Jeg var heldig. Jeg fik en gratis rejse til Stillehavet, og nu er jeg i Los Angeles lige ved havet. Butikkerne her bugner af billige madvarer, og folk har job og biler nok. Et stk. Los Angeles Times koster under to kroner, en liter benzin koster fire kroner, og sko, elektronik og alt andet er bare utroligt billigt. Dollaren er kommet under den rekordlave kurs fra 1978 og er paa vej til at runde rekorden fra 1938 - vist nok 4,50 kr/dollar. I 1800-tallet kunne man faa en dollar for to kroner, men saa langt ned kommer den nok ikke.
Har I mulighed for det, saa rejs til USA nu. Banker og kreditselskaber er ganske vist i alvorlig knibe, men jeg tror, at det varer et par aar, inden nedturen rammer almindelige mennesker - altsaa som i 1929 og 1973 i Danmark. I gaar var jeg en tur paa finansgaden, og ingen aktiespekulanter, bankfolk eller revisorer var sprunget ud fra skyskraberne.
I Malibu ved havet tilbyder ejendomshandlere stadig huse til 30-40 millioner kroner stykket, selv om de kun rummer et-to badevaerelser, og meget her drejer sig jo om penge. Santa Monica Daily Press, en gratisavis, skriver i dag - det er stadig den 26. marts, og solen gaar snart ned ude over Stillehavet - at to gamle rige kvinder, Helen Golay, 77 og Olga Rutterschmidt, 75, er tiltalt for mord paa to hjemloese maend. De to kvinder knyttede venskaber med hr. McDavid, der kom fra New York, og hr. Vados, og de to hjemloese blev indlogeret i kvindernes lejligheder samtidig med, at kvinderne blev indskrevet i de to herrers livsforsikringer, hvorefter kvinderne myrdede dem. Fru Golay ejede tre lejlighedskomplekser ved Ocean Park Boulevard i Santa Monica, og nu ruller retssagen mod hende og Olga Rutterschmidt.
Det er femte foraar/sol-og-sommer, jeg har travet ad gaderne i Santa Monica, og jeg er efterhaanden blevet deltidsborger i Californien.