Natten til lørdag fik jeg sammen med hundredevis af fans fingrene i Harry Potter and the Deathly Hallows . De kommende dage vil jeg læse bogen og løbende blogge om mine oplevelser, frem til jeg bliver færdig med bogen og kan anmelde den. Avisen.dk vil meget gerne høre om dine Harry Potter-oplevelser, men vi opfordrer alle til ikke at afsløre dele af bogen, der vil ødelægge læseoplevelsen for andre. Sådanne kommentarer vil blive slettet.

Side 1-114.

Død. Død, pinsler og sorg vælter frem på allerførste side af den længe ventede afslutning på de fantastiske bøger om Harry Potter. Alvoren, dysterheden og dramaet bliver malet i stærke, mørke farver fra de første ord i Harry Potter and the Deathly Hallows . Jeg mærker en knugen i maven, men alligevel glæder jeg mig over, at denne syvende og sidste bog i rækken ikke starter efter samme mønster som de foregående: Med en lang, detaljeret og jævnt kedelig beskrivelse af Harry Potters ophold hos familien Dursley - onkel Vernon, tante Petunia og fætter Dudley - der gør Potters liv ulideligt. Jo, der er da morsomme sekvenser med de temperamentsfulde familiemedlemmer, der er skrækslagne for troldkunstnerne, men det er jo ikke derfor, jeg læser Harry Potter. Nej, jeg læser det for at opleve det magiske, mystiske og mageløse univers, som forfatter J. K. Rowling hiver læserne med ind i. Der, hvor Harry Potter og vennerne Ron og Hermione sammen med en række andre troldmænd og -kvinder kæmper mod det onde i form af Ham-der-ikke-må-benævnes, også kendt som Lord Voldemort.

Klokken er 01.08 i nat, da jeg står med den i hånden. Harry Potter and the Deathly Hallows. Jeg er dog hverken ved at græde af lykke eller besvime af spænding ligesom nogle af de fans, jeg er omgivet af i Arnold Busck-boghandlen på Købmagergade i nat i København. Men en lille smule nysggerig er jeg selvfølgelig, Så jeg cykler hjem gennem byen - standhaftigt forbi Wessels Kro, hvor det ellers ville være mere normalt at tilbringe fredag nat end derhjemme med en børnebog - med højre hånd fast knuget om denne særlige udgivelse, der ikke længere er forbeholdt de yngste, men som også har vundet de voksnes hjerter.

Jeg møder to veninder, der kommer fra Wessels. De er på vej i boghandlen for at hente deres eksemplar af bogen. De får lov til at røre lidt ved den stærkt eftertragtede bog som havde jeg fået fingrene i Robbie Williams boksershorts.

Kapitulation til søvnen

Det er midt om natten, da jeg kommer hjem. Jeg ved jo godt, at jeg på ingen måde når at læse bogen lige så hurtigt som de mest inkarnerede fans. Og slet ikke på 47 minutter og et sekund. Men i ægte Harry Potter-stil begynder jeg at læse bogen på selve premiere-natten. Jeg sætter mig på sengen og begynder at læse. Allerede fra starten møder vi de onde, og det virker tydeligt, hvad der bliver det helt store drama i bogen: Nu skal det endelige slag stå mellem det gode og det onde, Harry Potter og Lord Voldemort.

Mine øjne bliver tunge. Dramaet kunne næppe være mere højspændt, og i bogen rejses konstant små cliffhangere, som man bare må læse svaret på. Men det er muligt at falde i søvn til selv den mest spændende bog, erfarer jeg. Da mine øjne to gange er faldet i undervejs i kapitel fire, kapitulerer jeg. Og overgiver mig til drømme fyldt med troldmænd og hekse, kampe og tryllerier.  

Næste morgen springer bogen nærmest op i mine arme, og jeg er lige ved at komme for sent på arbejde, fordi jeg bare liiiige skal læse kapitlet færdigt. Det er vist den effekt, bogen har på de mange millioner fans verden over. Og i kapitel fem kommer den: Døden. Den første figur dør. Tror vi nok. Det må den videre læsning afsløre.

Følg bloggen senere på dagen.