Rambuktyve brød tidligt søndag morgen ind i en guldsmed i Varde og stjal smykker for 800.000 kroner. Det skriver P4 Esbjerg.
Tyvene bakkede en bænk ind i guldsmedeforretningen ved hjælp af en stjålen Audi lidt før klokken fire i nat.
- Der var tale om tre til fire gerningsmænd, der alle var maskerede, og de var væk igen på få minutter. Så det ligner et særdeles professionelt indbrud, siger Niels Christian Hindsig fra politiet i Varde til dr.dk/esbjerg.
Rambuktyvene flygtede i en BMW.