fred være med jer alle og ha en god dag.

vigtigere end tørklæder og halalmad, som er i periferien af den islamiske lære, er den islamiske bøn. 

De fem daglige bønner i islam er kernen i den tilbedelse mennesket som skabt og begrænset er pålagt af sin skaber, Allah.

Bønnens primære funktion er en dyb renselse af mennesket på alle planer, en renselse der gradvist leder til at mennesket i sin bevidsthed, i sit emotionelle og åndelige liv og i sin praktiske livsførelse kommer nærmere på og i tættere harmoni med den kilde hvorfra alting flyder, Allah.

Bønnens centrum er således hjertet, den menneskelige organismes inderste kerne, hvorfra al aktivitet udspringer. Profeten (fred være med ham) lærer os i forbindelse med hjertet, at renselse og renhed i hjertet fører til spirituel og endda fysisk velvære og sundhed på alle andre planer af menneskelivet, i sindet, i kroppen, i sjælen og i det emotionelle liv. Al disharmoni og ufred, samt angst og mismod er således resultatet af menneskets fornægtelse af eller forblindelse over for den forbindelse der er mellem hjertet og selve skabelsens ophav, Allah.

Bønnen er den religiøse praksis’ daglige akse, der konstant skridt for skridt udvider Gudsbevidstheden styrker den relation og mystiske binding det enkelte menneske og menneskeheden generelt har til Allah. Bønnen er en invitation til et velsignet møde med Allah, et møde der finder sted fem gange dagligt på tidspunkter forbundet med dagens rytme. I dette møder afkaster mennesket sit øvrige liv og skaber i sallaritualet en intim relation i hengivenhed til sin Kilde og sin Skaber. Den åndelige fred og sublime klarhed der indfinder sig i disse stunder af underkastelse er i sig selv nok til at overbevise enhver om Allahs ubegrænsede kærlighed og barmhjertighed. Den grundlæggende bevægelse i salla går fra det ydre til det indre og etableres indledningsvis gennem en fysisk renselse (wudu), der på det ydre plan leder til bønnens bevægelser, der afspejler den indre tilstand af hengivenhed i hjertet. Indadtil går bevægelsen fra udtalelsen, recitationen af den guddommelige tale (Koranen), til den bevidste refleksion over dens indhold, til den meditative rytmik og tone i recitationen, til hjertets klarhed og oplevelsen af en fuldstændig hengivelse til Allah fra de yderste fysiske planer til de inderste åndelige og sjælelige niveauer. Herfra overskrider bevægelsen det individuelle i og med den guddommelige kilde inviterer den bedende tættere på sig selv og heri ligger bønnens egentlige mål; at bevidstgøre hvorledes mennesket på alle planer af sin væren er underlagt Allahs barmhjertighed. Den absolutte renselse, oplysning, bevidsthed, fred og harmoni er kun mulig gennem hengivelsen til Gud, Islam.

Bønspraksissen er konstant livet igennem og er den sikre vej til gradvis udvidelse af gudsbevidstheden og opnåelse af visdom, harmoni, medfølelse og indsigt der udspringer af den oprindelige, ene kilde, Allah, gennem hjertet.         

Hvor det meste orientalske meditation søger mod en oplyst tomhed, en rolig og absolut tilstand af ren bevidsthed er dette blot et skridt på vejen eller en ekstra bonus i den islamiske praksis. Denne er altid rettet mod Allah, der er meditationens egentlige fokus, fredens og harmoniens kilde og det ultimative mål. ”…og Vi har kun skabt mennesket for at det skulle tilbede Os…” (koranen)    

fred være med jer