Opdagelsen af en New Zealandsk ko, der producerer skummetmælk direkte fra patterne, må give selv den mest knastøre diætist hede drømme. Bare tænk på mulighederne!

Idéen om en kakao-ko, der producerer kakaomælk direkte fra yveret blev allerede tænkt af Mathilde Kakaomælk i en reklamekampagne nogle år tilbage. Men mon ikke fremskridtet kan tage opdagelsen af skummetmælk-koen Marge et skridt længere, når først vi får styr på generne, der bestemmer tingenes smag og sammensætning?

Forestil dig for eksempel en ged, der producerer kølig fadøl direkte fra patten. Det ville løse flere problemer. Man ville aldrig løbe tør for øl, affaldskværnen ville forsvinde fra de danske hjem og børnene ville få et kæledyr.

Eller hvad med de personlige problemer, som mange mennesker kæmper med til dagligt?

Med en lille omkodning i de menneskelige gener kunne sved pludselig dufte af liflig parfume, dårlig ånde ville blive afløst af en konstant "minty fresh" oplevelse og krasse prutter ville dufte af sommermodne jordbær.

I disse slanketider ville det være oplagt at trække smagsforvirringen et skridt længere (og det er hér diætistens hede drømme for alvor kommer i spil). Hvordan får man for eksempel børn til at spise deres grønsager? Giv guleroden smag af lakrids, kartoflen smag af vingummi og broccolien smag af skumslik. Det ville også løse problemet med, at mange hader smagen af fisk. Fladfisk: pandekager. Ål: chokofanter. Og torsk: popcorn.

Mulighederne og variationerne er uendelige. Selv om ikke alle de nye kulinariske oplevelser måske vil falde i forbrugernes smag.

Tag bare begrebet "chokoladefrø", som ville få en helt ny betydning...