Hvis man har fulgt med i det politiske spil her de seneste måneder, så står det nu klart, at Regeringen vil rette op på deres egen fejlslagne økonomiske politik, ved at lade kommende pensionister, efterlønsmodtagere, arbejdsløse og børnefamilier betale for de velhavendes fest.
Den røde blok har tydeligt, siden fremlæggelse af Fair forandring og Fair løsning samt med flere væksttiltag gjort det tydeligeligt, at de ønsker en genopretning af Dansk økonomi gennem at alle bidrager lige, således at dem der var årsagen til den økonomiske krise kommer til at betale mest.
Det er solidaritet
Derfor er det helt klart at S og SF melder ud at såfremt der er 90 mandater efter det kommende valg for at fastholde velfærsforliget for 2006, så vil det blive fastholdt.
Derfor er der kun at sige til S og SF, fremlæg ikke jeres 2020 plan før Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valget. For når valget er udskrevet, så kan Regeringen ikke bruge deres embedsmænd til det politiske arbejde. Modsat fald vil embedsmændene i finansministeriet og andre ministerier blive sat på overarbejde for at forfægte Regeringen synspunkter.
Så derfor, S og SF, vent med fremlæggelse af en samlet plan til valget er udskrevet. Brug i stedet kræfterne på at afsløre Dansk Folkeparti, som det største samlede hykleri.
"I 2006 var vi alle enige om, at vi med aftalen nu havde skabt ro omkring efterlønnen og folkepensionen mange år frem i tiden. Ændringer i efterløns- og folkepensionsalderen er ikke Dansk Folkepartis kop te. Vi har en aftale fra 2006. Den aftale agter vi at overholde, hverken mere eller mindre".
(Pia Kjærsgaard i debatindlæg i Sjællandske Slagelse d. 15.01. 2010).