Jeg faldt over en interessant artikel i Washington Post omkring fødevarekrisen. I starten af artiklen er et billede af export-import worldwide af de tre kornsorter hvede, majs og ris. Og her blev jeg noget overrasket - det fremgår nemlig, at Nordamerika (USA og Canada) er verdens allerstørste netto-exportør af disse kornsorter.
Kun få netto-exportør
Af grafen fremgår, at Nordamerika godt nok importer 24.8 mio. metic tonnes, men exporterer til gengæld 130.2 mio. metic tonnes. Faktisk er det kun Nordamerika, Sydamerika, det tidligere Sovjet og Australien, der er netto-exportører, så disse lande hjælper faktisk en stor del af befolkningen i resten af verden med supplerende føde.
Det er også utroligt, at Afrika er så stor netto-importør af fødevarer. Zimbabwe blev da en gang kaldt Afrikas kornlager, og der må være mange andre frugtbare områder på dette kontinent.
Import udgør ikke det hele for et land
Nu er det meste af det, der bruges rundt om jo dyrket i de enkelte lande. Den totale produktion af de tre nævnte konrnarter i verden er på ca. 2.000 mio. metric tonnes om året. Men når der opstår mangelsituationer er det exporten/importen, der indtil nu har "reddet" befolkningerne for de helt store prisstigninger. Men nu sker der et eller andet i markedet, hvor landene bliver meget protektionistiske, og det gør - sammen med en vis spekulation - at priserne stiger eksplosivt rundt om i verden.
Europa brødføder ikke sig selv
Selvfølgelig er der andre fødevarer, men de tre kornsorter er de største enkelt poster, efter min ringe viden. Det er også noget overraskende for mig, at vi her i Europa tilsynladende ikke brødføder os selv. Vi exporter selv 14.8 Mio. metric tons, men har en stor import på 26.4 mio. metric tonnes, hvilket vil sige at netto slår vores høst ikke til. Gad vide om det har noget med EUs landbrugspolitik at gøre, hvor man i stor stil får penge for at lade jorden ligge hen.
Nu er det muligt, at jeg har misforstået artiklen og grafen, men så er jeg sikker på, at jeg får de rette hug af Nyhedsavisens mange bloggere.
Se artiklen og den grafiske afbildning i Washington Post her.
Med venlig hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk