I denne uge sætter Danmarks Radio (DR) et massivt fokus på Afghanistan. Dette sker i anledningen af, at området har været slagmark for bl.a. danske soldaters brutalitet i syv år. 25 timers radio og tv, skal sørge for at skabe sympati og opbakning for ’Operation Afghanistan’, herunder et par enkelte kritiske programmer om måden hvorpå andre lande har ført krigen, ikke om legitimiteten heraf. Men altså generelt programmer der skal skabe større opbakning til krigen. Besættelsen af Afghanistan har uden tvivl ført fiasko med sig, både for Danmark og resten af de andre vestlige krigsførende lande. Nu ønsker Danmark, at rette op (fordreje) på dette indenrigs og samtidig forberede befolkningen psykisk og mentalt på eftervirkningerne. I et nyligt udgivet udkast til en endnu ikke offentliggjort regeringsrapport, forudses det, at angrebet på soldaterne i Afghanistan vil stige i løbet af 2009. I udkastet lyder det, ”I Helmand forventes især antallet af angreb med improviserede vejsidebomber samt antallet af baghold at ville stige.” Militæreksperter og politikere ser denne udmelding, som en naturlig konsekvens af udviklingen i Afghanistan.

I et af DR’s programmer, ”Osama”, skildres Taliban som kvindeundertrykkende, ved at kvinderne forhindres i at arbejde og forlade hjemmet uden en mand. I et desperat forsøg på at tjene til føden, forandres en 12-årige piges liv til et mareridt. Under hele denne gyserhistorie, glemmer "dokumentaren" ikke, at tilføje et par eksempler på drab på udenlandske journalister og stening af udenlandske læger til historiens rædsler. Historien ender med, at den 12-årige pige benådes af en mullah for hendes ”forbrydelse” og bliver giftet bort til en anden ældre mullah, med tre allerede eksisterende ægteskaber. En person som i virkeligheden kunne have været hendes farfar.

DR skildrer desværre ikke virkelighedens verden, men propaganderer for en vestlig verden, uden beviser og argumenter, men blot fordrejning og vildledning. Men manipulationen ender ikke her. Programmet prøver, oveni alt dette, at forbinde det fremstillede til en islamisk stat, hvilket slet ikke hænger sammen med realiteten af sådan en stat.

Denne historie, har uden tvivl, skræmt den danske befolkning fra vid og sans, hvilket den også tilsigtede. Befolkningen er blevet bildt ind, at dette var repræsentativt for Afghanistans virkelighed under Talibans styre. En befolkning, som betragter invasionen udfra disse briller, vil give sin fulde opbakning til Danmarks og resten af de andre kolonimagters tilstedeværelse i Afghanistan. Befolkningen vil være bildt ind, at de danske soldater er med til at øge sikkerheden og stabiliteten og sørge for menneskerettigheder, uddannelse og bedre levevilkår for Afghanistans borgere, hvilket selvfølgelig er ukorrekt, og endvidere ikke er pointen.

Det er ganske naturligt for de vestlige regeringer, at de frembringer en række gode, men samtidig fordrejende og vildledende undskyldninger, når de invaderer et andet land. De har det med, at hverken rødme eller skamme sig, når de gør dette. I Irak brugte man løgnen om tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben. Efter sønderbomningen af landet og udtømningen af dets ressourcer, blev Bush og hans slæng, gjort til forbryderne. Fokus blev drejet fra den sande forbryder. Forbryderen, som beskyttes hver gang og slipper billigt for sine forbrydelser er intet mindre end den ideologi, der implementeres i de vestlige lande. Som en anden undskyldning, er det velkendt at Vesten bruger kvinderne, hvilket programmet ’Osama’ var fuldt gennemsyret med. Men, virkeligheden er blot, at syv år efter 11. september, er situationen for kvinderne, både i Irak og Afghanistan, blevet så kaotisk, at selv feminister, der ellers altid har været et klassisk værktøj for kolonimagterne, genovervejer besættelsesmagtens tilstedeværelse. En irakisk feminist, viser i sin bog, ”What Kind of Liberation? Women and the Occupation of Iraq”, hvordan de irakiske kvinders ve og vel allerede et godt stykke tid før invasionen blev kørt i stilling som et krigsargument. Hun argumenterer samtidigt, igennem interviews med over hundrede irakiske kvinder, for at situationen for kvinderne efter Saddam-styrets fald har forværret sig gevaldigt.

Faktum er, at Danmark & Co. har enorme vanskeligheder i Afghanistan, som naturligt vil afspejle sig indenrigs også. DR og de andre danske (propaganda) medier, er kendt for tidligere at ty til disse typer af fordrejende og vildledende udlægninger af Islam og muslimerne, og retfærdiggørelser af dansk besættelsespolitik. Derfor er det ingen overraskelse.