I en radiotale 2. september 1942 advarede den fungerende statsminister Vilhelm Buhl i skarpe vendinger imod modstand mod tyskerne. Faktisk opfordrede Buhl til stikkervirksomhed, idet han forlangte af befolkningen, at man ufortøvet skulle meddele dansk politi om illegale grupper, eller forberedelse og gennemførelse af sabotagehandlinger.

Mange danskere fulgte opfordringen til stikkervirksomhed, fordi man så sabotørerne som skadelige for Danmarks og danskernes sikkerhed. Man frygtede for tyskernes gengældelse og hævn.

Men hvis ikke sabotørerne og modstandsgrupperne havde fortsat deres 'landsskadelige' arbejde, var Danmark blevet set som Tysklands allierede og var blevet udstødt af det gode selskab efter Tysklands fald.

Det er ethvert besat lands ret og pligt at yde modstand mod dets besættere. Uanset om besætterne hedder Tyskland eller Israel.

Gaza har siden valget af Hamas været totalbelejret (besat) af Israel, og ligesom Vilhelm Buhl opfordrede til stikkervirksomhed mod sabotører og modstandsgrupper, oplever vi nu, hvordan danskere opfordrer til at palæstinenserne lægger afstand til, at Hamas gør modstad mod Israelernes umenneskelige behandling af Gazas befolkning.

Faktisk opfordrer man til, at de undertrykte og belejrede lægger sig fladt ned på ryggen for undertrykkerne og besætterne - overgiver sig på nåde og barmhjertighed til den nation, der nu i 60 år har plyndret og røvet palæstinensisk jord og ejendom og holdt den oprindelige befolkning indespærret i stærkt bevogtede enklaver - der for Gazas vedkommende har udviklet sig til een stor KZ-lejr.

Arven fra de danske samarbejdspolitikere og nazivenlige elementer under besættelsen fornægter sig ikke.