Odder d. 17 Juni 2008
Så stoppede strejken efter 2 måneders formålsløs kamp fra sygeplejerskernes side. Connie Kruckow brugte de store ord og store armbevægelser ved at sige nej til oplægget på 12.8 % - næh de skulle have 15 % - ligeløn tordnede hun, vi vil have det samme i løn som mænd med tilsvarende uddannelseslængde. Sikke nogle ensidige krav - det er jo ikke alene lønnen der tæller når man forhandler - det er også vigtigt at have et ordentligt arbejdsmiljø og en god personslepleje. Dette evindelige krav om "vi vil have 15 %" var efter min opfattelse, noget at det mest ensidige jeg har oplevet i min tid som fagforeningsmand. Det minder om de gamle kommunistiske paroler, hvor man ved overkomstforhandlingerne altid skreg på mere i løn. mere i løn. Kære Connie den æra er forlængst forbi, vi andre har helt bevidst gennem vore forhandlinger også peget på bedre arbejdsvilkår. Jeres strejjke har fra starten været en fuser og dødsdømt til gennemførelse af jeres krav. Du har fuldstændigt været uden det politiske overblik. Fogh sagde fra starten, at han ikke ville gribe ind i parternes ret til forhandle - det vil sige på godt dansk, I må selv finde løsningen. Underforstået, - der kommer ikke flere penge fra politisk hold end de 12.8 %.
Alligevel fortsætter Connie Krockow med sine ensidige krav, hvor vi andre kan se, at hun går lige ind i en tabt konflikt, og måtte tilsidst bide i det sure æble og sig ja tak til 0.5 % mere, efter forhandlinger med formanden for regionerne Bent Hansen som jo er forhandlingsparten. Det blev jo også sagt af Fogh, parterne må forhandle sig til rette i henhold til den danske model.
Kruckows ensidige og uforståelig stædighed bedød at de syge og svage blev taget som gidsler af hendes kamp. selv måtte hun til sidst erkende hun havde tabt og krybe til korset - hun blev selv den største taber - og selvfølgelig også medlemmerne. Der vil sikkert komme en storvask i forbundet.
Samtidig har hendes linie nu givet vind i sejlene til regeringen som nu melder ud at der skal satses på flere udliciteringer i den offentlige sektor. Dette vil igen betyde en ringere offentlig service med det til følge, endnu dårligere vilkår for de offentlige ansatte.
Jørgen Mouritsen Greve