Egentlig kan jeg godt lide biograftrailerne som et lystigt lille forspil til højdepunktet: Den film, jeg har betalt penge for at se på et stort lærred.

Og når jeg er faldet sammen i de bløde røde sæder flankeret af sukkerfyldt cola og usundt bland-selv-slik, er jeg klar til at blive underholdt. Ikke opdraget.

Men så bliver forspillet gudhjælpemig forstyrret. Af to lange spots, der belærer mig med løftet pegefinger. Flere minutter går med at fortælle, at jeg ikke må suge kraftigt i mit sugerør og lave slubrelyde, mens en anden reklamefilm i bedste Oplysninger til Borgerne om Samfundet -stil gentager det oldtussegamle budskab om, at mobilen skal være slukket under filmen.

Er det virkelig nødvendigt at droppe de små teasere for kommende film for i stedet at lave et kedeligt forspil, der kun består af formaninger? Snart skal vi vel også belæres om, at det ikke er hensynsfuldt at slå høje, ildelugtende prutter i biografen, eller bliver næste nye skud på trailerfronten, at det er ubiografisk opførsel at kaste slikstykker i nakken på andre biografgængere?

Forhåbentlig ikke. Måske har der været problemer med uro i biografen, men vi er faktisk velopdragne, voksne mennesker, der godt kan tænke selv - og ikke behøver flere minutters opdragelse, når vi først har betalt et klækkeligt beløb for ikke at blive forstyrret - og ikke selv forstyrre andre.

Hvis jeg skal lokkes til flere besøg i de røde fløjlsstole, skal de teasende trailere på tapetet, og de opdragende oplysningsspots skal pilles væk.

Drop de løftede pegefingre og find underholdningen frem.

Gal Pen, 9. januar 2007