Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

jensjyde
ARMAGEDDON: Big Crunch først synlig i Las Vegas?
17. april 2008 22:13
 [2595 ]    [58 ]   Anbefal

I foråret 2000 var jeg til møde hos Jehovas Vidner i Kingdom Hall på Ventura Boulevard, Los Angeles. Denne Kingdom Hall kaldes også Den flyvende Tallerken på grund af bygningens lighed med en klassisk UFO. Prædikanten talte om Armageddon (dansk Harmageddon), der er en betegnelse for de sidste tider, verdens undergang. Der var på det tidspunkt ikke megen udsigt til undergang, og vi var tilmed lige kommet godt ind i det nye årtusinde. Jeg fik så at vide, at Armageddon allerede var her, og at vi ikke kunne se fænomenet, men at det simrede lige under overfladen, faktisk hvor vi opholdt os.

 

Kan Armageddon da være identisk med kollapset i boligmarkedet og det formentlige ledsagende kollaps i aktiemarkedet med de deraf følgende ulykker? Alt vil være noget, der vil ske på grund af menneskers uforsigtighed  -  hvis det altså sker.

 

Los Angeles har 12-15 millioner indbyggere, og en del af dem bidrager til at holde liv i spillebyen Las Vegas 375 km borte. I 1909 boede der cirka 800 mennesker i Las Vegas,  i 1930 blev befolkningstallet opgjort til 5.165 og nu her, hundrede år efter byens grundlæggelse, bor der omkring 2.000.000 mennesker ude i ørkenen. Las Vegas betegnes som den hurtigst voksende by i USA, og det er let at få et job i byen, om end lønnen er lav.

 

Nu er Las Vegas ramt af konkurser og tvangsauktioner. Et hotel-casino, der skulle have været byens største, måtte indstille byggeriet for få uger siden, da bygherren ikke kunne finde flere risikovillige investorer. Fem postnumre i Las Vegas har i måneder ligget som de øverste fem på listen over tvangsauktions-ramte områder i USA, så nu står det ene hus efter det andet tomt hen, ejet af banken. 40 millioner mennesker besøger byen hvert år og lægger penge i spillemaskiner, på restauranter, i show-entré og mange andre steder.  

 

Ruinen er dog nærmest usynlig endnu i dag. Folk flokkes i byen, og her den 11. april indviede ejendomskongen Donald Trump sit nye hotellejlighedskompleks, byens nye højeste bygning, der står klædt i 24 karat guld. Han var omgivet af deltagerne i Miss USA, som han også ejer. Bliver Trumps guldtårn den sidste nybygning i Las Vegas i rum tid?

 

http://blogs.lasvegasmagazine.com/VegasLuxeLife/platinum-preview-of-donald-trump%E2%80%99s-deluxe-new-tower-opening-today/

Send til
Debat  58
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
18.04-2008 | 09:40 af Steen Hansen
"One moment in Annihilation s waste

one moment of the Well of Life to taste

The Stars are setting and the caravan

starts for dawn of Nothing - OH, make haste"

Tilsyneladende er "the decay of life" nu nået til Jehova s Vidner, hvorfor verden skal grue for en udvikling, hvilken Jehova - endnu - ikke har sagt, men Jehova s vidner antyder.

Måske det ville väre en god idé at närläse "lektien" og pröve måske endda at forstå den.

Venlig hilsen

Stenus
 
18.04-2008 | 13:19 af Jens Yde
ATT Stenus

Tak for dit engelske digt af den persiske Omar Khayyam, der levede for 1000 år siden.

http://64.233.183.104/search?q=cache:-CRoPasMenUJ:www.information.dk/16485+Rubaiyat&hl=da&ct=clnk&cd=26&lr=lang_da

Nu ved jeg ikke om man i Persien opererede med verdens undergang, men det gør man jo i den nordiske mytologi, i kristendommen, hos jøderne og hos indianerne i Nordamerika.

Jeg vil sådan set hellere høre om, at det hele nu går ad H til. At Ragnarok venter. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skriver til mig om krise, manglende tillid til udlånspolitikken i internationale banker og finanshuse, at vi kan vente stigende priser på fødevarer og energi, samt at jeg kan vælge at skifte fra aktier til obligationer - så mine få tusinde opsparede kroner ikke forsvinder helt, inden jeg fylder 60 år.

Folk besøger stadig Las Vegas, men de sparer og bor der f. eks. kun i to dage, mod tidligere tre, og har skiftet det firestjernede hotel ud med et trestjernet. På spillet har de besøgende skåret cirka fire procent ned, og det bliver værre og værre for hver måned, der går i Las Vegas: Sin City, Syndens By. Eller som en fynsk avis skrev: Armageddon in Neon.
18.04-2008 | 13:44 af Jens Yde
No money down

No documentation of income

Initial below-market teaser interest rate

Negative amortization

Nej, det her er ikke et firelinjet vers af en gammel persisk digter, men en beskrivelse af boligmarkedet i USA.

Drop off the key, Lee,

And set yourself free.

Dette var derimod et digt fra 1975 af Paul Simon.

Hver dag har aviserne nye skrækhistorier. Her er et hus, der er faldet 45 procent i pris siden februar i fjor. Det er en bank, der ejer huset, og mange banker står i dag som store ejendomsbesiddere, men desværre for bankerne er ejendommene ikke det værd, de var engang.

http://latimesblogs.latimes.com/laland/2008/04/the-foreclosure.html
18.04-2008 | 14:36 af Jens Yde
Amerikas største bank har tabt 25 milliarder kroner i årets første kvartal. Navnet på banken er Citigroup. Hver og hver anden time kommer der dårlige nyheder fra finansmarkedet.

Om nogle timer begynder det store weekend-ryk fra Los Angeles i retning mod Las Vegas. En lysende række af biler over en strækning af mere end 100 km kan ses i motorvej I15-sporet i nordøstlig senere i aften.

http://www.latimes.com/business/la-fi-citigroup19apr19,0,7264221.story
18.04-2008 | 21:56 af Jens Yde
En hepatitis-epidemi frygtes under opsejling i Las Vegas, Nevada. En privatklinik kan under rutinetjek have smittet op mod 60.000 mennesker med hepatitis C, hepatitis B og HIV på grund af uhygiejniske forhold. Mange af de behandlede har ikke råd til at blive undersøgt for smitte, og politikerne synes ikke, at der er råd til at støtte sagen med millioner af dollars. I forvejen har Las Vegas en meget høj rate af selvmord og skilsmisser.

http://lasvegassun.com/news/2008/apr/18/reid-seeks-26-million-hepatitis-scare/
19.04-2008 | 12:40 af Jens Yde
MGM Mirage har fyret 440 medarbejdere øjeblikeligt. MGM er et megastort spilleforetagende, der ejer flere casinoer på hovedstrøget The Strip i Las Vegas. Koncernen ejes af en af verdens 50 rigeste mænd, Kirk Kerkorian. Han bor i Beverly Hills, Los Angeles.

http://www.lvrj.com/business/17729599.html

I går blev det meddelt, at USAs største bank, Citigroup, igen kom ud af et kvartal med miliardtab, og at banken igen må fyre tusindvis af medarbejdere "for at tilpasse sig situationen". Aktiespekulanterne på Wall Street reagerede med at sende aktiekursen på Citigroup 4-5 procent op. "Jubii, krisen ser ud til at være slut", jublede analytikere. Jeg tror nærmere, at aktiespekulanterne er gået i panik, og at de har set "de sidste tider", så de satser vildt i en loose-loose situation, mens det kun er et år siden, der var udbredt enighed om, at menuen stod på win-win.

Californiens arbejdsløshed stiger fortsat og er på 6,5 procent i dag, så det kun er i Michigan og Alaska, ledigheden er værre.

Almindelige mennesker vil uden tvivl blive ramt, og hunger vil føre til optøjer i fattige lande. Flere peger på, at US-nationalbanken ved chefen Ben Shalom Bernanke vil sørge for, at Wall Street bliver reddet.

I Danmark er prisen på en pind-is netop steget med en krone, og det er jo småting, men selvfølgelig vil Danmark blive ramt af prisstigninger på fødevarer og energi og ikke mindst af depressionen fra USA, England, Spanien, Australien og andre lande, men heldigvis er Danmark selvforsynende, kan danskerne vel erindre sig om, så ingen her vil sulte.

Småsparere skal dog nok være lidt forsigtige. Jeg har lige modtaget et brev fra en mindre sparekasse, der tilbyder næsten 5 procent i rente uden loft for indskuddet, og jeg kan hæve pengene, hvornår jeg vil. Mon sparekassen mangler kontanter? Fem procent er dog ingenting ved siden af de renter, som matematikere og computereksperter tilbyder i noget, jeg ikke ved, hvad er.
19.04-2008 | 16:42 af Steen Hansen
@Jensyde

Du glemmer det vigtigste.

I mennesket s sträben efter det guddommelige samt måske at få "bare en lille fod indenfor" er GMO nu en VERDENS SENSATION.

Hver lille "indebrändt" forsker kan således "lege" - ikke med kemikalier - men med livets mursten.

Da Georg Georglös skulle bygge hus blev det både vind og skäv. Det er vel hvad der kan forventes af en betändt hjerne, der ikke vil acceptere de naturlige forudsätninger.

Bare vent - vi har ikke endnu set de dödelige smittesygdomme i forbindelse med "legen". Misfostre og döde dyr har ikke väret nok.

Sygdomme i Afrika? Hvad betyder det - det er jo stadig på forsögsbasis.

Vand - hvad med vand?

Betyder ikke noget - vi kan lave noget selv!!

Kan du se.

Du nävner de materialistiske forudsätninger og tak for det. Jeg er overbevist om, at vi også kan blive enige om den manglende respekt for den menneskelige form, eksistens og indhold.

Ja - jeg faldt over "The Persian Poet" og har anvendt nogle enkelte udvalgte vers.

Gennem mange år, har jeg udnävnt år 2016 til det skelsättende. Mange har givet mig fingeren, hånet mig og endda fornägtet mig.

Imidlertid får jeg ret, idet vi först nu begynder - så småt - at erfare, at naturen og dens gang kan gå både hurtigt og langsom.

Hastigheden for degenerationen vil eskalere med en sådan fart, at forskere må stille sig selv det spörgsmål:" Hvad var igrunden årsag til, at kolde kontanter skulle erstatte ......."

Bush har travl - allerhelvedes travlt, idet han jo som bekendt har en DIREKTE FORBINDELSE TIL GUD.

Det ender vel med, at han hopper på den tildäkkede träkasse på podiet(ellers kan vi ikke se ham!) og erklärer, at det ikke var hans skyld. Det var GUD s skyld.

Ja - sådan er der så meget.

Her i DK er et overskud på knap 100 milliarder fordelt mellem erhversliv og politikere. Da en del af overskuddet skulle gå til "folket" - skulle der spares.

Nu er der besluttet lönstigninger på 12,8 % i en 3-årig ramme. Smukt. Specielt når der er rescession og der derfor skal regnes med tab.

Nu kan den Danske regering gå ud og fortälle de arme borgere, at det er borgernes skyld, at ökonomien er röde tal på bundlinjen.

Ja - sådan er der så meget.

Er den Amerikanske Presse også köbt og betalt?

Venlig hilsen

Stenus
 
22.04-2008 | 23:48 af Jens Yde
@Stenus

Du har udnævnt 2016 til skelsættende, men det er der så lang tid til. Jeg foretrækker 21. december 2012, hvis det skal være. Det år ender mayaernes kalender nemlig.

Mayaerne er beskrevet som "time-freaks", idet alt i deres tilværelse gik ud på at beregne dage og år. Eksperter siger, at deres indviklede kalendersystem begyndte den 11. august 3114 f. Kr., og at det vil slutte 5125 år senere, nemlig den 21. december 2012. Dagen efter er der Intet tilbage.

Eksperterne siger, at mayaerne noterede tiden så nøjagtigt, at man ved, at kong Pacal den Store blev født den 26. marts 603 og døde 31. august 683, og at han blev indsat som konge 29. juli 615.

Men jeg har også hørt, at der intet som helst vil ske op til jul 2012, ikke andet end det sædvanlige indkøb af julegaver.

Men klarer finansverdenen pynten? Som oven for nævnt kommer en is til at koste en krone mere her i foråret. Dem, der satte prisen op, har i dag meddelt, at de sælger deres gamle familieforetagende til Erhvervsinvest K/S, som sparekasser, kreditforeninger og den slags står bag. Disse multirige grupperinger alias deres BESTYRELSER kan åbenbart drive både isbutikker, ejendomsselskaber, telefonselskaber og alt muligt.

Hvem er de dygtige mænd, der kan alt dette?
23.04-2008 | 15:39 af Jens Yde
De dygtige mænd holder møde i weekenden. The Annual Meeting of the Trilateral Commission

Washington, DC, April 25-28, 2008. Det er officielt.

Her kommer en hob af de finansfolk, der er ansvarlige for Kæmpekrisen, Big Crunch. Desværre vil pressen ikke følge dem. Journalisterne foretrækker at rejse  rundt på ?? uge i hælene på Hillary og Obama.

Der bygges stadig i Las Vegas. De 300 bedste lejligheder nogen sinde udbydes i juli til salg til dem, der kan betale. Det er i en skyskraber højere end det højeste i byen. Når bygherren at få solgt? Det er i bydelen Henderson, hvor skuespillerne Thomas Eje og Tony Curtis bor.

http://www.lasvegassun.com/news/2008/apr/21/high-end-project-banks-resilience-rich/

Har den skotske bank, der nu skal have 500 milliarder tilført, forresten ejerskab i noget i Danmark? Trykker Bank of England blot flere pundsedler for at imødegå Crunch?
24.04-2008 | 01:55 af Jens Yde
En varehuskæde i USA, Costco, har indført rationering af ris. Folk er begyndt at hamstre, så kunderne må nu ikke købe mere end fire sække ris á 10 kg pr. besøg. Der er ellers ris nok i USA, og  halvdelen af produktionen eksporteres. Også spiseolie og mel køber forbrugerne stort ind af på grund af frygt for prisstigninger. Det er sikkert kun panik, men måske skulle vi alle købe nogle kilo ris for en sikkerheds skyld.

Fra de små til de store. Poul Nyrup Rasmussen udgav for et halvt år siden en bog om nogle af dem, der vil få skylden for kollapset, nemlig kapitalfondene, private equitys, hvis bagmænd har studeret på Harvard og er gode bekendte med Alan Grenspan, David Rockefeller o.s.v..

http://www.business.dk/article/20071118/okonomi/111171303/
24.04-2008 | 20:54 af Jens Yde
Hvorfor har kapitalfondene fået lov at vokse sig så store? Tænk, hvis ballonen revner? Casino-økonomi kalder Poul Nyrup det.

Jeg kan oplyse, at i Las Vegas er der loft for indsatsen på f.eks. fransk roulette, hvor man kan spille på tallene fra 0 til 36, og hvor summen af disse tal i øvrigt er 666, spilledjævelens tal. Moral og beskyttelse af spillere er ikke grunden til, at der er loft over indsatserne. Der er indført et loft for indskud, fordi kapitalfonde ellers kunne sprænge banken gennem "gearede" turboindskud. Kapitalfondene kunne sprænge banken på hvert eneste casino og dermed få hele Las Vegas jævnet med ørkensandet, og det vil borgmesteren Oscar Goodman selvfølgelig ikke bryde sig om. Kapitalfonde kunne ved hjælp af skjult computerteknik vinde også i kortspillet black-jack, og derfor er det forbudt at indføre den slags teknik i Nevada.

Hvorfor er der ingen loft i finansverdenen? Smarte spillere gik ind i finansmarkedet og med  kapitalfondene skabte de en situation, der synes  helt uoverskuelig. De opererer uden for børserne, hvor der trods alt stilles visse krav til regnskabsaflæggelse m.m.

Eksperter kappes om at sætte ord på bagmændene: barbarer, vampyrer, rovdyr.
24.04-2008 | 22:25 af Jens Yde
TDC er blandt dem, der blev overtaget af en kapitalfond. Jeg husker Jydsk Telefon, der eksisterede frem til omkring 1990. Jeg husker også, at TDC betalte Thy Data Center et stort beløb for navnet. Jeg kunne derimod ikke huske navnene på de bagmænd, der nu styrer TDC, men så kan jeg jo slå navnene op. 9 af de 10 TDC-styrmænd herunder er formentlig blandt verdens 200 rigeste.

TDC ejes af FEM kapitalfonde, der har base i USA og England.

BLACKSTONE blev grundlagt i 1985 og har base i New York. De to grundlæggere er Peter George PETERSON, der er tidligere handelsminister, og som efterfulgte David Rockefeller på posten som formand for Council on Foreign Relations, hvor han sad 1985-2007. Peterson spiller golf med tidl. nationalbankdirektør Alan Greenspan og nedennævnte Kravis. Stephen A. SCHWARZMAN gik på Yale samtidig med præsident Bush og begge var med i det hemmelige Skull og Bones-samfund. Kom senere på Harvard Business School. Nævnt som en af verdens 100 mest indflydelsesrige mænd og som den bedst betalte chef.

KOHLBERG KRAVIS ROBERTS: Base i New York og ekspert i at opkøbe og rekonstruere underpræsterende virksomheder. Grundlagt af 3 bankfolk, der havde mødt hinanden i Bear Stearn. Jerome Spiegel KOHLBERG, udd. fra Harvard. Henry R. KRAVIS, fra Colombia University, Bilderberger og bestyrelsesmedlem i Council on Foreign Relations samt George R. ROBERTS, fætter til Kravis.

PROVIDENCE ADVISERS: hovedkvarter i staten Rhode Island. Speciale i medie- og telekommunikation. Grundlagt 1990. Ledet af grundlæggeren Jonathan NELSON, endnu en fra Harvard.

APAX PARTNERS: involveret i 500 virksomheder, blandt andet et der stod bag det klonede får Dolly. Alan PATRICOF, har kontor i toppen af Citigroups bygning, verdens største bank, Manhattan, New York. Tilhørte engang demokraten Al Gores inderkreds. Ronald COHEN, født i Ægypten, Harvard-studeret, bor i England, hvor han har støttet  premierministrene Blair og ikke mindst Brown. Maurice TCHÉNIO, selskabets franske islæt, uddannet fra Harvard Business School.

PERMIRA ADVISERS: base i England, ledet af Damon BUFFINI, fra Harvard, og udnævnt som den mest magtfulde farvede mand i Storbritannien. I april 2008 offentliggjorde selskabet sin første årsgennemgang nogensinde.

Blakstone, KKR og Providence er af bladet Fortune udnævnt som nr. 1, 2 og 6 blandt verdens stærkeste kapitalfonde. Midlerne kommer for halvdelens vedkommende fra pensionsfonde, mens resten er fra banker, forsikringsselskaber og andre fonde, og kun syv procent er fra private investorer.

Ovennævnte herrer følger mønsteret fra verdens fem "største" chefer, der sidder i bestyrelsen for 140 andre store virksomheder og i bestyrelsen for 22 universiteter.

Stephen Schwarzman har udtalt, at man er i superklassen, når man kun behøver én opringning for at komme i kontakt med en hvilken som helst person i verden.

I juli 2007 advarede Ronald Cohen imod, at der kunne bliver optøjer i gaderne, fordi afstanden fra multimilliardærerne og ned til middelklassen var for stor. Han mente, at optøjerne ville blive startet af middelklassen - i protest med skatter og andet - og altså ikke af de mindst rige i samfundet.

Det engelske ord for kapitalfond er "private equity" eller LBO, og som der er en housing bubble i dag mener iagttagere, at der også en private equity bubble.

http://en.wikipedia.org/wiki/Leveraged_buyout
25.04-2008 | 12:25 af Jens Yde
Prisen på ris er fordoblet på fem uger. Kommer Armageddon-slaget til at stå mellem "Wall Street" og resten af verden? Eller vil der kun ske det, at kartoffelavlerne får en fin tid?

Verdens største kapitalfonde er pænt repræsenteret i Danmark, men kun få af cheferne har været her.

Rengøringsselskabet ISS blev opslugt af EQT og Goldman Sachs i en milliardhandel af de helt store. EQT er Skandinaviens største kapitalfond, har hovedsæde i Stockholm og styres af Wallenbergerne, et navn som Bilderberg-interesserede nikker genkendende til. GOLDMAN SACHS har hjemme i New York og er repræsenteret ved Bilderberg-møderne af Peter Sutherland.

De 50 største kapitalfonde har i løbet af fem år rejst 3.000.000.000.000 kroner i kapital.

Her er VERDENS TOP TI ifølge Private Equity International magazine fra december, med ejerne af TDC og ISS skrevet med store bogstaver:

1. The Carlyle Group 2. KOHLBERG KRAVIS ROBERTS 3. GOLDMAN SACHS Principal Investment Area 4. The BLACKSTONE Group 5. tpg 6. PERMIRA 7. APAX Partners

8. Bain Capital 9. PROVIDENCE Equity Partners

10. Cvc Capital Partners

Her er top 50 ifølge Private Equity International magazine. Det nordøstlige USA og London er pænt repræsenteret i toppen, mens EQT i Stockholm er nr. 21.

http://www.peimedia.com/resources/Conference/downloads/PEI50_Brochure_final.pdf

Hvis sådan en boble braser sammen, er det så kun pensionsopsparingen, vi kan vinke farvel til? ATP var imod, at ISS skulle sælges, men Arbejdsmarkedets Tillægs Pension sad kun på fem procent af aktierne.
25.04-2008 | 21:12 af Jens Yde
Nogle af de skyldige i Big Credit Crunch er samlet i Washington DC netop nu. De er så mange, at de har indført et loft på 160 deltagere fra Europa, 120 fra Nordamerika og 97 fra Stillehavet-Asien. Her er et lille udvalg af medlemmerne:

Tøger Seidenfaden, chefredaktøren, der sidder i Executive-komiteen.

Lykke Friis, prorektor of Copenhagen,

Sven Burmeister, eventyrer, Writer and Explorer, Denmark; former Representative, United Nations Population Fund, Beijing; former World Bank Deputy Secretary and Representative in Cairo.

Samt Peter Straarup, Danske Bank, der mødes med den europæiske formand Peter Sutherland, Wallenberg, Cohen og Kohlberg Kravis Roberts-folk fra kapitalfondene, og old boys som Henry Kissinger og David Rockefeller der stadig er på medlemslisten for april, som jeg netop har modtaget. En John D. Rockefeller IV er også medlem akkurat som Lene Espersen, der dog for tiden holdes uden for, fordi hun er minister.

Goldman Sachs har 9 mand med, mens store dele af verden ikke er repræsenteret.
25.04-2008 | 23:06 af Jens Yde
Hver ottende husejer med kreditlån i USA vil blive ramt af tvangsauktion, 6,5 million i alt. Den profeti fremsættes af storbanken Credit Suisse og er den mest mørke udsigt hidtil. Der kommer en tsunami af tvangsauktioner i de kommende mange måneder.

Forbrugerne er generelt ved at miste humøret, så det er det dårligste i 25 år, men i de rigeste områder blev næsten ingen sat på gaden ved tvagsauktion i årets første kvartal:

Beverly Hills: 7, Calabasas: 6, Hollywood: 15, Santa Monica: 9, Venice: 0

Det er klart værre blandt almindelige mennesker med tvangsauktioner: Lancaster: 746, Palmdale: 729, San Bernardino: 585.

Den slags nyheder interesserer imidlertid ikke medieforbrugere nær så meget, som at en 66-årig dyrlæge, Martin, blev bidt af en haj, da han var ude at svømme i havet lidt syd for Legoland, endda så meget, at han døde af det. Hajen, formentlig en hvid haj, forsvandt og eftersøges fra luften.
26.04-2008 | 16:28 af Jens Yde
Der bygges huse på livet løs i Las Vegas, hvor der er fem gange så meget byggeaktivitet som for et år siden. Derimod falder salget af mad, drikkevarer, biler, møbler, maling og alt andet støt og roligt og selvfølgelig bliver det umuligt at få solgt de nye huse. Det bliver i Las Vegas som i København.

Kollapset er ingen overraskelse. For tre år siden skrev jeg på Liberator.dk, der er de ultraliberales hjemmeside, at "man bliver mere og mere nervøs under ens daglige gennemgang af medierne. Det lyder til at blive ganske farligt med de stærkt stigende priser på ejerboliger i København og Århus. Hele boligmarkedet risikerer at kollapse. Hvad vil det betyde for Danmark?"

"Hvis hus og hjem braser sammen over gamblere i København og Århus, vil hele boligmarkedet så blive ramt? Vil katastrofen også ramme forsigtige og mere forstandige mennesker i mindre byer og kommuner? Skal vi igen til at betale for københavneres og århusianeres ansvarsløse og hensynsløse opførsel".

"Jeg synes, vi mangler kontant information om boligmarkedet. IMF udtalte for halvandet år siden, at boligmarkedets kollaps er mere sandsynlig og mere farlig end et kollaps i aktiemarkedet. Det var prisstigninger på boliger i USA og Storbritannien, der foruroligede i 2003".

Det skrev jeg 27. april 2005.

Boligboblen er der mange eksperter, der har advaret imod. Hvem skal vi rette anklagerne mod her i 2008? Hvem tillod disse pyramidespillere i New York og London at lege pyramidebyggere og boble-oppustere? Var det ultraliberalister som på Liberator, der gerne vil have så lidt stat som overhovedet muligt? De skyldige findes med stor sikkerhed i den flok, der støtter et ja ved EU-afstemningen.
30.04-2008 | 12:46 af Jens Yde
Fra Storbritannien meddeles, at huspriserne det seneste år er faldet én procent i forhold til april 2007. Det er første gang i 12 år huspriserne har udvist et årligt fald.

I USA er priserne på huse i det seneste år faldet mest i Las Vegas, 22,8 procent, og faldet er accellererende: 1) Las Vegas, Nevada, 22.8%, 2) Miami, Florida, 21.7%, 3) Phoenix, Arizona, 20.8%, 4) Los Angeles/Orange County, Californien, 19.4%, 5) San Diego, Californien, 19.2%.

De af os, der vil følge Armageddon på nært hold, kan se en god blog herunder. Priserne falder hurtigere og hurtigere i Los Angeles, men i Santa Monica-området fremstår priserne dog solide som Bank of England, men en debattør siger, at de holdes på pinebænken derude ved havet og senere vil de blive kvalt langsomt. DR viste i sidste uge en film med en kidnappet dreng, der hed Ricky Martin, og hvor der blev skudt i slow under træmolen i Santa Monica. Kan Hollywood-film laves så meget i slow, at man kan se kuglerne flyve?

http://latimesblogs.latimes.com/laland/2008/04/la-home-prices.html

Priserne på fødevarer stiger, så nogen aflyser børnenes sommerophold i kfum-lejren. Også priserne på alfalfa hø er steget kraftigt, så nogen vælger at sige farvel til deres hest.

Danmarks Nationalbanks ledelse havde ikke set krisen komme for et år siden. Der var i realiteten dog mange, der havde advaret og sagt, at det var kun et spørgsmål om tid, hvornår boblen sprang. Nationalbankdirektør Bernstein ser stadig  optimistisk på situationen, idet "udviklingslande og de nye vækstøkonomier ind til videre stort set er gået fri af den globale nedtur" - ja, ind til videre.

http://borsen.dk/finans/nyhed/130670/

Prisstigninger på fødevarer og energi, prisfald på huse, mere inflation, arbejdsløshed og hvad man ellers kan finde på - så som at havet snart opsluger Djakarta i Indonesien og Fedet i Århus.

De mest skyldige i Danmark venter dog stadig økonomisk vækst i både 2008 og 2009, og det må berolige befolkningen.
30.04-2008 | 14:06 af Jens Yde
Har vi fået en insider blandt de dyre? Cand. scient. pol. Lykke Friis rejser rundt i verden og rapporter om dem, hun møder.

Hun var i den forløbne weekend i DC, der åbenbart er de dyres betegnelse for Washington DC. På sin blog fra Københavns Universitet fortæller Lykke Friis, at hun i en elevator mødte David Rockefeller (født 1915 på Manhattan, New York) og "at det jo ikke er hver dag man møder én, der lige har doneret 100 millioner dollars til et universitets internationalisering." Pengene var gået til HARVARD, hvor Rockefeller studerede i 30erne. Harvard får først pengene, når rigmanden er død, men ind til da vil universitetet blive beriget med 2,5 millioner dollars årligt - oven i de 100.

Ved næste tur i elevatoren berigedes Lykke med at møde en af de kendte fra pressen, som ikke fortæller om de riges konspiration, nemlig en fra CNN, Larry King (født 1933 i Brooklyn, New York, som Lawrence Harvey Zeiger).

Hun refererer åbent fra mødet i Den Trilaterale Kommission:  "Flere talere var inde på, at udfordringerne ikke har været større siden Franklin D. Roosevelt (præsident 1933-1945, født 1892 i New York). Det gælder ikke mindst inden for udenrigspolitikken: Irak, Afghanistan, Iran, spredning af atomvåben og naturligvis klima-politikken – for nu bare at nævne de vigtigste".

Ikke et ord om den globale økonomiske nedsmeltning har hun. Hun gnubber sig ellers i elevatorer og korridorer op og ned af de skyldige, nærmest dagligt.
03.05-2008 | 00:04 af Jens Yde
"Politisk flertal vil hindre afdragsfrie lån", meddeler Nyhedsavisen.

Ja, og det er socialisterne, der vil afskaffe denne form for lån. Socialisterne har ingen forstand på kapitalistisk økonomi. Socialisterne vil få det overfyldte fly til at tage retning direkte mod crash-landing.

Og det var liberalisterne, der lod dygtige poker- og pyramidespillere overloade flyet, der allerede har retning mod både crash og crunch.

Politikerne skulle tage og være lidt forsigtige. I Las Vegas er den fjerde arbejder dræbt under byggeriet af City Centre, "et byggeri, der kun kan lade sig gøre i Las Vegas", og som skal være færdigt inden udgangen af 2009. Den omkomne arbejdede for Fisk fra New Jersey og faldt fra 27. til 25. etage tæt op ad The Strip.
06.05-2008 | 15:00 af Jens Yde
Har nogen i København hørt noget om årets Bilderberg-møde? Narrer Bilderbergerne offentligheden i år - har de måske allerede afviklet deres hemmelige træf?

Formentlig mødes de 120 indflydelsesrige mænd her i den kommende weekend, hvor det er pinse i Danmark. Mødestedet er muligvis et luksushotel i Athen, Grækenland, for det kan vel aldrig blive et sted i København, Danmark?

En mængde amerikanske økonomer udgør kernen i Bilderberg, og de må da have noget at snakke om. Pengemændene ønsker nok ikke at høre om folk, der har forladt hus og hjem i Las Vegas og efterladt deres husdyr til egen skæbne. De vil heller ikke bryde sig om at høre om ham den tossede cheføkonom fra Morgan Stanley, Stephen Roach, der i 2004 pegede på, at den førte politik pegede i retning af et "økonomisk hArmageddon". De vil - som danske politologer - nok vælge at se fremad.

Om en måneds tid kan jeg skrive her på bloggen, hvilke københavnere der var med til Bilderbergmøde 2008.
06.05-2008 | 20:41 af Jens Yde
Bilderbergs mødested bliver i Vouliagmeni, hvor klubben også mødtes i 1993. Hotellet ligger på en halvø, som turister ikke så let forvilder sig ud på.

http://www.booking.com/hotel/gr/arionastirpalace.da.html

Klubben har i år formået at holde mødestedet hemmeligt usædvanligt længe, og "Athen" må stadig tages med forbehold.

Er der nogen i København, der holder øje med, hvor Lykketoft, Fogh, Seidenfaden, Eldrup og de andre Bilderbergere opholder sig?
08.05-2008 | 22:20 af Jens Yde
Olien stiger til 200 dollar tønden hører vi gennem medierne. Var det ikke Goldman Sachs, der først var ude med den profeti?

I øjeblikket koster olien 120 dollar for en tønde, og for tre år siden gik tønden for 40 dollar.

Jeg tror (men jeg ved det ikke), at Goldman Sachs pris-gæt slet ikke er et gæt, men noget som er  aftalt i Washington DC, da de amerikanske økonomer forleden mødtes med andre økonomer. Alt for ofte har Kissinger og Co. ramt alt for præcist i deres gæt.

Og hvis prisen vil stige så meget, hvorfor sætter man så ikke olieproduktionen i vejret? Jo, det er fordi økonomerne skal tjene penge på spekulation samtidig med, at vindenergi og meget andet skal fremmes.

Af og til sker der dog noget, som Bilderberg-slænget ikke ønskede skulle ske, hvoraf kan nævnes sammenstyrtningen af tvillingetårnene i New York i 2001 og boligboble-sammenbruddet i 2007-08-09- - -, og nu braser verden sikkert sammen om ørerne på dem. Takket være internettet er alt for mange mennesker i dag klar over, hvordan det hele hænger sammen.
09.05-2008 | 15:15 af Jens Yde
Goldman Sachs gjorde sig bemærket i Danmark i går, men temmelig usynligt. Efter et halvdårligt regnskab faldt Vestas-aktien i går formiddag for derefter at stige voldsomt, og det viser sig, at det var Goldman Sachs, der købte aktier som en vild. Årsagen til opkøbet er ukendt, men spekulanter kan jo mange tricks - hvoraf ét er at få pressen til at tie? Eller måske var det bare en dealer i London, der på grund af krisestress gik amok.

Forresten ser det ud til, at rygtet om "Bilderberg-mødet i Athen her i pinsen" var en and.

Vil nogen holde sig orienteret om nedbrændingen af finansmarkedet er dagbladet Børsen en god kilde. Her er der flere gange dagligt opdaterede nyheder om millardtabene i banker og kreditselskaber og f. eks. om, at tusinder af finansfolk kan ventes at blive smidt på gaden i London. Her er dog en opløftende artikel fra Børsen med gode tip om indkøb i Las Vegas og Californien.

http://pleasure.dk/shopping/artikel/131524/
11.05-2008 | 11:20 af Jens Yde
Verdens største forsikringsselskab er i vanskeligheder, hvilket fans af Manchester United utvivlsomt har bemærket. Der er nemlig tale om klubbens sponsor, AIG, der i første kvartal kom ud med et tab på 39 mia. kroner, og AIG har muligvis sat 100 mia. til i de seneste måneder. AIG har hovedkvarter i New York, og efter at Manchester United i juni 2005 var overtaget af Malcolm Glazer, født i New York 1928, indgik forsikringsselskabet og fodboldklubben i april 2006 en sponsoraftale lydende på over en halv millard kroner. I dag sidder tre af Malcolm Glazers børn i bestyrelsen for Manchester United, heraf også på formandsposten.

I 2003 var AIG verdens tredjestørste foretagende efter banken Citigroup og General Electric, men siden er det gået ned ad bakke, og i dag ligger AIG i niveauet omkring schweiziske UBS, Royal Bank of Scotland og Goldman Sachs. I 2005 måtte AIGs  øverste chef Maurice Greenberg, født i New York 1925, træde tilbage efter kritik af måden, han førte regnskab på. Greenberg har på sin rekordliste en plads blandt verdens 117 rigeste, og et medlemskab af Den Trilaterale Kommission og Bilderberggruppen. I den 10 mand store bestyrelse  for AIG sidder i dag Bilderbergerne Richard Holbrooke, Marshall A. Cohen og Martin S. Feldstein og flere af de andre i bestyrelsen er født i New York og/eller medlemmer af Council on Foreign Relations. Næsten klassisk i sin baggrund er Martin S. Feldstein, der af dansk presse omtales som manden bag præsident Bush s økonomiske politik, idet han er chef for National Bureau of Economic Research. Pressen glemmer dog gerne den klassiske side, idet Feldstein er født i New York i 1939, er økonomiprofessor på Harvard, director i CFR og medlem af både Den Trilaterale Kommission og Bilderberg.

Jeg har godt lagt mærke til AIGs højhus i Los Angeles, men har først nu undersøgt selskabet nærmere. Grunden til, at jeg valgte at omtale AIG er, at jeg har været forsikret hos dem under rejse til USA. På bagsiden af mit forsikringskort ser jeg, at AIG har et kontor på 5. sal på Kalvebod Brygge i København. Hvad sker der egentlig med de forsikrede, hvis forsikringsselskabet går fallit?

Uniteds ejer, Glazer, har også været involveret i amerikansk fodbold og ført Tampa Bay frem til sejr i Superbowl i 2002, og fik byen Tampa til at opføre et flot stadion, som skatteyderne stadig betaler af på. Tampa, der ligger i Florida, er tilfældigvis på top fem over de områder, der er hårdest ramt af subprimekrisen. Selv holder Glazerfamilien til i Palm Springs, Florida, og må nøjes med at være mellem de 200 rigeste i Amerika.
16.05-2008 | 00:40 af Jens Yde
Det internationale finansmarked er et monster. Det siger den tyske præsident Horst Köhler. Han er den mest fremtrædende person, der så kraftigt har fordømt bankverdenen, og dermed er der føjet endnu et øgenavn til bobleblæserne, mens der endnu kun er få, der har forsøgt at sætte menneskenavne på de uansvarlige. Horst Köhler er tidligere formand for IMF, den internationale valutafond.

http://www.spiegel.de/international/germany/0,1518,553484,00.html

Den nuværende leder af IMF er Dominique Strauss-Kahn, født i Neuilly-Sur-Seine i 1949, økonomiprofessor og Bilderberger, gift med Anne Sinclair, journalist, født i New York, og hun er medlem af Le Siècle, Frankrigs førende eliteklub, der tæller adskillige Bilderbergere ved det månedlige møde, hvoraf én er DSK, som han kaldes. DSK siger ifølge DR-tekst-tv i dag, at den værste del af krisen i finanssektoren er ovre.

http://en.wikipedia.org/wiki/Dominique_Strauss-Kahn

Samtidig er guvernør Arnold Schwarzenegger i Californien begyndt at se på, hvor der kan spares i statens økonomi. En dansk tv-kanal gjorde et scoop forleden og fik gennem skuespiller Sven-Ole Thorsen i Santa Monica aflagt et besøg hos Arnold på en cafe nær Rodeo Drive i Beverly Hills. Kan guvernøren blive Amerikas præsident? Det skulle ikke undre, om det sker.

Det ser ud til, at kernetropper i det amerikanske senat har skaffet over tusinde milliarder til kreditforeningerne, men det forlyder, at det ikke  er nok. Politikerne vil således lade skatteyderne betale regningen for lånefesten.
17.05-2008 | 11:07 af Jens Yde
Årets Bilderbergmøde holdes i Chantilly, der ligger et halvt hundrede kilometer vest for Washington DC. Ifølge en hollandsk avis holdes mødet i begyndelse af juni, og det bliver måske på samme hotel, som da Bilderbergerne mødtes i Chantilly for seks år siden.

Kan de undgå at komme ind på sammenstyrtningen? Her tænkes ikke på jordskælv i Kina og cykloner i Burma. Vil de spørge hinanden om lille Island går bankerot? Vil de være i stand til at tænke, om kæmpen USA i dag er en kolos på lerfødder, og at de selv har skabt crunch-scenariet? Hvad kan de finde på at gøre for at komme ud af situationen? Jeg vil ikke her fortælle, hvad jeg kan komme til at tænke.
17.05-2008 | 11:09 af Erik Willumsgaard
Build-a-Bear-gruppen må have meget stor magt siden de har kunnet få tilladelse til at åbne en butik i Tivolis hovedindgang.
 
18.05-2008 | 09:53 af Jens Yde
Build-a-Bear, I Bilderberg-folk. Bilderbergerne tog opfordringen til sig og byggede en bjørn, der har hærget aktiemarkedet siden efteråret.

Et Bear-marked er karakteriseret ved, at markedet falder kraftig fra toppen, f.eks. 20 procent. Det har sit navn efter en bjørn, der nedlægger sit bytte ved at rejse sig på bagbenene og flå byttet til jorden. Det modsatte er et Bull-marked efter tyren, der kaster manden op i luften.

I et Bear-marked er der udbredt pessimisme og for at undgå yderligere tab sælger investorerne deres aktier, hvad enten kursen de foregående dage er gået op eller ned, og aktiemarkedet og hele samfundet kan ende i en ond cirkel. Det mest berømte Bear-marked var Wall Street crash et i 1929, der førte til 30 ernes depression.

Nu er Wall Street igen kommet i søgelyset, og hvad vil Bilderbergerne gøre? Gå en tur i zoologisk have?
18.05-2008 | 10:37 af Jens Yde
Vil verden komme til at sulte? I givet fald ved vi allerede nu, at årsagen vil være spekulanternes hærgen.

Prisen på ris blev fordoblet, og det skyldtes ikke, at høsten er slået fejl, eller at man har fyret med ris, for ris bruges ikke som biobrændsel. Rispriserne steg, fordi Wall Street skulle ud at "investere", nu da de har trukket deres penge ud af ejendomsmarkedet.

Økonomerne er også skyld i, at olieprisen stiger. Præsident Bush fik i denne uge godt nok Saudi Arabien til at øge produktion en ubetydelighed og fik det til at lyde som om, at der er mangel på olie, men det er der ikke. Der er rigeligt med olie. I begyndelsen af århundredet lå olieprisen på 20-30 dollar pr. tønde, i 2005 nåede prisen 40 dollar og nu i maj 2008 vil den nå over 130 dollar. Det er Wall Street, der presser prisen op, og det ved økonomerne godt, men de holder deres viden inde bag tykke mure og i loger som Bilderberg. Det er multimilliardforetagender som Goldman Sachs, Morgen Stanley og Citigroup, der via en talsmand og pressen sender signaler til hinanden om, at prisen "nok vil nå 200 dollar", og det fortæller Finansmagasinet så videre til seerne og voilà, prisen bliver(nok) 200 dollar inden  længe - (nok) for helt sikker kan man jo aldrig være.

Vi kender det også fra Danmark. Milliardæren fra FCK, Don Ø, fortalte engang, at han havde købt aktier for få hundrede tusinde kroner i AGF og, voilà igen, fans og spekulanter storkøbte aktier i AGF og sendte derved aktiekursen op i højder, så AGF på papiret blev den mest fremgangsrige fodboldklub i Europa. Don Ø havde lavet den slags numre før, så det endte med, at Fondsbørsen forbød ham at udtale sig om aktier.

Der skal nemlig utrolig lidt til, før økonomer får "signaler" fra hinanden og derefter myldrer frem og forvrider markedet, og hvis risprisen skulle stige til astronomiske højder, så folk dør af sult i alle rislande, så vil det nok ikke røre dem.

Det eneste ris, de selv spiser, findes i den sushi, de får serveret på restaurant i New York.
21.05-2008 | 12:19 af Jens Yde
"Hvis I ikke gør noget ved prisstigningerne, så vil vi gøre det". Det sagde et medlem af den amerikanske kongres i går til børserne i New York.

Olieprisen er nu oppe på 130 dollars og har sat kurs mod 200 dollars pr. tønde inden jul.

"Denne tøjlesløse vækst rejser fuldt berettiget  bekymring for, at den spekulative efterspørgsel - løsrevet fra markedets realiteter - driver priser på fødevarer og energi i vejret og forårsager mængder af menneskelig lidelse", sagde senator Joe Lieberman ifølge Los Angeles Times i dag.

En fremtrædende medlem af Energirådet, Joe Barton fra Texas, er ikke i tvivl om, at spekulanter har skubbet prisen i vejret, og han mener, at lovene bør laves om.

Prisen på olieprodukter og korn er steget, mens  mange velhavere har set, hvilken vej vinden blæser, og har købt guld, så prisen på guld også er steget.

I Danmark får spekulanterne i New York kun begrænset omtale i pressen. Pressens meldinger fra den danske børs lyder typisk, at "dagens højdespringer blev Don Ø og Parken A/S", efter en sejr i håndbold i går.

Børsanalytikere og og journalister siger ikke meget om, at Don Ø er uddannet fondsbørsvekselerer og bankier og slet ikke, at det var hos firmaet Isidor Sigurd Monies, hvis stifter var født i København 1864, og som var gift med Margaretha Nathan, med hvem I. S. Monies stiftede et legat.
21.05-2008 | 13:24 af Jens Yde
Her er en artikel om Goldman Sachs talsmand, der fik prisen på olie til at pege i retning af 200 dollar pr. tønde. Han hedder Arjun N. Murti og er fra New Jersey. Men det er altså ikke muligt at forudsige oliepriser, sådan som han gør, og det forholder sig da også omvendt, nemlig at milliardærerne og deres medløbere retter sig ind efter Mr. Murtis spådom, efter han har fremsat den, og med bluffmeldinger og andre pokertricks sender New York kursen i vejret.

http://www.nytimes.com/2008/05/21/business/21oil.html?ei=5087&em=&en=4d393307f7d22e7e&ex=1211515200&adxnnl=1&adxnnlx=1211368087-9Cby9BZikGt21W0q24L9mQ

Og det véd de forskellige Don Ø er rundt om i verden godt og selvfølgelig spiller de med.
21.05-2008 | 23:53 af Jens Yde
Manchester United vandt Champions League og en halv milliard for syv  minutter siden med AIG på brystet. Slog Chelsea i Moskva efter straffesparkskonkurrence. Godt for AIG - de mangler kapital.

Nyrup har fået et comeback i overskrifterne. Han vil prøve at stoppe flodbølgen, men er det ikke alt for sent?

http://epn.dk/finans/article1348314.ece

Kommentatorer tror, at det er renten, der styrer alting. "Fed-referat sender USA s aktier til tælling" lyder en overskrift i Børsen - for Fed vil ikke sætte renten ned. Bankerne sidder på første række i rutsjebanetoget - nedad.

http://borsen.dk/markedsberetninger/nyhed/132334/

Op mod 100 millioner kroner skal betales til ofrene for en usædvanlig ulykke. En 86-årig mand kørte sin Buick gennem markedsgaden i Santa Monica og dræbte 10 mennesker. Han tog fejl af speeder og bremse. Dét sted spadserede jeg for femte gang for et par måneder siden. 100 millioner, tænk lige.

http://www.latimes.com/news/local/la-me-market22-2008may22,0,5516449.story
26.05-2008 | 19:50 af Jens Yde
Olieprisen er drevet op af blandt andre finansmastodonten Goldman Sachs, Manhattan, New York, men det fortæller finansjournalisterne ikke meget om. Endnu i januar 2007 kostede en tønde olie 52 dollars, og i dag er prisen 132 dollars. Goldman Sachs har via sin medarbejder Mr. Murti meddelt alverden, at kursen er sat mod 200 dollars/tønde. Aviserne omtaler Mr. Murti som en ren spåmand, fordi han tidligere har fået ret i forudsigelser om olieprisen.

Vi har gennem medierne fået at vide, at årsagen til olieprisstigningen især er, at kineserne i Kina er begyndt at bruge mere brændsel, og det er inderne i Indien forresten også. Vi har hørt, at der umuligt kan suuuges mere olie op fra  undergrunden end nu, at dollaren er faldet i kurs, samt at CO2 er en trussel mod klimaet, så nu  bliver det varmt, og hvis det ikke bliver varmere, så bliver det i alt fald koldere, "og I kan nok forstå, at I skal lade være med at forurene naturen, og det gælder hele planeten". Derfor er olien blevet dyrere.

Den væsentligste grund til den højere oliepris, storspekulanter som Goldman Sachs, tør finansanalytikerne åbenbart ikke røre ved. Måske er de analytikere, der kunne og turde, forlængst udrenset fra banker og analyseinstitutter, og måske er de tilbageværende direkte aktivt handlende, som i egen interesse spiller med på råvarebørserne?

Olieboblen bliver blæst større og større. I sidste uge kom en "journalist" på skærmen hos CNBC og i amerikansk stil råbte, larmede og grinede han, og han huskede også at nævne fornavnet på studieværten i den anden ende af ledningen, og så sagde han noget, der skulle forestille at være sjovt: At han lige havde modtaget en mail fra Goldman Sachs, der sagde.., ...og så fik jeg ikke fat i ordene.., ...sagde han 300 og 400 dollars tønden? Finansfolk kan mange af de tricks, der også kendes ved kortbordene, så som bluffmeldinger og de kan jo også ved et uheld komme til at se  makkers og modspillers kort. Topspekulanter kan sende signaler til hinanden på børsen, akkurat som snydere gør ved bridge- og pokerbordet, og de kan gøre det på tv-skærmen. Gad vide, hvad det betyder, når finansfolk vender venstre øre mod kameraet?

Olieboblen vil briste en skønne dag, og den dag er Goldman Sachs og andre store og dygtige spillere ikke i olie.

Mens olieprisen i de kommende måneder bliver højere og højere, vil storspekulanterne opmuntre småspekulanter til at investere i andre energiformer så som vindkraft. Goldman Sachs stillede i fredags således i udsigt, at Vestas-aktien vil komme op i kurs 850 i løbet af et år - kursen var i fredags 637 og i dag som bedste på C20-indekset gik den frem til 644, men at Goldman skulle have indflydelse herpå har jeg ikke hørt nævnt.  Den 19. april 2007 satte Goldman Sachs kursmålet for Vestas op fra 292 til 486, den 14. november 2007 fra 486 til 642 og altså her 23. maj fra 642 til 850. Samtidig har Goldman Sachs købt aktier for et ukendt milliardbeløb i Vestas og undervejs solgt igen for at tage gevinster hjem. 60 procent af Vestas menes at være på udenlandske hænder, men Fondsbørsen er diskret og offentliggør ikke, hvem der køber hvad.

Når olieboblen en dag brister vil prisen igen komme langt under 100 dollars/tønden, og hvad der ellers vil ske, kan eksperter sikkert svare på. Dog synes det sandsynligt, at Vestas-aktien til den tid også vil kollapse, så de unge mennsker, der satte deres konfirmationspenge i Vestas, vil få sig en slem overraskelse.

Jeg synes, at medierne burde sætte projektørlysene på New York frem for på priserne på benzinstanderne, for dem kan jeg godt selv se. På DR s tekst-tv side 560 kan jeg også selv se, hvilke aktier der er dagens vindere og tabere, men hvilke spekulanter agerer egentlig bag kulisserne?

Oliepris og Vestaskurs vil utvivlsomt stige i de kommende mange uger.

Og så er der jo Bilderberg-møde lidt vest for Washington DC om to uger. Her vil Goldman Sachs mødes med DONG s direktør Anders Eldrup og danske politikere og embedsmænd. Jeg vil tro, at Danmark har gavn af den høje oliepris, men det har regeringen sikkert regnet igennem for længe siden.

Jydske Banks talsmand udtalte i dag, at det er hr. og fru Danmark, der investerer i korn og andre produkter, men at det er udbud og efterspørgsel, der presser prisen på fødevarer op. Talsmanden kan ikke tro, at det er storspekulanter, der har presset priserne op på majs og ris o.s.v.

Er det så også hr. og fru Danmark i alle lande, der har presset priserne på platin, guld og sølv i vejret det seneste års tid?

Finansminister Lars Løkke Rasmussen vil ikke pumpe offentlige midler ud i omløb for ikke at skabe inflation og andet skidt. Eller sagt på en anden måde: Han vil holde på statens milliarder, for der bliver brug for dem senere.

I dag meddeltes, at en andelsboligforening er gået fallit, og at det vist er første gang, det er sket. Selv om der kan ligge svindel bag sagen, ligger andelsboligforeningen ikke overraskende i København K.

Til efteråret går det hele af rotterne til i England, siger den gamle storspekulant Georg Soros.

Det kan også blive rigtigt slemt i Irland, Spanien og Danmark, siger professor Christen Sørensen, fordi man i disse lande har belånt til op over skorstenen, eller hvad de svarer til bruttonationalproduktet.
26.05-2008 | 21:33 af Jens Yde
Danmark bliver virkelig fed af den høje oliepris. Hver gang olieprisen stiger med 10 dollars/tønden ryger der ekstra seks milliarder kroner ned i statskassen, som allerede bugner i en grad, så man må spørge sig selv, hvad er det nu tallet større end en "milliard" er?

Finansministeriet tror officielt, at gennemsnitsprisen på olie vil holde sig på 104 dollars/tønden i både 2008 og 2009. Officielt tror Finansministeriet også, at boligpriserne i 2009 vil være stabile.

http://borsen.dk/okonomi/nyhed/132586/

Ja, kreditkrisen er faktisk ved at ebbe ud, siger en ledende medarbejder fra det amerikanske Finansministerium, "efter at den amerikanske centralbank har sænket renten drastisk og pumpet penge ud i markedet".

http://borsen.dk/okonomi/nyhed/132624/

Det er åbenbart svært at finde sortseere i dansk økonomi. Det hele går bare lidt mindre godt end tidligere, da det gik supergodt. Steen Bocian fra Danske Bank talte lige nu på tv om arbejdsløsheden, der godt nok er lav.

Men hvad med de mennesker i København og Århus, der har haft arbejde i årevis, og som om nogle måneder ikke længere har råd til at betale udgifterne på ejerlejligheden? Hvad med bankerne, der til den tid ikke kan få deres penge?

Vil fallenterne da blive støttet af oliepenge?
09.06-2008 | 21:17 af Jens Yde
Bilderberg-mødet i Virginia lidt vest for Washington DC er slut. Set med danske øjne var den store overraskelse, at den verdensberømte redaktør fra Jyllands-Posten, Flemming Rose, var med. Derimod er det ingen overraskelse, at den danske presse har været aldeles tavs i den anledning.

I månedsvis har Steffen Gram fra TV-Avisen og Allan Silberbrandt fra TV2-Nyhederne rapporteret fra valgkampen mellem Barack Obama og Hillary Clinton, men redaktørerne blev tavse, da de to præsidentkandidater efter afsluttet kamp forsvandt et sted i det nordlige Virginia for at tage til Bilderberg-træffet. Det kunne ellers være interessant at høre, hvad Flemming Rose kunne fortælle om sine oplevelser.

Som sædvanlig var DONG's direktør Anders Eldrup blandt deltagerne, og han havde ifølge oplysninger fra nettet fået selskab af formanden for DONG’s bestyrelse, milliardæren Fritz Schur. Olien drejer sig nemlig om milliarder.

En anden overraskelse var, at Peter Sutherland fra Irland ikke mødte op. Han tilhører virkelig magteliten, men dansk presse har kun omtalt ham et par gange det seneste års tid: ”Peter Sutherland, bestyrelsesformand for oliegiganten BP og finansgiganten Goldman Sachs International samt finansiel rådgiver for Vatikanet, kalder det en farlig periode for verden”, skrev Børsen 27/11 2007 om det forestående økonomiske kaos, mens Politiken 12/7 2007 skrev, at ”Peter Sutherland, FN’s toprådgiver om migration, kalder den danske udlændingepolitik for både umoralsk og irrationel”.

BP, British Petroleum, er verdens tredjestørste på energiområdet og med hovedkvarter i London har selskabet en årlig nettoindtægt, der anslås til 100.000 mia. kr. BP omfatter bl.a. aflæggere af Rockefeller-dynastiets Standard Oil. Formandskabet for Goldman Sachs daterer sig tilbage fra 1995, og ”erhvervsbankens” aktiver er oplyst til at udgøre 5 mio. mia. kr.

Peter Sutherland var været Irlands rigsadvokat, EU-kommissær for fri konkurrence og generalsekretær for GATT og WTO, og han har flere gange været nævnt som mulig leder af Europa. Han har været med til næsten alle Bilderberg-møder siden 1991, men måske har nedbrændingen af finansmarkederne taget så hårdt på ham, at han er blevet syg. Samtidig kan han føle sig belastet af et muligt nej ved Irlands folkeafstmning om EU-traktaten, og af problemer i Rusland, der vil smide BP ud af landet. Syg? Han har også en ledende post i Royal Bank of Scotland, der er i alvorlige vanskeligheder.

”I am sick to death of the naysayers and cynics, the people who constantly take the pessimistic view of the future…(sagde han til Open Democracy i 2004)

Masser af oliemænd var med til Bilderberg-mødet i weekenden, herunder Royal Dutch Shell ved formanden Jorma Ollila og det hollandske kongehus.

Andreas von Retyi udgav i 2006 en bog om Bilderberg-mødet i 2005 i Rotach-Egern, Tyskland. Han skriver i bogen, at Henry Kissinger udtalte, at olieprisen skulle fordobles. Prisen var dengang 40 dollars pr. tønde. Han skrev, at finansfolk derpå krævede, at prisen skulle firdobles. Vi kan nu konstatere, at prisen op til denne weekend nåede op på 139 dollars pr. tønde efter et gigantisk hop torsdag-fredag. I Spanien, Frankrig, Storbritannien, Italien strejker fiskere og lastbilchauffører, og det samme sker i Indien, Malaysia og andre steder. Det kan ikke betale sig for dem at arbejde. Pr. 4. juli vil prisen være 150 dollars pr. tønde lyder meldingerne til spekulanterne. Meldingerne sendes ud via medierne.

På mødet i Rotach-Egern i 2005 deltog klimaminister Connie Hedegaard fra Danmark. Senere, den 31/8 2005, skrev Information i en leder: ”Omstillingen fra det gamle benzinsamfund haster. Det har man for længst indset i Miljøministeriet, men desværre ser det ud til, at departementets øverste chef, miljøminister Connie Hedegaard, står temmelig alene i regeringen”

For tre dage siden, den 6. juni, skrev Berlingske Tidende, under overskriften Connie H: Dyr olie godt for klimaet: ”Det er klart, at for hver dollar prisen på olie stiger, desto bedre vil det være for….

Peter Sutherland har for længst fået Robert Schuman-medaljen og David Rockefeller-prisen og ireren er æresdoktor ved mindst 14 universiteter i Europa. Her er han fotograferet mellem eliteveninden Lykke Friis og tidligere kommissionformand Santer.

http://lykkeogralf.blogs.ku.dk/files/2007/03/santersutherlandlykke.JPG

Burde vi egentlig ikke høre mere om ham?
11.06-2008 | 10:26 af Jens Yde
”Køb ikke ejendom nu, uanset hvor billigt du kan få huset”.

Det råd bliver givet til førstegangskøbere, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår det. Hvad betyder det? Har det noget at gøre med, at den såkaldt Danske Bank risikerer at gå fallit på grund af for rundhåndet långivning? I 2001 fik Danske Bank lov til at overtage Realkredit Danmark, og den tilladelse skulle politikerne ikke have givet. Nu er det for sent, idet hverken EU eller konkurrenceråd følte anledning til at skride ind. Spillerne på finansmarkedet blev så store, at når kæmpen falder til jorden, så styrter alle huse i grus.

Krisen på boligmarkedet er den tungeste faktor, når finansverdenen og omegn kollapser. De berygtede kapitalfonde o.l. vejer også tungt til, men de førte længe en upåagtet tilværelse og ”kapitalfond” nåede ikke at blive optaget i Nationalencyklopædien i hverken hovedværket eller i supplementsbindet fra 2002. Et andet ord for "kapitalfond" kunne være "New York-pengetank", hvad enten den har base i New York, London City, Stockholm eller Aalborg.

En af verdens 50 rigeste, Kirk Kerkorian, Beverly Hills, er interesseret i at købe halvdelen af Ford, fortæller medierne i dag. Den aldrende mangemillardær blev rig i Las Vegas, og engang ejede han Metro-Goldwyn-Mayer filmstudierne, som gav navn til MGM hotel og casino-imperiet i dets forskellige aflæggere. Delvis Kerkorian og MGM Mirage ejer i dag i Las Vegas bl.a pyramidehotellet LUXOR og New York New York samt det gigantiske CityCenter, der er under opførelse. I sidste uge gik flere tusinde bygningsarbejdere hjem efter det 6. dødsfald på CityCenter. Arbejderne var utilfredse med sikkerheden. I alt er 11 arbejdere omkommet på The Strip de sidste 18 måneder, hvilket er det samme som i hele 1990'erne under byggeboomet. Der er 150.000 hotelværelser i Las Vegas, og otte af verdens ti største hoteller findes her. MGM Grand alene har 5000 værelser.

http://www.spfpalocal7777.org/SAFETYFIRSTATCITYCENTER.html

Skuespiller Thomas Eje har fået nok af forholdene. Han vil sælge sit Las Vegas hus og rejse hjem til det nordlige Europa.

Fortsætter olieprisen op? Alexei Miller, chef for Gazprom, Rusland, har netop spået, at prisen vil nå op på 250 dollars tønden. Miller blev for tre år siden kåret som årets mand af et Moskvablad sammen med Gazproms bestyrelsesformand Medvedev, der nu er landets præsident. Herunder kan man se, hvem bladet Expert ellers har kåret som årets mand i Rusland, heriblandt Chelseas Abramovich og Khodorkovsky, der nu sidder i fængsel. Et svensk institut har optalt, at Rusland 55 gange har truet naboerne med at cutte i gasforsyningen.

http://en.wikipedia.org/wiki/Expert_%28Russian_magazine%29
12.06-2008 | 20:16 af Jens Yde
Der har aldrig været en kvindelig topchef hos en af de store i Wall Street.

Af de fire kvinder, der sås som en mulighed, er der nu kun Heidi Miller hos JPMorgan Chase tilbage, efter at Lehman Brothers i dag fyrede finansdirektør Erin Callan. Lehman Brothers er omgivet af konkursrygter. Lehmans øverste chef hedder Fuld og er født i New York.

http://www.nytimes.com/2007/12/01/business/01wall.html?fta=y

Disse kvinder har en årsindkomst på vel 50-100 mio. kr.

Måske begik Erin Callan den fejl at sige på tv, at det var et chok for hende, at Bear Stearns krakkede. Den slags bør man muligvis ikke sige i bankverdenen. Hendes chefkollega fra Goldman Sachs, David Vinear, har aldrig været på tv-finanskanalen CNBC og afskyr presse.

For en uge siden var værten fra den amerikanske "Scenen er Din" i studiet sammen med sin kone hos Larry King. Parret kommer ikke til at få eget hus igen, sagde Larry King.

Evander Holyfield, der boksede mod Mike Tyson på MGM i Las Vegas, er også i svære vanskeligheder.

http://fpn.dk/penge/article1366635.ece
16.06-2008 | 00:45 af Jens Yde
Ny fyring: Verdens største forsikringsselskab, AIG, besluttedede efter et krisemøde søndag at fyre selskabets direktør Martin Sullivan, der for et par år siden blev indsat i stedet for Bilderbergeren Greenberg. AIG - omtalt i bloggen den 11. maj - valgte søndag at indsætte formanden Robert Willumstad som ny direktør. Willumstad har tidligere været formand for verdens største bank, Citigroup, New York.

Blandt de aktive i arbejdet for et direktørskifte var en af verdens 50 rigeste, Eli Broad, Los Angeles, der er kendt som velgører. Blandt andet har han doneret en milliard kr. til Harvard og store beløb til kunst. Ifølge New York Times er hans kunstfavoritter Jeff Koons, Cindy Sherman, Roy Lichtenstein og Robert Rauschenberg.

AIG undersøges i øjeblikket af de amerikanske myndigheder for, om forsikringsselskabet ulovligt har foretaget kunstig opblæsning af priserne på kreditpapirer i forbindelse med subprimelån.

AIG er kendt som sponsor for engelske Manchester United, som ejes af Glazerfamilien, der - af det jeg bemærkede - ikke blev omtalt, da United vandt Champions League i sidste måned.

I England er banken Barclays på jagt efter investorer, der vil låne banken 40 milliarder kroner.
21.06-2008 | 12:35 af Jens Yde
Ved folk mon, hvad årsagen til prisboblerne er? I de nyeste numre af Newsweek og Time Magazine ofres der adskillige sider på henholdsvis olieboblen og fødevareboblen. Ikke med ét ord nævnes spekulanterne. Newsweek kører på med forklaringerne om pludseligt kæmpeforbrug i Kina og Indien og mangel på olie generelt, mens Time's journalist er af den mening, at den pludselige stigning i prisen på fødevarer kan henføres til ineffektive produktionsmetoder.

Newsweek og Time er blandt de to mest læste udenlandske blade i Danmark. Det er sikkert disse nyhedsmagasiner, som internationalt interesserede abonnerer på, hvis de altså holder et udenlandsk blad.

Tyske Der Spiegel havde derimod adskillige sider om spekulanternes hærgen i nummeret fra den 9. juni. Det er ikke kun olieprisen, der er steget, men også prisen på hvede, majs, soja, kakao, kaffe, bomuld og guld m.m. Nogle af råvarerne er steget kraftigt for så at falde i pris på det seneste. Der Spiegel har billeder fra børserne, hvor store flokke af mænd er samlet om bordene, så enhver casinoejer må blive misundelig. Hvis man er rig nok, kan der her vindes zillioner på spekulationshandel.

Får amerikanere kun tudet ørerne fulde af, at stigningen på fødevarer som ris og korn skyldes cykloner i Burma og oversvømmelse i Ohio? Skyldes prisstigningen på olie da en læk i Nigeria og tåge i havnen i Rotterdam? Hvem prøver at bilde verdens befolkning ind, at der pludselig, ganske pludselig, er blevet mangel på olie? Der er spekulanter, der har interesse i at skabe et hysteri, og hvem hjælper dem?

Der er enorme mængder af olie gemt i undergrunden i Rusland, Irak og andre steder. I Venezuela er benzin nærmest gratis. Hvem er de tågehorn, der altid vildleder os - politologerne?
14.07-2008 | 16:12 af Jens Yde
USAs ledere har nok at gøre med at redde banker og kreditinstitutter.

"Det ser ud til, at kernetropper i det amerikanske senat har skaffet over tusinde milliarder til kreditforeningerne (Freddie og Fanny), men det forlyder, at det ikke er nok." Det skrev jeg den 16. maj, og en dansk billion var altså ikke nok, viser det sig i dag efter enorme tab. Men hvor meget guld har den amerikanske nationalbank mon i boksen? Det ender sandsynligvis med, at alle banker går ned - med nogle få undtagelser - når nationalbanken har opgivet at redde flere. Hvem bliver undtagelsen?

Banken IndyMac fra Pasadena er i weekenden gået ned i det tredjestørste bankkollaps i USAs historie. Banken har hovedsæde i Pasadena, der ligger mellem Los Angeles og Las Vegas. Sidste forår, da jeg ikke havde fået GPS, kørte jeg på grund af tynd skiltning ind til Pasadena, men så fik jeg da set California Boulevard og hovedgaden med cafeer og banker. Senere i 2007 diskuterede jeg på Nyhedsavisens debat unge Henrik Fogh Rasmussens bog om Amerika, og jeg spurgte en af debattens mange eksperter, hvordan de meget høje huspriser i Californien kunne hænge sammen med de forholdsvis lave lønninger. Jeg fik først svaret adskillige måneder senere - nemlig at huskøberne simpelthen havde lånt pengene i banker og kreditinstitutter i et omfang, som vi vist ikke kender det fra Danmark. Og nu er pengene borte med blæsten.

Hvordan er det kommet så vidt? Selvfølgelig er mange forhold involveret, men for at begynde et sted, bliver det ved tidligere nationalbankdirektør Alan Greenspan, der blev kendt for igen og igen at sænke renten med en kvart procent, og næsten hver gang fik han omtale på forsiden af dagbladet Børsen, og nogle gang blev han tophistorie i tv-nyhederne. Alan Greenspan var frem til begyndelsen af maj 2008 også på forsiden af Liberators hjemmeside, der omfatter ultraliberalisterne eller "libertarianerne", som de kalder sig. Han er en af deres forbilleder. Greenspan kom som ung i kontakt med libertarianernes guru, den kvindelige russisk-amerikanske filosof Ayn Rand, (som de færreste har hørt om), men hun står for kapitalisme uden hæmninger, og hendes teorier rummer intet om at begrænse individets "rettigheder", mens en uhyggelig underlægningsmusik minder om uhyrlighederne fra Marx-Lenin-Stalin-samfund. Via Greenspan førtes disse ideer ud i praksis og har skabt den igangværende syndflod. Ofrene bliver ikke mindst middelklassen, der har hus eller lejlighed, og mange mennesker vil blive meget overraskede over at blive ofre. Den amerikanske regering greb ikke ind, og f.eks. er det først for nylig i Danmark blevet en regel, at myndighederne skal kunne få fat i navnet på dem, der ejer disse forskellige "fonde", der tidligere var ukendte.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen var inspireret af disse amerikanske kredse og skrev i sin bog, som blev revet i stykker af Poul Nyrup Rasmussen: "Navne som Ludwig von Mises, Friedrich von Hayek, Ayn Rand og Robert Nozick er ikke hverdagskost i historietimerne. En del af forklaringen er, at det akademiske og kulturelle miljø i Danmark har været så domineret af den kollektivistiske tænkning, at den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning og uddannelse i nyere liberal filosofi er blevet undertrykt eller nedprioriteret."

Så almindelige mennesker har altså ikke nogen anelse om, hvad årsagen er til det igangværende sammenbrud.

Af denne ultraliberalismes mest kendte fortalere er i Danamark Lars Seier Christensen fra Saxo Bank, der er blevet sponsor for Bjarne Riis-holdet under Tour de France. Da Ayn Rand fyldte 100 år påstod Seier, at han ville sende 500 gratis eksemplarer af hendes bog ud til interesserede. Libertarianisme er også betegnet som kapitalisme for tosser - og her kan vi erindre libertarianeren og redaktøren Ole Birk Olesen fra 180 grader, der engang skrev noget om, at Anders Fogh Rasmussen er som skabt efter Ayn Rands ideer - men det er jo ikke sikkert Fogh er enig heri.

Endvidere bliver det spændende, om der kan findes en linie i konkurserne i forhold til Bilderberg-klubben. De ultraliberale finansmænd har handlet efter samme læst, og bliver det i særlig grad deltagerne i Bilderberg-møderne og møderne i Den Trilateral Kommission, der går betalingsstandsninger i møde? Eller bliver det dem, der var lige så store, men som ikke deltog i disse hel- og halvhemmelige møder i USA og Europa, som må lukke?
17.07-2008 | 10:00 af Jens Yde
Her er navnene på nogle af de skyldige i den rullende verdenskrise. Pengemyndighederne i USA har besluttet, at nedennævnte 19 finansforetagender skal beskyttes mod spekulanter som dem selv. Fra på mandag skal de afskærmes fra de såkaldte shortsælgere, der dukker op, når markedet er på nedtur:

BNP Paribas, Bank of America, Barclays, Citigroup, Credit Suisse, Daiwa, Deutsche Bank, Allianz, Goldman Sachs, Royal Bank, HSBC, JPMorgan Chase, Lehman Brothers, Merrill Lynch, Mizuho, Morgan Stanley, UBS, Freddie Mac, Fannie Mae.

Jeg har aldrig besøgt en børs og er ikke det mindste ekspert i aktiehandel, men at sælge short betyder noget i retning af at "låne" aktier hos en bank og derefter sælge dem på fondsbørsen for en million. Når kursen et par dage senere er faldet købes aktierne tilbage for f.eks. 900.000 kr, og aktierne leveres tilbage til banken. Man har altså tjent forskellen på hundrede tusinde.

Man kan åbenbart også handle short uden overhovedet at være i besiddelse af aktierne. Det kaldes short naked. Scooterbudet med aktierne kan jo løbe tør for benzin undervejs med aktierne til en, og hvis det sker, er det lovligt at handle naked short. Gøres dette systematisk og bevidst er det derimod ulovligt.

Det lærer man ikke noget om i de danske skoler. Burde undervisningsminister cand. scient. pol. Bertel Haarder ikke gøre noget ved det? Vi har hørt så meget om den amerikanske centralbank FED i medierne. Er det sandt, at FED er ejet af bankene, at det er privatiseret?
18.07-2008 | 21:30 af Jens Yde
En af de ovennævnte 19 banker er på linie med Liechtenstein GT involveret i beskyttelse af udlændinger, der har valgt skattely i Schweiz og omegn. Nu bliver deres tricks afsløret. De ringer f.eks. fra offentlige betalingstelefoner, så deres opkald ikke kan spores, og de bruger kodenavne og krypterede computere. Så den trafik vil banken UBS holde op med.

http://afp.google.com/article/ALeqM5hcs9hrvXiWRLSrkppxBqri4awrlg
25.07-2008 | 10:31 af Jens Yde
BILDERBERG-nyt: De ovennævnte 19 finanshuse er udvalgt med sikker hånd af Capitol Hill og Wall Street. De 16 af dem er nemlig med i Bilderberg-klubben. De bliver for tiden beskyttet mod "naked shorting" på børserne, og man kan vel undre sig over, at f. eks. Goldman Sachs har brug for sådan en beskyttelse.

Der er dog også den mulighed, at FED-chefen har set, hvilken vej det bærer og har lagt strategien for de kommende år: At disse store banker skal forsvares til det sidste.

Kreditinstitutionerne Freddie Mac og Fannie Mae er ikke med i Bilderberg-klubben, og det er den japanske bank Mizuho heller ikke, men Mizuho er dog partner i mange investeringer sammen med de øvrige nævnte amerikanske og europæiske banker.

Nævnte schweiziske bank UBS er netop anklaget for bedrageri, og det ender sikkert, som det plejer: At direktører på stribe må gå i fængsel i USA som i Danmark og andre lande, og vi må forudse, at finansbossernes sammenskrabede milliarder kan blive konfiskeret af staterne. De har jo ikke holdt sig tilbage, når det gælder om at give løn og bonus i miljøet, de selv tilhører.
26.07-2008 | 18:58 af Jens Yde
LAS VEGAS-nyt: Årets syvende bank-krak ramte Las Vegas. First National Bank of Nevada blev lukket af myndighederne i aftes, fredag, og sammen med den lukkedes First Heritage Bank, der holder til i det sydlige Californien.

I alt berøres 28 filialer i Nevada, Arizona og Californien, heraf fem filialer i Las Vegas tilhørerende First National. Det er første gang siden Frontier Savings gik fallit i 1990, at en Las Vegas-bank har lidt denne skæbne. Sidst en større amerikansk bank lukkede var IndyMac den 11. juli. Bankerne bliver lukket af myndighederne, uden at offentligheden får nys om det på forhånd. Indskydere i det nyeste tilfælde er sikret deres penge op til 100.000 dollars, idet bankens aktiver overføres til Omaha Bank i Nebraska.

De seneste tal for tvangsauktioner for Las Vegas fortæller, at en ud af hver 43 husstande har fået en hilsen med posten om tvangsauktion, hvis ikke husejeren skaffer penge hurtigt. Situationen på dette område er dog værre i Stockton og Riverside/Bernadino i Californien.

Billed-Bladet fortæller, at skuespilleren Thomas Eje, alias Tom Dane, opholder sig i Sønderjylland, efter at det lykkedes ham at få solgt sit hus i Henderson, Las Vegas. Han hævder, at han fik det samme for huset, som han betalte for det for 3-4 år siden. Prisen for et middelgodt hus i Las Vegas er nu en million kroner efter et prisfald på 26 procent det seneste års tid.

Thomas Eje kender utvivlsomt "Lake Las Vegas", der ligger i Henderson. Ejeren af området har netop erkendt, at han ikke kan betale Credit Suisse det beløb, som banken ønsker. Lake Las Vegas er et 15 kvadratkilometer stort arkitektdesignet område med tre golfbaner, to luksushoteller, en kunstig sø og 1600 boliger.

Den triste situation for byen afspejles også af, at nogle luftfartsselskaber har givet besked om, at Las Vegas godt kan spare sig at opføre den nye lufthavnsbygning, som man er i gang med. Folk flyver simpelthen ikke til spillebyen i det omfang, som de gjorde for bare et år siden.
26.07-2008 | 22:21 af Jens Yde
LAS VEGAS-nyt: Andrew McCain, søn af præsidentkandidat John McCain, trækker sig fra en direktørpost i Silver State Bancorp, der gennem Silver State Bank ejer 13 bankafdelinger i Las Vegas-området. Banken havde et lille overskud i begyndelsen af 2007, og et stort underskud i begyndelsen af 2008. Den har sit hovedkvarter i bydelen Henderson.

Fratrædelsen sker af personlige årsager, meddeltes det i dag, lørdag. McCain har netop fået en formandspost i Greater Phoenix Chamber of Commerce.
31.07-2008 | 23:55 af Jens Yde
LAS VEGAS-nyt: En række af de store casinoer tabte over 10 procent af aktieværdien i løbet af juli. MGM Mirage oplevede et tab på 34 procent for juli i forhold til juni. Las Vegas Sands Corp. tabte næsten 29 procent.

MGM Mirage står bag opførelsen af CityCenter, der er det største private byggeri i USA nogensinde. Oprindeligt var prisen for The Strip-projektet beregnet til 4 mia dollars, senere blev det 9 mia og nu forlyder det, at det kommer til at koste 11 mia dollars. Projektet har brug for penge, men hvor skal de komme fra? Dubai World synes ikke interesseret, og Deutsche Bank og Credit Suisse har "på vegne af kreditorer meddelt", at penge ikke hænger på træerne. (MGM Mirage er omtalt tidligere den 19/4 og 11/6)

Olien? Ja, den nåede op i 147 dollars/tønde 15. juli og faldt på 14 dage til cirka 121 dollars. Der er en del eksperter, der siger, at prisen dannes efter de almindelige regler om udbud og efterspørgsel.
03.08-2008 | 16:45 af Jens Yde
LAS VEGAS-nyt: Byggeriet af Echelon er indstillet. Hotel-casinoet, der deler navn med det internationale overvågningssystem, skulle koste 20 milliarder kroner, og nu står det som et otte etager højt beton-skelet. Flere hundrede bygningsarbejdere mistede jobbet op til weekenden, og en del fik en tidlig fyraftens-pilsner. Las Vegas Sun har et stort billede af hotellet.

http://www.lasvegassun.com/news/2008/aug/02/echelon-delay-changes-prospects-workers/

Øverst til højre i billedet ses Trumps guldhotel, tidligere nævnt her i trådens første indlæg. Hotellet er byens højeste, men det går ikke så godt med at få solgt de over 1200 lejligheder. Efter sigende er der ikke solgt 200 endnu, men almindelige hotelgæster kan så glæde sig over, at prisen for en nat er sat ned fra 199 til 159 dollars.

http://www.trumplasvegashotel.com/

For et års tid siden nævnte jeg grunden, hvor Echelon-skelettet nu spøger. Her lå tidligere hotel-casino Stardust, som jeg boede på i 1997. Da jeg i begyndelsen af april 2007 igen kom til Vegas var Stardust netop imploderet. Det skete den 13. marts 2007 - i øvrigt samtidig som de første artikler om subprime var dukket op i de danske aviser. Jeg skulle bo hos naboen, det jævne middelklassehotel Circus Circus, og fik udsigt til den bare mark, som Echelon skulle opføres på. Jeg postede for et år siden en video af implosionen af Stardust og gentager det her.

http://www.metacafe.com/watch/474724/stardust_demolition/
08.08-2008 | 09:09 af Jens Yde
LAS VEGAS-nyt: Forsøget på at færdiggøre opførelsen af Cosmopolitan Casino er mislykkedes. Deutsche Bank havde skudt 5 mia. kr. ind, men begærer nu Cosmopolitan på tvangsauktion efter nogle måneder, hvor bygherren forsøgte at rejse kapital til at fortsætte byggeriet, der ligger i 20 mia kr. klassen. Deutsche Bank, med base i Frankfurt, ønsker at være en bank og ikke casino-ejer og vil forsøger at få solgt betonskelettet til bl.a. MGM Mirage og Hilton Hotellerne, der i dag ejes af Blackstone Group, verdens største kapitalfond, New York.

http://www.bloomberg.com/apps/news?pid=newsarchive&sid=alpUP8xoYnJE

Er Cosmopolitan-resterne et symbol på Las Vegas? Efterhånden overstiger milliard-tabene på hotel- og casinobyggerier i Las Vegas omkostningerne ved byggerier i Beijing op til OL, der åbner i dag.

http://www.lasvegassun.com/news/2008/jul/17/why-cosmopolitans-credit-collapse-accentuates-posi/
28.08-2008 | 13:39 af Jens Yde
INTET NYT FRA LAS VEGAS: Det hele fortsætter bare ned ad bakke. Casinoernes omsætning og huspriserne falder og falder, og der bliver længere og længere mellem flyankomsterne. I det sidste års tid er huspriserne i Las Vegas faldet 28,6%, hvilket er amerikansk rekord, tæt fulgt af Miami med 28,3% og Phoenix med 27,9%.

Knap10 banker i USA er lukket ned. Tabene på banken IndyMac i Pasadena blev for seks uger siden anslået til 4 mia dollars eller i værste tilfælde 8 mia dollars. I dag lyder budet på 9 mia dollars i tab.

I sammenligning med USAs størrelse ligger den danske banksektor ret skidt, og man kan let få den tanke, at det ikke er Las Vegas, der først kommer ud for et økonomisk kollaps, men derimod DANMARK. I går blev vi erindret om, at Storebæltsbroen er bygget for lånte penge, og i dag falder kursen på Mols-Liniens aktier kraftigt. Måske er det en følgevirkning af fallitten i Roskilde Bank? Kun få fra finansverdenen kender årsagen til Mols-Liniens kursfald.

Også i Spanien mærkes følgerne af finansverdenens "transaktioner". En ny by syd for Madrid ligger hen som en støvet spøgelsesby. Ikke fordi at indbyggerne er rejst bort men simpelthen fordi, de aldrig arriverede.

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7584097.stm?ref=patrick.net
06.09-2008 | 18:28 af Jens Yde
LAS VEGAS-nyt: En Las Vegas bank er her i weekenden lukket af myndighederne. Der er tale om Silver State Bank, der blev nævnt længere oppe i tråden, den 26. juli, da præsidentkandidat John McCains søn trak sig fra en direktørpost i banken. Den ligger i bydelen Henderson og banken kiksede på lån givet især til forretningsbyggeri. Silver State er den 11. bank, der lukkes i år. Den havde aktiver på cirka 10 milliarder kroner. Dens filialer i Las Vegas genåbner på mandag som "Nevada State Bank".

http://money.cnn.com/2008/09/05/news/economy/bank_closure.ap/index.htm?postversion=2008090607

Samtidig meddeles, at den amerikanske stat overtager kreditinstitutionerne Freddie Mac og Fannie Mae. Der er svimlende summer af dollars ude at svømme i USA.

Der er cirka 8500 "statsgaranterede" banker i USA, hvoraf 11 er gået ned. Er det ikke temmelig lidt sammenlignet med Danmark?

Spændende, hvilket land, der først går statsbankerot, ikke sandt?
14.09-2008 | 13:26 af Jens Yde
USAs regering vil ikke hjælpe flere banker i knibe. Måske KAN regeringen slet ikke hjælpe? Finansminister Paulson mødtes fredag med topchefer fra New Yorks finansverden, og han gav bankerne besked om, at de må klare sig selv.

Anledningen er, at det kæmpestore "finanshus" Lehman Brothers formentlig drejer nøglen om i morgen mandag for ikke at åbne igen. Lehman blev nævnt længere oppe i tråden, den 12. juni. Direktøren hedder i dag som dengang Fuld. I løbet af de kun tre måneder har aktierne i Lehman Brothers tabt 86 procent af værdien.

AIG, engang verdens største forsikringsselskab, blev nævnt den 11. maj. I løbet af de fire måneder har AIGs aktier tabt 70 procent af værdien.

Don Ø, direktøren fra Parken og FCK, blev nævnt omkring 18. maj. Dengang nåede kursen op på 1300 for et stk. Parken-aktie, og i den forløbne uge slutnoteredes den til 1000, hvilket er et fald på 23 procent. Prisen var en overgang nede på 880, og der var simpelthen ingen, der ville købe en Parken-aktie, ikke andre end Don Ø, der derved fik kursen op over 1000. Parken er involveret i investeringsaftaler med en hr. Steen, der igen er involveret i aftaler med en anden hr. Steen, fra Stones Invest, der i ugens løb gik konkurs, og som har forbindelse til Roskilde Bank. Parken er sådan set en ejendomsinvestering, og det kan være, at sportsjournalisterne må til at sætte sig lidt ind ejendomshandel på højt niveau, hvis de vil beskæftige sig med FCK.

Nevada har nu tyve måneder i træk indtaget førstepladsen på den amerikanske tvangsauktionsliste. I august modtog en ud af 91 husstande et brev om, at en tvangsauktion bliver aktuel, hvis der ikke skaffes penge. I selve Las Vegas - hus-sammenstyrtningens Ground Zero - fik 1 af 75 et tvangsauktionsbrev med posten i august. Spilleindtægterne er faldet syv måneder i træk.
22.09-2008 | 22:21 af Jens Yde
Lehman Brothers og AIG opgav ævred - mere eller mindre - den 15. september. Den dag gik det op for de sidste danske "eksperter", at krisen er alvorlig. Merrill Lynch blev slugt af Bank of America. Fannie og Freddie er overtaget af staten.

I dag har de tilbageværende investeringsbanker på Wall Street, Goldman Sachs og Morgan Stanley, opgivet deres investeringsstatus og er blevet almindelige banker, som må hente penge hos almindelige mennesker i stedet for gennem obligationsspekulationer.

19 finansforetagender, der skullet beskyttes mod "naked shorts", blev nævnt 17. juli. Kun to måneder senere var enkelte af dem helt forsvundet. FED må have vidst noget, som andre ikke var klar over. Her i dag har flere lande helt forbudt handelsmåden "shorting", der kan forværre og forlænge en krise i nedgangstider.

En dansk ekspert i termer som "short" og "naked short", Saxo Bank i København, blev nævnt 14. juli. I dag mandag meddelte denne fremtrædende spekulationsbank, at den afskediger en tredjedel af medarbejderne. Saxo Bank har stået i forreste række, når det gælder om at anbefale, at markedet selv må klare problemerne.

Nu må fallitbølgen da snart rulle hen over England. Spændende bliver det, om TV2s Ulla Terkelsen vil konfrontere Tony Blair med krisen og dens årsager, eller om det kun er Gordon Brown, der skal svare på spørgsmål om "Britannia, rule the waves".

Til aften har Nyrup Rasmussen fået et forslag om "kvælning" af kapitalfonde igennem i EU. Det vil dog sige, at "kapitalfonde" blev lavet om til "banker og finansforetagender", ifølge TV2. En europæer talte imod forslaget og sagde, at krisen endnu ikke rigtigt har vist sig i Europa.
05.10-2008 | 19:48 af Jens Yde
LAS VEGAS: Enden er nær. Sådan lyder en overskrift i en lang reportage fra Las Vegas i Berlingske Tidende i dag.

http://www.berlingske.dk/article/20081004/valgiusa/710040039/

Dagbladet Børsen foretrækker at vise den glamourøse side af byen:

http://pleasure.dk/rejser/artikel/141177/

Forbes har offentliggjort en liste over de rigeste amerikanere. Den største taber siden oktober 2007 er casinomogulen Sheldon Adelson, der de seneste 12 måneder har tabt 13 millioner dollars, idet hans aktier i Las Vegas Sands er droppet 75 procent i værdi. Hans tab kan også opgøres som 8 millioner kroner i timen. Den næststørste taber blandt 400 rige amerikanere er Kirk Kerkorian, der har tabt 6,8 mio. dollars, idet hans aktier i MGM i Las Vegas har mistet 70 procent af værdien. Forbes liste rummer mange andre kendte pengemænd.

http://www.forbes.com/2008/09/16/richest-american-billionaires-lists-400list08-cx_mm_dg_0917richintro.html

Kan staterne blive ved at finde penge til lønudbetalinger? Kan det blive nødvendigt at nationalisere/socialisere milliardærernes formuer?

I mandags kom krisen til Europa, da flere store banker gik ned. I dag er det søndag, og i morgen tidlig får vi at vide, om nye banker har givet op.

Euroen er mærket efter, hvilket land seddelen tilhører, og jeg har hørt rygter om, at hvis et land går bankerot, så vil landets euro være værdiløse, både hvad angår sedler og mønter. Det gælder derfor om at have euro, der er fra et "sikkert" land, liggende i pengeskabet, så kig lige efter, inden du går i seng, hvad du ligger inde med. Det kunne jo være euro fra Holland og Belgien. Eller fra Tyskland? Eller Spanien? Eller....?
05.10-2008 | 19:55 af Jens Yde
Adelson og Kerkorian har tabt milliarder af dollars, og selvfølgelig ikke kun millioner, som jeg skrev ovenfor.

Enkelte er dog blevet rigere. Borgmesteren i New York, Bloomberg, er den, der har forøget sin formue mest.
03.01-2009 | 19:21 af Jens Yde
END TIMES: Armageddonites, kaldes "tilhængerne" af Jordens Undergang på engelsk. Her er en artikel fra i dag fra Los Angeles Times - der som mange danske aviser og blade er i vanskeligheder.

http://www.latimes.com/news/columnists/la-fi-petruno3-2009jan03,0,3174636.column

Selv den danske statsminister forudså i sin nytårstale 2008-2009 økonomiske besværligheder, hvorefter oppositionspolitikere kritiserede ham for at være for sent ude. Hvornår var de da selv på banen første gang? Hvad laver oppositionspolitikere egentlig for deres gode løn?

Her er en blog med masser af links fra de senere måneder.

http://www.financialarmageddon.com/
26.02-2009 | 14:41 af Jens Yde
London: Det største underskud, som nogen virksomhed i Storbritanniens historie har leveret, blev kendt i dag, da Royal Bank of Scotland kom ud med et tab på omkring 200 milliarder kroner for 2008.

Royal Bank of Scotland (RBS) er nævnt længere oppe i tråden, den 11. maj og 9. juni. Bilderbergeren og EU-politikeren Peter Sutherland nævnes i dag ikke af pressen i forbindelse med RBS. Den engelske presse fokuserer på chefen Sir Fred Goodwin, der på trods af sine kun 50 år, indkasserer 5-6 millioner kroner i pension om året. Regeringen vil forsøge at få ham til at frasige sig noget af pensionsbeløbet.

Adskillige englændere er oppe i det røde felt.
02.03-2009 | 21:30 af Jens Yde
Verdens største UNDERSKUD: AIG, forsikringsgiganten, kom ud af 4. kvartal med et tab på op mod 400 milliarder kroner - over fire milliarder kroner om dagen.

AIG var jeg forsikret hos under min rejse til USA i fjor. Selskabets ledelse har været Bilderberg-folk (omtalt længere oppe den 11. maj) men de nævnes ikke i forbindelse med de gigantiske tab. Pressen er diskret, når det gælder Bilderbergere.

For et par måneder siden fik jeg at vide, at Tryg har overtaget AIGs forpligtelser under mine eventuelle fremtidige USA-rejser.

Jeg handler hus i øjeblikket, og man kan blive helt betænkelig: Min ejendomsmægler er forsikret hos AIG. Risikerer jeg at blive ramt, hvis uheldet er ude?
08.06-2009 | 22:10 af Jens Yde
Krisen er VÆRRE end under DEPRESSIONEN fra 1929. Professionelle økonomer har lavet en række grafer med udgangspunkt i april 2008 - samme måned som denne blog blev påbegyndt. Kurverne viser, at situationen er mindst lige så slem som efter krakket i Wall Street i oktober 1929, omend der er tegn på forbedringer på det seneste.

http://www.voxeu.org/index.php?q=node/3421&
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl