Ikke fordi jeg tror at hverken bøsser eller andre ”ugudelige” elementer skal begynde at ryste i bukserne. Faderhuset har uanset selvfedheden ingen magt i praksis. Især ikke nu hvor Ruth har skudt sig selv i foden ved at triumfere (halv)åbenlyst, efter nedrivningen af Ungdomshuset, og styrke alles billede af hvor ekstremistisk en bevægelse Faderhuset er.

Det værste er, at hun hermed leverer en slags bekræftelse af påstanden fra mange af de unge, om at vi er et samfund, der ikke har plads til et sted som Ungdomshuset. Hvilket jo slet ikke er rigtigt, men sådan ender det med at se ud. Ruth Eversen får samfundets opbakning til at nedlægge huset – kun med det ene formål at få ”satans yngel” ned med nakken”. Hvilket jo isoleret set er helt vildt langt ude i hampen. Set ud fra gældende lov og ret kan samfundet ikke andet end at støtte hende, men ud fra sund fornuft skulle hun aldrig ha’ haft lov at røre det hus.

Jeg foragter og fordømmer selvfølgelig, som de fleste andre voldspsykopaternes hærgen, men det er endnu mere vigtigt at tage afstand til Ruth Eversens holdninger. Det er i hvert fald særdeles usundt hvis ungdommen skulle få det indtryk at Fadehusets kultur er mere velkommen i vores samfund end ungdomshusets. Det er helt sikkert ikke tilfældet, men det er ikke et ræsonnement man kan forvente af en ophidset og fortvivlet 17 årig, med naturligt behov for en sag at brænde for. Det er vigtigt at vi ikke ender med at tro at der kun er to sider.