug mangedoblet. En fjerdedel af jordens overflade er i fare for at blive til ørken, der er generel vandmangel, havene er ved at løbe tørre for fisk og regnskovene, vores iltleverandører, reduceres år efter år.

 

 

I Spanien, som i resten af Europa, er det ikke overbefolkning, som præger den politiske almanak, men derimod de lave fødselstal. Ifølge det amerikanske nyhedsmagasin, Time, kan befolkningen i EU-medlemslandene (inklusive Bulgarien og Rumænien, som forventes at blive medlemmer i 2007) falde fra 482 millioner indbyggere til 454 millioner i 2050.

 

 

Der fødes færre og færre små europæere, men vi lever også længere. På verdensplan var der i 2000 606 millioner borgere over 60 år, mens der i 2050 er to milliarder, som venter på en pensionsordning.

 

 

Spanske kvinder føder i gennemsnit kun 1,29 barn, hvilket placerer Spanien på den europæiske sidsteplads; en placering, som kun deles med Italien. De få børnefødsler skyldes høj arbejdsløshed og kortvarige ansættelseskontrakter og dermed følgende usikkerhed, mangel på boliger, der er til at betale og kvinder, der er bange for diskriminering, hvis de tager barselsorlov fra jobbet.

 

 

José Luis Zapatero håber at få Spanien til at følge den skandinaviske model, hvor det med gavmilde pakker er lykkedes at få skuden vendt. Den spanske statsminister opfordrer firmaer til at tilbyde børnepasning og give flere langvarige ansættelseskontrakter, ligesom han kæmper for statsstøtte til universitetsuddannelse m.m. Men mere generøse barselsordninger kræver højere skatter og det er en regning, mange europæere ikke er villige til at betale.

 

 

 

Den katolske kirke fastholder doktrinerne om, at fødselskontrol er syndigt og udsteder en billet direkte til helvede til de kvinder, der må ty til abort. Mens spanierne tilsyneladende ikke bekymrer sig synderligt om pavens dogmer, gør man det derimod i det fortrinsvist katolske Sydamerika, hvor befolkningsbomben er en stadig større trussel.

 

 

 

Fordelingen mellem den vestlige- og den såkaldte tredjeverden er grusom skæv. Men, at tro, at vi kan komme problemet til livs ved at acceptere større indvandring er den rene utopi.

 

 

Selv tilhængere af multietniske samfund må erkende, at det i praksis ikke fungerer helt så godt, som i den idealistiske teori, hvilket det ellers så tolerante Holland er et trist eksempel på. Afrika har en befolkningstæthed på halvdelen af Europa, men i store dele af kontinentet er man ikke i stand til at brødføde sig selv.

 

Problemets kerne er ikke befolkningstætheden, men mangel på uddannelse, teknologi og demokratiske regeringer. Indtil Afrika og andre af verdens værst stillede regioner, kommer op på et bedre niveau, bliver indvandringen, som Europa døjer med, ikke vendt.

 

 

Presset på planetens ressourcer er 20 procent større end naturens evne til at gendanne sig, hedder det i den nyligt udkomne rapport fra WWF, Living Planet 2004. Rapporten fastslår, at ”udnyttelsen af planetens ressourcer, særligt i de vestlige lande, er så ubæredygtig, at der bør gøres noget ved det her og nu, hvis ikke problemet bare skal vokse.”

 

 

Fire procent af jordens regnskov er forsvundet bare de sidste ti år og mere end en milliard tons CO2 går op i den blå luft ved afbrændingen af skov, for at skaffe plads til mere landbrug.

 

Vand - en menneskeret og trussel mod verdensfreden

 

 

Vandforbruget er på verdensplan seksdoblet i løbet af det seneste århundrede og alene i Vesteuropa steg forbruget fra 100 til 560 kubikkilometer per år i perioden 1950 og 1990. Næsten 98 procent af vandet på jorden er saltvand og de resterende knap tre procent skal fordeles mellem mennesker, planter, industri og dyreliv.

 

 

 Selvom vand bliver fornyet, sker det langsomt og af de små tre procent, som er ferskvand, er en stor del indlandsis på Sydpolen og Grønland. I Vestasien, Nordafrika, Kina, Indien, Rusland og USA bruges der allerede mere ferskvand, end naturen kan følge med til at genproducere. Når så meget af vandet forurenes af kloakafløb, industri og til en vis grad landbrug, er der ikke mange dråber tilbage.

 

 

I Spanien ynker man sig over klorsmagen i postevandet og vandingen af golfbanerne, mens man i det danske hører sure opstød, når kommunerne i de tørre somre forbyder privat vanding og køkkenhaven skal tørste nogle dage.

 

 

For andre lande er situationen mildt sagt mere seriøs. I ulande er vand et spørgsmål om liv og død, selvom FN i 2002 i sin visdom erklærede det en menneskeret at have adgang til drikkevand. De nøgterne tal fortæller os, at mellem 1,1 og 1,4 milliarder mennesker ikke har adgang til frisk vand.

 

 

Dommedagsprofeter spår, at fremtidige krige vil skyldes vand og ikke olie, som det er i dag. Tyrkiet kan, med bygningen af det mægtige Atatürk dæmningsprojekt, der består af 18 dæmninger, bogstaveligt talt dreje nøglen om på floderne Eufrat og Tigris. Dæmningerne blev bygget som en del af et større udviklingsindsats i den fattige, sydøstlige del af landet. Men det kan betyde mangel på vand i Irak, Iran og Syrien.

 

 Et andet eksempel ses i Mellemøsten, hvor Jordan-floden er kilde for både Jordan, Syrien, Israel og de palæstinensiske områder og man er urolig for, at Syrien skal få adgang til flodens udspring og dermed lukke for hanen til Israel.

 

 

Kinas 1-barnspolitik

 

 

Kina, verdens folkerigeste nation med 1,3 milliarder indbyggere, har siden begyndelsen af 1970’erne gjort det illegalt for familier at få mere end ét barn. Uden denne politik beregnes det, at der i dag ville have været 300 millioner flere kinesere.

 

 

 

I et stadig forholdsvist fattigt land som Kina, var det vigtigt for forældrene, at dette ene barn blev en dreng, for at han kunne tage sig af forældrene, når de blev ældre. Hvor pigebørnene blev af, skal vi lade stå uklart i denne sammenhæng, men nu er der stor mangel på giftefærdige piger og man regner med, at der i 2020 er 40 millioner mænd i overskud.

 

Regeringen har ændret politikken og i stedet for at straffe lovovertrædere, belønner man familier, som overholder loven, med et fast årligt beløb, der udbetales f.o.m. de fyldte 60 år.

 

Løsningen?

 

 

Skal vi håbe på en pæn lille krig, som kunne gøre det af med en del af os? Det har jo hjulpet før. Eller ville det være mindre rodet, hvis det var én eller anden form for plage – aids lader jo alligevel ikke til at være opgaven voksen - der ramte os?

 

 

Men, måske er situationen alligevel ikke så grum. Asien, der har en befolkningstæthed, som kan matche Europas, øgede fødevareproduktionen med 50 procent de sidste 25 år af sidste århundrede.

 

Og i Holland, verdens tættest befolkede land, produceres der seks gange så mange afgrøder per hektar, som i Afrika.

 

Vi udvikler nye variationer af afgrøder og mere affektive produktionsmetoder, såsom den omdiskuterede gensplejsning. Andre mener dog, at eftersom kun 11 procent af jordens overflade bliver dyrket, er der stadig plads til udvidelse. Man kan håbe, det bliver i Sahara og ikke i regnskovene.

 

 

FN’s Globale 2015 Mål

 

 

2005 er sat som året, hvor vigtige beslutninger skal tages, hvis FN’s 2015 mål, der blev vedtaget af verdens stats- og regeringschefer i 2000, skal nås.

 

1. Halvere fattigdommen.

2. Sikre skolegang for alle børn.

3. Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele.

4. Sikre kvinder ligestilling.

5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele.

6. Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme.

7. Sikre et bæredygtigt miljø.

8. Skabe et globalt partnerskab for udvikling.

 

Tørre tal

 

 

 

Verdens vandbeholdning tørlægges og mere end en sjettedel af jordens befolkning lever uden adgang til frisk vand.

 

6.000

børn dør hver dag pga. manglende adgang til sanitære forhold.

 

20

jumbojets skulle styrte ned hver dag, for at nå de samme 6.000.

 

308.000

mennesker døde pga. krig i Afrika i 1998.

 

2 millioner

mennesker døde pga. diaré i Afrika i 1998.

 

50%

af verdens sygehussenge bruges af personer, som lider af sygdomme, der skyldes vandproblemer.

 

20%

af børn i Zambia dør, før de fyldte fem år.

 

1%

af børn i Danmark dør, før de fyldte fem år.

 

8.000.000.000

euro spenderes hvert år på is i Europa.

 

12.600.000.000

euro spenderes hvert år på mad til kæledyr i USA og Europa.

 

78.000.000.000

euro bruges hvert år på alkohol i Europa.

 

14.800.000.000

euro – prisen for at opgradere vandforsyningen og de sanitære forhold i udviklingslandene.

 

Kilde: FN

 

Her bor man ovenpå hinanden

 

 

Størstedelen af befolkningstilvæksten vil ske i storbyerne. Så mange millioner havde fast adresse i de ti største i 2004:

 

1. Tokyo: 33,9

2. Mexico City: 22,1

3. Seoul: 21,9

4. New York: 21,9

5. Sao Paolo: 19,9

6. Bombay: 19,1

7. New Delhi: 18,6

8. Los Angeles: 17,7

9. Osaka: 16,7

10. Jakarta: 16,6

 

Den eneste vesteuropæiske by, der har mere end ti millioner indbyggere, er London, hvor der bor 11,9 millioner, mens der i Paris residerer 9,8.

 

Kilde: FN

 

Del på Facebook
Indlæg | 5 | 10.783 | 1055
Siden | 20. november 2007 14:22
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites