Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Kan vi arbejde en time mere om ugen?
4. juli 2010 15:22
 [1162 ]    [26 ]   Anbefal

I den politiske debat spekuleres der på, om holdbarheden i S og SF udspillet ”Fair Løsning” er reel og om der tilvejebringes en forbedring af samfundsøkonomien på 15 mia. kr.

Udspillet bygger bl.a. på, at arbejdsmarkedets parter, i trepartsforhandlinger med en kommende S, SF regering, vil indgå i forhandling om at øge arbejdsudbuddet svarende til, at der arbejdes 12 minutter mere om dagen.

LO har som fællesorganisation, givet deres tilsagn til, at de igennem trepartsforhandlinger vil arbejde for, at der kan opnås et resultat der øger arbejdsudbuddet svarende til en time mere om ugen.

Pressen og herunder især den borgerlige presse forsøger at sætte spørgsmålstegn ved om det er realistisk og derved om S, SF planen holder. Finansminister Claus Hjort Frederiksen har allerede på forhånd afvist udspillet. Det er ikke en overraskende melding fra regeringstoppen, og en regering, som igennem de seneste 10 år har mishandlet partssystemet og gennemført en lønmodtagerfjendtlig politik.

Jeg ser S, SF udspillet som et klart signal om, at partierne respekterer partssystemet og tager lønmodtagerne alvorligt, i deres forslag, til løsning af den finansielle krise. Det er det modsatte af, hvad den borgerlige regering har gjort.

Det kan godt være, at man ikke kan løse spørgsmålet om merarbejde gennem forhøjelse af den overenskomstmæssige arbejdstid. Men der er et utal af andre reguleringsmekanismer, der kan give det samme resultat og som kan opnås gennem kollektive eller individuelle aftaler på arbejdsmarkedet.

Med en forestående halvering af arbejdsstyrken, er det ikke længere et spørgsmål, om vi kan arbejde mere?
Hvis vi ønsker at fastholde et velfungerende velfærdssamfund, er det mere et spørgsmål om hvordan vi sikrer flere hænder, der arbejder mere.

Til løsning af den problemstilling vil lønmodtagerne gerne tage et medansvar. Men der skal være sikkerhed for, at den merværdi der skabes i samfundet gennem en øget arbejdsindsats og en øget vækst, fordeles ligeligt og ikke kun udloddes som skattelettelser til de mest velhavende.

S og SF har i deres udspil peget på, at de er parat til at udvikle det danske samfund i en mere retfærdig retning samt fastholde den grundlæggende velfærd. Derfor er der ikke noget unaturligt i den reaktion, der er kommet fra LO. Fagbevægelsen ønsker en udvikling der bygger på vækst og fremgang og ikke på nedskæringer der rammer socialt skævt.   

Send til
Debat  26
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
04.07-2010 | 16:42 af Kenneth Jakobsen
Selvfølgelig kan vi arbejde en time mere om ugen. Flere af os arbejder gladeligt mere endnu. Men sgu ikke bare for at politikerne kan opretholde, eller endda forøge overforbruget i det offentlige.

Vi står jo overfor en underskud, netop fordi regeringen lod det offentlige forbrug, vækste med mere end planlagt. Havde man overholdt 2010 planen, som man overtog fra Nyrup, så havde nuværende underskud være 37mia mindre. Og derved ikke brug for hele denne diskussion.
04.07-2010 | 16:59 af Peter Kay Mortensen
Hej Kenneth
Kunne det ikke tyde på at det var skattelettelserne der er skyld i at vi mangler de 24 mia. kr. Det er faktisk næsten nøjagtig det, der er givet lettelser for.
Man kan vel heller ikke forvente at det offentlige forbrug skulle vækste lavere, når man samtidig fører en politik der øger efterspørgslen efter ydelser og her er jeg enig at regeringen har ført en gal politik.
 
04.07-2010 | 17:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.07-2010 | 17:14 af Peter Kay Mortensen
Uanset de borgerlige fantasier og skrækscenarier, så er Fair Løsning og Fair Forandring den eneste rigtige medicin for at komme videre, hvis man vil bevarer velfærdssamfundet.
 
04.07-2010 | 17:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.07-2010 | 17:43 af Peter Kay Mortensen
Det har jeg forklaret i mit blogindlæg. Der skal gennemføres en kickstart af den danske økonomi og det kser ikke gennem nedskæringer og ufinansierede skattelettelser
 
04.07-2010 | 17:51 af Kenneth Jakobsen
Jo reduktion af det offentlige forbrug, og en reduktion af det samlede skattetryk, VILLE gavne samfundsøkonomien. Det diverse projekter for penge, vi ikke har til gengæld ikke. John Maynard Keynes døde i 1946, og hans nonsens om at det offentlige, kan forbruge os ud af økonomiske vanskeligheder burde være blevet begravet med ham. Man kan ikke låne sig ud af gæld, eller forbruge sig ud af en krise. Man kan til gengæld lette byrderne, så meget som muligt for dem, som skal trække os ud af krisen igen. Og det gør man netop, med et lavere offentligt forbrug, og et samlet lavere skattetryk.
04.07-2010 | 17:58 af Peter Kay Mortensen
Er vores problem ikke at den private produktion er for lille? Er det så ikke fornuftigt at understøtte en igangsættelse af den private sektor gennem fremrykning af offentlige invisteringer. Det var det der lykkedes i 1993 og det kan gøres påny
 
04.07-2010 | 18:14 af Kenneth Jakobsen
Vores problem er ganske rigtigt, at der efter boblernes brist er kommet en nedgang. Den private produktion skal finde tilbage til dets naturlige leje, og derfor skal vi IKKE forstyrre dette med af "stimulere" det i gang. En krisen er netop den nødvendige oprydning i markedet, efter en inflationsboble har sat ting i gang som ikke skulle være startet. Nogen ting er derved blevet kunstigt billige, og andre kunstigt dyre. Investeringer er blevet kanaliseret de forkerte steder hen og arbejdskraft ligeså.

Den oprydning skal finde sted, og jo mere man lader tingene gå sin gang, jo hurtigere kan tingene være tilbage til normalt igen. Det betyder ikke, at man intet kan gøre. Via (efter)uddannelse kan man sørge for, at folk der må skifte branche, let og fleksibelt kan gøre dette. Men udover dette er det eneste, man fra politisk side kan gøre, at holde de offentlige udgifter og skatterne nede.
04.07-2010 | 17:33 af Kenneth Jakobsen
Øgede skatter har aldrig været den rigtige medicin mod nogen problemer.
Og slet ikke øget beskatning af det erhvervsliv, som skal skabe flere arbejdspladser.

Vi har brug for alle gode initiativer, som kan NEDBRINGE det samlede skattetryk. Ikke øge det. Så begge planer er det modsatte af, hvad vi har brug for lige nu. Genopretningsplanen øger også skatterne, så den står jeg bestemt ikke på mål for. Den løser dog i det mindste problemet, hvilket "Fair" "Løsning" bestemt ikke gør. Her starter man med at øge underskuddet, og øger beskatningen alle de værste steder.
04.07-2010 | 17:52 af Peter Kay Mortensen
Jeg mener ikke at Fair Løsning øger skattetrykket, det handler om en anden fordelingspolitik hvor dem der har, må bidrage lidt mere end dem der ikke har. Er der noget forkert i det?
 
04.07-2010 | 18:01 af Kenneth Jakobsen
Man skal slet ikke øge eller indføre skatter. Det er det rene gift.
Vi skal slet ikke have nogen fordelingspolitik, for det er overhovedet ikke det skattesystemet skal bruges til. Det skal udelukkende bruges til at finansiere de ting, man vælger skal drives offentlige. Vi betaler skat i procent, og derfor siger al logik, at dem som har mest også betaler mest. Derfor behøver vi ikke progression. Tværtimod gør den slags misundelse os kun fattigere.
04.07-2010 | 18:08 af Peter Kay Mortensen
Det var da en underlig holdning, skattepolitik er da fordelingspolitik, som får et samfund til at hænge sammen socialt og udviklingsmæssigt.
 
04.07-2010 | 18:19 af Kenneth Jakobsen
I dag er skattepolitik også fordelingspolitik. Men det bør det så sandelig ikke være.
Skatten bør være flad (som i uden and end et højt bundfradrag og uden nogen former for progression.), enkel og gennemskuelig for alle.

Et samfund der hænger sammen socialt og udviklingsmæssigt, er netop et samfund hvor alle inkluderes. Hvor hovedparten kan forsørge sig selv, og hvor de få der ikke kan, naturligvis får den hjælp de skal have.
04.07-2010 | 17:29 af Kenneth Jakobsen
Hvis man får overtræk på ens konto i banken, kan man jo konkludere at man tjener får lidt penge. Men man kan jo også konkludere, at har været for dårlig til at holde igen.

Der var en glimrende P1 Debat mellem Lars Andersen fra AE, og Mads Lundby Hansen fra CEPOS.

http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2010/06/16141452.htm

Hvor begge synspunkter blev fremført. Og Lars Andersen måtte da også medgive, at en overholdelse af 2010 planen, havde bidraget med de 37mia. Men det var jo et valg.
04.07-2010 | 18:15 af L. Steen
Idéen er - i pricippet - udmærket, MEN hvorfor skal der arbejdes mere, når man kan kan inddrive 66.9 mia. i skatterestancer?
 
04.07-2010 | 18:18 af Peter Kay Mortensen
Jeg tror at skatterestancerne er indregnet i statsregnskabet, så det hjælper nok ikke.
 
04.07-2010 | 18:21 af Kenneth Jakobsen
Hvis det var så nemt at indrive disse, så havde man nok gjort det for længst.
04.07-2010 | 19:46 af Steen Uffe Tommerup
Jeg vil gerne stille det spørgsmål, at hvorfor skal nogle arbejde mere, når der allerede er nogle som ikke arbejder, der gerne vil arbejde. Alt andet lige, vil dét betyde færre udgifter til understøttelser og indtægter i form af skat.
 
04.07-2010 | 20:07 af Kenneth Jakobsen
Vi skal da også have folk i arbejde igen. Det er derfor vi ikke skal lade skatten stige, men til gengæld bør få selskabsskatten halveret, afskaffe topskatten og hæve bundfradraget.
04.07-2010 | 20:52 af L. Steen
Kommentar slettet af Avisen.dk.
 
04.07-2010 | 21:57 af Peter Kay Mortensen
Vi skal have gang i væksten så alle der kan arbejde får arbejde - det er strategien. Men så kommer den udfordring at arbejdstyrken halveres ved at den ældre generation går på pension og der kommer ikke lige så mange, i den nye generation, ind på arbejdsmarkedet (indenfor 5 år forlader 100.000 arbejdsmarkedet og bliver erstattet af ca 50.000) derfor bør vi også have en stratgi for hvordan fastholder vi en høj produktion med færre hænder?? Skal det klares med en time mere?? Og hvordan?
 
04.07-2010 | 22:03 af Kaj Jensen
Længere dagpengeperiode, højere understøttelse og markant mere skat på arbejde er vel den bedste måde at fastholde en høj produktion med færre hænder.
Hvis det lyder fuldstændig tåbeligt, så er det nok fordi det er en socialistisk approach til problemløsningen.
04.07-2010 | 22:26 af Peter Kay Mortensen
Jeg ved ikke hvor du har studeret socialisme, men der er noget du har misforstået. Socialistisk approach til problemløsningen er at afskaffe arbejdsløsheden gennem at øge væksten. Det er også socialistisk approach at få sænket skatten på arbejdsindkomst. Så du er galt på,
 
04.07-2010 | 23:12 af Kenneth Jakobsen
Jamen jeg ser da frem til at høre forslag fra LO, om at bringe skatten ned på arbejde. Indtil nu har vi da kun hørt brok, over alle de forsøg der har været, på at få skatten ned på arbejde. Og ja øget vækst, men det bliver ikke skabt, af politiske initiativer. Det bliver jo blandt andet skabt, når du afvikler idioti som selskabsskat, mellemskat og topskat. Det glæder jeg mig til at høre jer kæmpe for. Altså hvis i er så optaget af, at der skal skabes vækst.
04.07-2010 | 22:32 af Lars Nunnegaard
Anbefalet.
Enig i dit indlæg. Solidaritet er nøærvær for "næsten"
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl