Hvem betaler - og har betalt skatten - og vores velfærdsstat ?? og hvordan påvirkes det af de – Åh så frie og utøjlede – markedskræfter. Når regeringen nøler.

Det er jo i disse år at vi med egne øjne for at se, hvem og hvilke kræfter der, søger at afvikle, disse for hele fællesskabet, mange fordele.

 Der har i pressen været været fremme, at det skulle være de højst uddannede, der bidrager mest til vores fælles samfundshusholdning.

Nu er det efterhånden mange år siden at de såkaldte skattebøger, der oplyste hvem der betalte hvad i skat, blev afskaffet. Man skal altså finde andre måder at udrede spørgsmålet.

 Der er imidlertid ikke nogen tvivl om at det, er en virkelig god forretning, for samfundet at tilbyde alle en god uddannelse. Således at ikke mindst ungdommen, kan dygtiggøre sig og udstyres med kompetencer så vi kan påtage os de højteknologiske og bedre betalte opgaver.

Og det gælder ikke bare ungdommen, men også de der ikke er helt unge mere. Der har behov for efter- videre- udannelse af arbejdsstyrken. Det vil altid være en god investering, for samfundet, at have en arbejdsstyrke der eropgraderet og således er på niveau med den tekniske udvikling.

Men successen er naturligvis altid afhængigt af, at arbejdsmarkedet efterspørger, netop de kompetencer og at der er et passende job, til de der har brugt en del af deres liv til at uddanne sig. Skatteevnen er også meget afhængig af et homogent arbejdsmarked.

 Kan en akademiker således ikke finde sig et sådant job, vil han / hun indgå i konkurrence med de ufaglærte og de job som en sådan ellers ville kunne bestride.

Efter 8 år med en regering der, næsten forguder friheden for markedskræfterne. Og der til stadighed har bremset op i omskoling og efteruddannelse, bl.a, for ledige håndværkere og ufaglærte. Så forholder det sig naturligvis således, under finanskrisen.

 At ufaglærte og de kortest uddannede, som langt den største gruppe, også er langt hårdest ramt af ledighed, Det er situationen i hele samfundet og på langt de fleste større arbejdspladser.

 Men denne sammensætning af den Danske arbejdskraft er slet ikke af ny dato.

Men det vil selvfølgelig altid være således, at skatteevnen umiddelbart, alt andet lige, er afhængig af indkomst størrelsen. Det gælder også, hvis man taler om livs-indkomster.

 Her er akademikernes livsindkomst og skatteevne, begrænset, med et antal årslønninger, svarende til, den tid den akademiske uddannelse har taget, incl. Evt. sabatår.

Bl.a. derfor, er der ikke så stor forskel på livs- indkomsten hos en akademiker og en ufaglært, som man umiddelbart skulle tro.

Hvis vi så igen taler om skatte evne (Ikke vilje). Så fremkommer de størst forskelle ved, i hvor høj grad vi fra samfundets side, har etableret beskæftigelsesmuligheder, for de forskellige grupper.

 Som afhængig af, de åh så frie markedskræfter, der også var skyld i finanskrisen.

 Går det for alvor også galt, på arbejdsmarkedet, præcis p.g.a. manglende styring.

 I 3. kvartal 09 har ikke mindre end 124000 mistet deres job ( incl. Deltidsansatte). Det er det højeste tal i DK nogensinde.

Det er klart at der er flest ufaglærte og kortuddannede, der er ramte. Også på deres skatteevne.

 Derfor er det både billigt og ynkeligt, at offentliggøre, de ufaglærte og de kortuddanede til syndebkke. I såkandte Stastitiske oversigter over skattebetalere. Hvor materialet der er indsamlet i sådanne fyreingsperioder.

Sådanne statistikker hører derfor til de mindre troværdige.

De rigtige syndebukke er Venstre, de konserevative og DF, som P.T. har retten og pligten til at styre samfundet / nationen, genem kriser o.lign , så skadeløse som muligt.

Men regeringen magter der ikke. Burka debatten, knivlove og lømmelpakker og konferenceledelse, sammen med sponserede golf og jagtture, er jo tidkrævende. Lad os give den mere fritid ved næste valg.

MVH

KHA