|
|
|
|
|
|
26.08-2007 | 14:58
af
Bruce1
Jeg vil tro mange har en forudtaget mening, om at journalister mest er nogle venstreorienterede nogen, det er de fleste givetvis også, ligesom de fleste kunstnere nu engang også er det - men selvfølgelig ikke alle. Der er undtagelserne der bekræfter reglen, men de er sikkert i mindretal og bliver selv mobbet på jobbet, hvis de vover sig ud med det...det kunne man måske lære noget af...
:-/ |
|
| |
|
|
|
|
26.08-2007 | 15:21
af
Julie Jo Boding
Tja, hvis vi overhovedet når frem til spørgsmålet om hvor , er der flere reaktioner:-)
Der er en del, der begynder at tale om leveringen af avisen - enten vil de gerne være fri for at få Nyhedsavisen ind ad brevsprækken, eller også vil de meget gerne have den, men får den ikke.
Nogle reagerer med endnu et nå .
Det sker en sjælden gang imellem, at folk spørger af interesse og ikke blot af høflighed, hvis de når frem til et opfølgende spørgsmål om min beskæftigelse.
Ofte oplever jeg, at både det at være journalist og at arbejde for Nyhedsavisen bliver mødt med en masse fordomme, og det kan være op af bakke at skulle forsvare/forklare om sit arbejde og sin arbejdsplads. Men jeg er nok ikke den eneste i det danske kongerige, der oplever at blive sat i bås på grund af et dårligt rygte. |
|
| |
|
|
26.08-2007 | 16:24
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
26.08-2007 | 16:55
af
Slet Mig
| hmm..troede man fik totalt meget respekt når man var journalist..i tjener godt og møder alle de kendte... |
|
|
|
|
26.08-2007 | 17:03
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
26.08-2007 | 17:20
af
Peter Hansen
Man kunne jo spørge dig om hvilken reaktion du forventede?
"Nå hvilken journalist er du så? En af dem der skriver de andres telegrammer af? eller laver du nogen gange selv en nyhed ingen andre har haft fornemmelse for?"
Eller måske et spørgsmål som "Har I virkelig ikke råd til at få en korrekturlæser?"
Prøv så at tænke på, hvor mange gange du - også som journalist - selv falder i den fælde, at du ikke ser det enkelte menneske men netop falder for den forudindtagelse for grupper som medierne er så gode til at danne i befolkningen.
@Michael Lykke
Der går lang tid før jeg glemmer nyheden om at jeg vil dø oftere end svenskerne. Mangler bare beviset for, at vi som danskere er så heldige at få et ekstra liv foræret af Nyhedsavisen.
At lave fejl er jo en ting - at lade være med at indrømme fejlene og korrigere dem er dumstædigt. |
|
|
|
|
26.08-2007 | 17:34
af
Steffen Nielsen
Kære Julie
Uanset hvilken branche, som du havde valgt, vil du opleve, at der er nogen der rynker på næsen, især hvis du er offentlig ansat, og hvis du så ovenikøbet er lærer, pædagog eller politibetjent, så vil du blive rubriceret som "taber" eller endnu værre, at dine holdninger ikke er lige så meget værd som andre menneskers holdning.
Da det var din 30-års fødselsdag kan jeg heller ikke lade være med at tænke, at du stadig er så ny i faget, at du endnu ikke har fundet din egen faglige stolthed, endnu ikke har oplevet en større succes, hvor at du kan klappe dig selv på skulderen og sige, at det job er du bare god til.
Jeg har lagt mærke til, at rigtig mange mennesker ryger ind i en 7-års krise, hvor de vælger at skifte fag. Nu ved jeg ikke om det er 7 år siden, at du blev færdiguddannet, men ellers kan det være forklaringen.
Mit indtryk af journalister har altid været, at jeg synes, at det må være et interessant arbejde. |
|
|
|
|
|
|
26.08-2007 | 18:46
af
Julie Jo Boding
Jeg er klar over, at det dårlige rygte ikke er opstået af ingenting.
Jeg er bestemt glad for og stolt over mit hverv. (Ingen syv-års-krise endnu:-) Selvfølgelig skal der være plads til kritik af journalister, og jeg diskuterer da gerne Nyhedsavisen, også på slap line .
Jeg har ikke skrevet indlægget i selvmelidenhed, men snarere i forundring over den sociale stigmatisering , man møder i forbindelse med ens beskæftigelse. Om man så er journalist, offentligt ansat eller andet. Er vi virkelig ikke mere åbne og interesserede i andre mennesker, når vi møder fremmede? |
|
| |
|
|
26.08-2007 | 20:36
af
Rolf Rasmussen
"Jeg er bestemt glad for og stolt over mit hverv."
Så er det måske bare janteloven. Den gælder vel også for journalister. |
|
|
|
|
26.08-2007 | 21:32
af
Steffen Nielsen
Danskere har en meget kedelig tendens med at betegne andres fagområde som enten uinteressant, bøvlet eller ligefrem bedragerisk.
Hvor mange skolelærere har ikke hørt følgende ved et middagsselskab: "Skolelærer, vor herre bevar os, at du gider" eller "Nå, så har du jo stort set ferie halvdelen af året og laver ikke nodget den anden halvdel"
Eller pædagogen: "Pædagog, hvordan kan du dog have tålmodighed til det" eller "Dengang at jeg var ung hjalp et par flade"
Offentlig ansat generelt: "Offentlige ansatte laver jo ikke noget produktivt og bruger det meste af tiden til at drikke kaffe"
Det undrer mig egentlig, at journalister også oplever fordommene, men det kører måske på: "Alle journalister er fulde af løgn"
Til tider kunne man godt ønske sig, at folk havde bare en smule mere empati inden de gav udtryk for alle deres fordomme om ens arbejde. Vi forsøger alle at varetage vores fag på bedste vis, og årsagen til at vi har valgt vores fag kan have mange årsager, som vi måske ikke engang selv er bevidste om. |
|
|
|
|
|
|
|
|
26.08-2007 | 22:56
af
Groucho
| Når jeg har sagt, at jeg er professor i semiologi, siger mange gerne, "nej, hvor interessant", og kigger straks til den anden side, mens de åbenbart tænker "semi-hvad-fanden-var-det-for-noget?" - selvfølgelig undtagen de mest kvikke blandt de intellektuelle blondiner :-D |
|
| |
|
|
27.08-2007 | 01:24
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
27.08-2007 | 10:58
af
traveler
Kære Julie
Ser du: Alle har mødt det med at blive ignoreret eller afvist. Man skal være meget tykhudet for ikke at kende din følelse på egen krop. Men det er jo for dig en ringe trøst, når du i det aktuelle indslag søger lidt støtte og trøst.
Men jeg vover at påstå - uden at kende den konkrete situation - at du tolker mere end hvad situationen reelt kan bære.
Der er heller ikke særligt udsatte faggrupper, som Steffen empatisk længes efter at gøre til ofre, som han kan beskytte mod de onde nazister .
Ved et tilfældigt middagsselskab er det sådan, at du kunne have svaret hvad som helst om dig selv og din profession - men det er ikke interessant hvad du er, men hvordan du "forvalter" dit tilfældige samvær med din bordherre eller borddame. Søger du mod et beriget samvær for jer begge, så får du det - søger du mod at bekræfte fordomme, så ender du i at få bekræftet fordomme. Det gælder positive som negative fordomme, selv om det kun er de negative fordomme, som man brokker sig over.
Men selvfølgelig kan bordherren eller borddamen være gumpetung, men så nyd vinen i stedet.
Den er til for det samme .-)) |
|
|
|
|
|
|
27.08-2007 | 11:56
af
Julie Jo Boding
Jeg synes faktisk, at denne tråd af kommentarer viser noget af problemstillingen om fordomme mod fremmede ud fra deres beskæftigelse. Jeg vil hellere foretrække at få Steffen Nielsen, traveler eller milter til bords end Michael Lykke. For som milter er inde på, er vi jo ofte selv uden om det image, vores branche er i besiddelse af, men derfor kan en samtale med en af os vel godt overraske positivt.
Og nej, det her handler ikke kun om journalister. Det handler om naivt at synes, at man har verdens mest spændende og udfordrende arbejde, mens andre har en masse fordomme om jobbet og slet ikke er interesseret i at få dem modbevist. |
|
| |
|
|
|
|
27.08-2007 | 12:07
af
Stephan Mannstaedt
@Julie Jo Boding
Du burde overveje, at omformulere din stillingsbetegelse lidt. Til spørgsmålet om hvad du laver, så prøv næste gang at sige:
Jeg arbejder for Nyheds Avisen indenfor redaktionen, og at du har en journalistisk baggrund.
Problemet er jo, at hvis du bare siger "Jeg er Journalist" - så lyder det jo faktisk, som om du er her i arbejdets medfør... |
|
| |
|
|
|
|
27.08-2007 | 14:40
af
Johansen
*milter
Du ville besvime, hvis du kendte lidt mere til den medieverden, som nærmest skaber deres helt egen virkelighed, som de kan operere ud fra.
Artiklen "Camilla holder sig væk fra Diana" lever ikke op til noget som helst kriterium, men er ren sladder, som hører hjemme i Se&Hør.
Artiklen om at Naser Khader stadig har en telefonsvarer hos de radikale hører (som Groucho har skrevet) hjemme i et skoleblad, hvor de ikke har begreb skabt om journalistik.
Artiklerne om brande i Grækenland nævner intetsteds den kendsgerning, at store områder med ældre oliventræer kan være fredede, hvorfor ejerne ikke kan udnytte arealerne til andre mere givtige foretagender som byggeri -- dette kan være en spore til ildspåsættelse.
Altså man kunne blive ved. For mange gang er der slet ingen vinkel her. Det gælder åbenbart bare om at producere noget til siden, så der bliver lagt mærke til en. |
|
|
|
|
28.08-2007 | 10:01
af
Rolf Rasmussen
" At præsentere sig som journalist i sociale sammenhænge er åbenbart at præsentere sig som lidt af en taber."
En undersøgelse viser, at det i sociale sammenhænge er mest fordelagtigt at præsentere sig som brandmand:
http://epn.dk/loungen/article1061007.ece |
|
|
|
|
28.08-2007 | 13:25
af
Steffen Nielsen
@Julie
Et godt råd. Vælg mig som bordherre fremfor Traveler :-) |
|
|
|
|
|
|
22.03-2009 | 03:17
af
Allan Meineche
Til trods for denne blogs alder (fandt herind på en nærmest tilfældig Google-søgning), følte jeg mig - ja, det rette ord ville nok være: nødsaget til at smide en kommentar.
Jeg har, meget uvanligt, valgt ikke at læse ovenstående kommentarer, men udelukkende fokusere på det du (Julie) skriver. Derfor er jeg nok nødt til at påpege, at det ikke er rettet mod dig som person, men mere en stilligt og overvejelse vedr. det du skriver.
Journalister er ikke "tabere", som sådan. Men jeg kan sagtens nikke genkendende til den hilsen du modtager. Jeg elsker social konversering, og der kan ofte komme nogle særdeles interessante samtaler ud af en tilfældigt fredagsbrandert.
Som du selv skriver, så kommer spørgsmålet: "... og hva' render du så rundt over laver?". Svaret på dét spørgsmål, kommer lidt længere nede.
Det interessante er, at op og indtil det øjeblik vil modparten/dem man snakker med, muligvis anse dig/mig/en for at være et nogenlunde velfungerende menneske med en fornuftig antal IQ-point under hatten.
Personligt, så føler jeg ofte at netop dén holdning du giver udtryk for, er en man bliver mødt med, i såkaldte "akademiske kredse". Forstå mig ret, en studiebar, et kollegie etc.
Jeg er nok hvad man ville kalde for en all-rounder. Min hjerne er åbenbart opbygget lige dele maskulint og feminint nok til, at jeg kan snakke med "alle". Det giver sig udkast i samtaler der omhandler alt lige fra computerhardware til duftserier, sågar hvorfor kvinder kan have svært ved højre/venstre, og hvorfor mænd ikke har overblik over et køkkenskab.
Når så jeg fortæller folk, at jeg står ved samlebånd på en fabrik, er det ofte sådan, at jeg får elevatorblikket og samtidig kan man aflæse i øjnene på vedkommende, at deres agtelse (målt i "IQ-point") faldt med omtrendt 50 %.
Nu er det ikke fordi jeg anser IQ for at være en enormt vigtig faktor, men det er bestemt noget jeg går og lægger mærke til. Alt lige fra retorik til kropssprog over i nærmest smådemografiske analyser af dem jeg snakker med.
Derfor kan det irritere mig grænseløst, at ens erhverv, på dén måde, skal have lov til at diktere hvem man er som person og hvordan andre ser og vurderer dig.
Sorry. Nu kom jeg ud på et sidespor.
Min pointe var, at man ved ikke alt om folk, bare fordi man ved hvad de tjener den månedtlige løn på. Der er enormt stor varians i hvordan folk er som typer, selv inden for de forskellige erhverv. Jeg vil ikke benægte, at der eksisterer visse stereotyper, hvilket jo netop må have fordret denne, ja, lad os kalde en skovl for en skovl, og sige "fordom".
Mit personlige "had" for journalister kommer netop ved formidlingsdelen. Jeg har (lykkeligvis) ikke været ude for den store sladderbladsjournalistik og går da også stærkt ud fra, at de fleste journalister kan sove roligt om natten, med god samvittighed.
Det er nok mere det billede man får, når man ser en bil der er kørt galt, og forklaringen var nogle lidt for agressive fotografer/journalister. En mand/kvinde, der går psykisk ned, pga. offentlighedens pres, ofte i form af heftige journalister der ikke kan få nok seksuel stimuli i tilværelsen, og derfor projicerer det over på en dækning af den næste royale barnedåb.
Nej.
Der hvor mit "had" kommer ind i billedet er netop den fordrejning du taler om. Jeg ved ikke om det skyldes manglende indblik (hvilket jeg helst ikke tror om 'seriøse journalister'), når man ser en graf eller en formidling af nogle tal, der gerne skulle være repræsentative.
Der hvor mit "had" kommer ind i billedet, er netop når man ikke får alle detaljerne, og man sidder tilbage med spørgsmålet: "Jamen. Hvorfor har vi ikke en anden vinkel på dette problem?".
Men, det der især fordrer mit had er, disse små gnidrede typer, der... lad mig komme med et eksempel:
Der er VM i håndbold, og foran skærmen sidder Matthias. Matthias tilhører typen af mennesker, der - når noget har kørt på TV'et i 14 dage - pludselig udvikler sig til en ekspert inden for det givne område, og derfor føler sig hævet over alle andre.
Dette træk føler jeg, at mange journalister (jeg må hellere indskrænke det til: 'journaliststuderende') har. Altså folk, der med en vis kendskab til et givent emne, føler eller selv mener, at de er enevidende på området.
Som sagt, så er jeg klar over, at langt de færreste er sådan. Men som du sikkert ved, så er det sommetider sådan, at det er idioten der råber højest til festen, der kommer til at tegne det generelle billede for den aften.
På den ene side, så føler jeg med dig. Men, på den anden side, så er I "budbringeren", og budbringeren skal skydes, uanset om de selv er skyld i årsagen eller ej.
Krøllen på det hele?
Jeg har selv, stærkt, overvejet at blive journalist ;-)
Med venlig hilsen
Allan, Viby J. |
|
|
|
|
|
|