Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Flere landskampe til provinsen

15. oktober 2007 14:22
Visninger  [485 ]   Debat  [3 ]

Der burde ikke være nogen tvivl hos DBU om, hvor Danmark skal spille landskamp næste gang.

Alle andre steder end Parken.

Århus har flere gange vist, at landskampe ikke nødvendigvis hører hjemme i Parken længere. Stemningen på NRGi Park var uovertruffen mod Spanien. Lægterne var fyldt og sikkerheden langt bedre end til landskampe i Parken.

Læg dertil et græstæppe, der vel næppe bliver pænere på danske stadions. Noget som Morten Olsen altid efterlyser.

Særligt nu, da muligheden for at kvalificere Danmark til EM i 2008 reelt er forsvundet, har DBU en gylden chance for at tænke nyt. I det næste halvandet år går landsholdet ind i en sand tørkeperiode, når det gælder store, vigtige kampe. I stedet må vi se frem til en række venskabskampe som prøveklud for kvalificerede nationer som Tyskland, England og Rumænien.

Derfor vil færre søge til Parken i København end normalt, når der alligevel ikke er noget at spille for. I stedet kan kampene flyttes til fremmed græs i provinsen, hvor publikum vil stå i kø for at hylde Danmarks Drenge.

Og der er flere gode stadions at vælge imellem. SAS Arena i Herning, Fionia Park i Odense, Aalborg Stadion og Brøndby Stadion er alle gode bud på fremtidige hjemmebaner for et landshold, der trænger til at huske, hvor de kommer fra.

For landsholdet er altså ikke et københavner-fænomen. Langt de fleste af landsholdets spillere kommer fra Jylland, og der findes tusindvis af fodboldglade drenge, der kunne få glæde og motivation af, at se deres helte spille mod Rumænien i en venskabskamp på Aalborg Stadion.

For dem betyder det ikke det store, om kampen gælder EM eller VM. Så længe landsholdet stiller op, er det nok. Og at give landsholdet tilbage til provinsen ville også være i smuk linje med DBUs nye "røde tråd", der netop handler om, at give børnene og de mange frivillige glæden ved fodbold tilbage.

Del på Facebook
15.10-2007 | 14:39 af Lars Nunnegaard
Ja , spred gerne landskampene ud til provinsen, ind imellem. Det er en god ide.
 
 
15.10-2007 | 15:34 af Lars Nielsen
Sgu slet ikke til NRGIpark i Aarhus - vi taber jo, forbandet møgbane.

Næh så hellere parken når græsset er ok, indtil da vil jeg tro Aalborg er bedre.
 
 
15.10-2007 | 15:41 af Lars Nunnegaard
Strangelove: Hvad med Odense ? :D
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Karsten Østergaard Nielsen

Født den 5. marts 1979 i Hasle, Århus Vest.

Sproglig student fra Århus Katedralskole i 1999.

Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2005.

Kommunikationsansvarlig for Innovation Lab i Århus i 2005-2006.

Sporadisk arbejde for JydskeVestkysten i bl.a. Haderslev og Sønderborg i 2006.

Journalist og studievært for Radio Horsens i 2006.

Lokalredaktør i Skanderborg for Horsens Folkeblad i 2006-2007.

Ansat på Nyhedsavisens Århusredaktion i april 2007.

Indlæg | 5 | 3.843 | 2
Siden | 12. april 2007 05:46
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites