Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Vaskeri på sommertid til tirsdag

28. oktober 2007 16:23
Visninger  [838 ]   Debat  [3 ]

Ja, selvom politikerne er i gang med at strø gyldne løfter om vores allesammens ve og vel omkring sig, fortsætter hverdagen med alle sine banaliteter jo.  

Så denne søndag måtte jeg kaste mig over noget så almindeligt som at vaske tøj, og jeg havde fået vasketid fra 15-17 til de fælles maskiner.  

Da jeg så havde slæbt mine poser med vasketøj ned i kælderen, blev jeg mødt med beskeden:

Vaskeriet kører på sommertid til tirsdag aften kl. ca. 19. Mvh Viceværten.

WHAT?!

Mens jeg både mentalt og rent faktisk havde stillet tiden en time tilbage, gjaldt denne ellers så omspændende regel åbenbart ikke for vaskemaskinerne. De har åbenbart besluttet at indføre deres helt eget tidspunkt for vintertid/sommertid i forhold til resten af samfundet.

Det bliver jo slet ikke til at finde ud af noget som helst, hvis alting på egen anarkistisk vis kører sommertid parallelt med vintertiden. Skal forældrene så vente en time nede i en lukket børnehave om morgenen, fordi pædagogerne har besluttet at indføre vintertid en uge før alle andre? Og risikerer man så at gå glip af en time af filmen, fordi biografen først sætter urene en time tilbage tirsdag aften kl. ca. 19?

Hvad er egentlig meningen?

Del på Facebook
28.10-2007 | 17:29 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
28.10-2007 | 17:38 af Lars Nielsen
Den vicevært virker ikke til, at være en af de spidseste blyanter i penalhuset
 
 
28.10-2007 | 17:56 af Vorherre
At vaske tøj - er det bedste jeg véd. Herlige minder fra mit vaskeri. Tid til at tænke tanker. Hvad fx med licensen - har overhovet noget parti kommenteret dén, har du tænkt over dét, Julie Jo Boding ?
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Julie Jo Boding

Født 5. oktober 1982. Opvokset i Blovstrød ved Allerød.

Folkeskole på Marie Mørks i Hillerød og matematisk student 2001 fra Allerød Gymnasium.

Praktik på Politiken 2004-2005. Debat, netavisen, Christiansborg, PS og sporten.

Uddannet journalist 2006 fra Danmarks Journalisthøjskole. 8. semester læste jeg på Concordia University, Montréal, Canada. Hovedopgave om vilkårene i indianerreservatet Kahnawake 10 minutter fra Montréals centrum.

Ansat på Nyhedsavisen A/S 2006-2008.

Spiller tenorsaxofon i min fritid og har forsøgt mig lidt med ishockey efter at være blevet fuldstændig hamrende fascineret af sporten i Canada.

Indlæg | 39 | 46.958 | 74
Siden | 4. oktober 2006 13:47
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites