Tirsdag d. 6. oktober var folketingets åbning. Dette markeres traditionelt med en gudstjeneste. Og sådan var også denne gang – ”for sådan er jo traditionen, og det er helt naturligt”.

Sådan lyder i hvert fald de argumenter, jeg har mødt både i ugerne op til folketingets åbning og også efter. Her havde jeg nemlig planlagt et debatarrangement og alternativt tilbud til de folketingsmedlemmer, som ikke ønskede at deltage i den traditionelle åbningsgudstjeneste.

Men er det virkelig så ”naturligt”, at vi i Danmark anno 2009 går i kirke i forbindelse med folketingets åbning? Folketingets åbning er jo en festdag. Det er en festdag for demokratiet og for alle demokrater – ikke kun de kristne.

Isoleret set er problemet måske ikke så stort, men gudstjenesten er billede på en underlig udgave af sekularisme, som hersker i Danmark. En blind sekularisme, som betyder, at vi på en og samme gang afkræver minoriteter i Danmark at skelne kraftigt mellem politik og religion, mens vi selv – og uden at blinke – finder det helt naturligt med gudstjeneste, kirkekaffe, og jeg ved ikke hvad, i forbindelse med folketingets åbning. Vi anlægger simpelthen dobbeltstandarder.

Nu er det ikke fordi, jeg har noget imod religion. Jeg er selv muslim, og går ind for en stor grad af religiøs tolerance. Der skal være plads til religiøse mennesker og religiøse argumenter – også i det offentlige rum. Men det der ikke skal være plads til, er at vores folkestyre kuppes af en bestemt gruppe. Dermed anlægger vi nemlig et skel, som ikke har nogen steder hjemme i folkestyret. I folkestyret – og på folketingets åbningsdag – bør vi skelne mellem demokrater og ikke-demokrater, intet andet.

Det er da underligt, at vi i dag stiller krav til nye borgere i Danmark om, at de ikke må blande politik og religion, imens vi selv starter et nyt folketingsår med en religiøs markering i form af en kristen gudstjeneste!

Fremadrettet bør vi gå i en retning, hvor alle – uanset om man er muslim, kristen eller ateist – kan føle et lige ejerskab over staten. Der er lang vej igen, men målet er ikke uden for rækkevidde. Til debatarrangementet om sammenblandingen mellem politik og religion ved folketingets åbning var vi således folketingsrepræsentanter fra så forskellige politiske baggrunde som S, RV, LA, Grønland, Færøerne og selvfølgelig SF. Næste år bliver vi flere!