Forleden efterlod min voksne søn et eksemplar af mandemagasinet M i min bil. Af forfængelig ængstelse for at blive mistænkt for at tilhøre bladets målgruppe, flyttede jeg det, i sig selv ret iøjnefaldende, blad så det var knap så eksponeret udefra. Ikke fordi jeg frygter at blive mistænkt for liderlig interessere for dobbeltopslag med nøgne babes i positur, men mere fordi bladets Profil: ”Babes, biler, byture og masser af lir for den ægte drengerøv!” ikke er et image jeg ønsker at identificere mig med. Selvom ellers både babes, biler, byture og lir egentlig har kvaliteter jeg med skiftende entusiasme har bekendt mig til.

Nu forholder det sig faktisk således at jeg hidtil aldrig før har læst den indvendige del af et M magasin. Det har jeg så nu …og hold da kæft en gang mandehørm. Jeg er nok bare ikke en rigtig drengerøv. Rigtige drengerøve interesserer sig nemlig primært for fodbold, kællinger, gadgets og heavy machinery, i nævnte rækkefølge, og der gives bestemt ikke point for bløde værdier. Den udgave af bladet jeg har stiftet bekendtskab med inkluder f.eks. et ”test dig selv - er du under tøflen – indslag” hvor ikke-under-tøflen-higscore er betinget af at man kun giver kæresten blomster (købt på tanken) hvis man har bollet hendes søster, og at man i øvrigt foretrækker at betegne hende med kælenavnet ”hullet” Jeg er med på at ”testen” ikke som sådan er alvorligt ment. Det korresponderer så bare utilstrækkeligt med min humoristiske sans. I lyset af at resten af magasinet har samme tone, så undrer jeg mig ganske enkelt over at ”M” har dobbelt så stort oplag som Euroman. Det må da være nederen i mandeblads-branchen at prut, bøvs og bryster sælger bedre end journalistik. Og hvor vil jeg så hen med dette angreb på et uskyldigt drengerøvs-mandeblad? Tja, jeg måtte vel bare af med det. Jeg synes det er over stregen at definitionen på en rigtig drengerøv skal være så fladpandet.