Når Enhedslistens Johanne, som sandsynligvis er den, der bliver det 4 mandat for Enhedslisten i Folketinget, udtaler, at hun vil være stolt den dag en muslimsk kvinde med tørklæde kan blive valgt ind i Folketinget, har hun totalt misforstået undsigelsen af Asmaa.
Nej, Johanne, det handler ikke om Asmaas tørklæde. Det handler om de værdier Asmaa står for, og især hvem hun bakkes op af.
Det er de evig uldne udtalelser og de religiøse værdier Asmaa står for, der sår oprigtig tvivl i mange sind.
Og så kan det ikke slås hen som en bagatel, at imamer i den grad har bakket Asmaa op.
Både imamerne og Asmaa lever under sharia, som lader muslimske mænd bestemme over kvindens krop, familiens økonomi og børnene - bare for at nævne nogle af de love praktiserende muslimer skal leve under. Jeg kan og vil ikke undsige mit eget kvindeværd.
Det er en ommer, Johanne, men forhåbentlig velkommen i Folketinget!