I en artikel i JP d.d., taler den konservative finansordfører om at S og SF betaler fagbosser blodpenge. Det er en udmelding som er udtryk for panik. De konservative skulle hellere se at få gjort noget ved deres politik, så de ikke bliver overhalet af Liberal Alliance. Det er ikke S og SF eller for så vidt fagbevægelsen der er skyld i den manglende opbakning til de konservative.

Forslagene fra S og SF er helt klart med det formål at genskabe styrken i den danske model og sikre den størst mulig flexibilitet på det danske arbejdsmarked.

Forslaget Fair Løsning fra S og SF sender også helt klart det signal, at vi skal arbejde os ud af den økonomiske krise, i stedet for at spare. Hvis vi vil bevarer og udbygge det nuværende velfærd sker det ikke gennem nedskæringer.

Fagbevægelsen vil meget gerne bakke op om vækststrategien. Jeg tror ikke at vi får en overnekomstmæssig stigning i den ugentlige arbejdstid fra 37 - 38, men der er mange andre måder at få den samlede arbejdsstyrke til at arbejde en time mere om ugen.

Jeg arbejder gerne mere så min gamle mor kan fortsætte med 2 bad om ugen og jeg arbejder gerne mere så mine børnebørn forsat kan få kvalitativ undervisning i folkeskolen og jeg arbejder gerne mere så de handicappede og social dårligt stillede ikke får ringere vilkår.

Der er ikke tale om blodpenge, der er tale om sund fornuft, en logik som totalt har forladt den nuværende regering.