Dansk landbrug står parat til at afhjælpe fødevarekrisen i verden. Men det er helt misvisende at påstå, at Danmark ved at pløje, sprøjte og gøde endnu mere kan afhjælpe krisen. Det véd landbruget selvfølgelig godt - de vil bare ikke indrømme det, for der er gode penge at tjene.

Sandheden er, at vi allerede har verdens højeste produktion per areal-enhed. Men hele 85 procent af vores landbrugsareal bruges til at dyrke foder til svin og kvæg - ikke til mennesker. Det vil sige, at vores op mod 26 millioner svin og 550.000 malkekøer æder sig igennem langt det meste af de afgrøder, der intensivt dyrkes på markerne i dag.

Derfor lugter det fælt af forår på landet netop nu. For landmændene har sat fuld skrue på gyllesprederen for at komme af med de 30.000.000 kubikmeter gylle, alene svinene årligt producerer.

Og derfor er det en kærkommen lejlighed, at de nu med 'hungerkortet' i hånden, har fået ret til at gøde og pløje et område med værdifuld natur på størrelse med Lolland Falster op.

Godt 150.000 ha brak risikerer at forsvinde i disse dage og engblommer, orkideer, lærker, viber, bekkasiner og sommerfugle må finde andre steder at leve. Mens lugten kvæler forårets dufte, siver gyllen i åløb og grundvand. Ifølge Vandmiljøplan III skal der udlægges 30.000 ha. randzoner inden udgangen af 2009 for at hindre kvælstoffet i at skade vandmiljøet.

Men den seneste opgørelse fra Danmarks Miljøundersøgelse viser, at der kun er udlagt sølle 300 ha. som bræmmer, og det kan nøgternt konstateres, at målet selvfølgelig ikke kan nås.

Naturen må vige for at give mad til de fattige. Derfor er genmodificeret foder også i spil. Men reelt er fidusen med GMO blot at producere billigere svinefoder til de voksende husdyrbestande. For det koster flere kilo korn eller sojabønner at producere bare ét kilo svine- og oksekød.

Naivt og hyklerisk

Hvorfor ikke følge FN's landbrugspanel anbefalinger om bæredygtigt landbrug. Her er nemlig også fokus på de sociale, natur- og miljømæssige aspekter ud over de økonomiske. Men det kræver skrappe regler.

Og landbruget nægter at være en storindustri på linje med alle andre industrier, og derfor som alle andre produktionsvirksomheder helt naturligt først og sidst ser på, hvad der står på bundlinjen. Og industrien er afhængig af et verdensmarked, som ingen fornemmelse har for naturværdierne i det gamle danske kulturlandskab.

Politikerne lader sig styre af en romantisk forestilling om, at landbruget ad frivillighedens vej gerne vil værne om naturen, selvom alle erfaringer viser det modsatte j.v.f. etablering af randzoner, bedre dyrevelfærd og så videre.

Hvis verdens fødevareproblemer skal løses, skal der i stedet finde en gennemgribende revision af landbrugspolitikken i Danmark og EU sted. Alene ved at åbne grænserne for den tredje verdens produkter og udfase landbrugsstøtten ville verden se anderledes ud - rent fødevaremæssigt.

I stedet lader vi som om, at vi ved at bruge naturen i Danmark endnu mere intensivt, får løst verdens sult problemer. Det er i bedste fald naivt. Det er i værste fald hyklerisk. Der kommer ikke mere mad til de sultne ved at pløje den danske natur op.

Ella Maria Bisschop-Larsen er præsident i Danmarks Naturfredningsforening

http://www.information.dk/158207

http://avisen.dk/blogs/nunne/sult-en-meneskerettighed_19380.aspx#207329