En kritisk artikel om Israel af Lasse Ellegaard i dagbladet Information fik Adam Holm fra DR2 til at tage til orde i avisen og på dens web-side.

Ellegaard skrev bl.a., at "Det var slående, hvordan DR2 s udsendte medarbejder, Adam Holm, løb fra Herodes til Pilatus i reportager om den jubilerende stat, hvor alle udsagn - for og imod og midt imellem - blev bragt uden kritiske modspørgsmål. Og dog lød Holm, som om han havde en pistol i ryggen - og det havde han på en måde også, eftersom enhver, der stiller spørgsmål ud over det neutralt elskværdige om Israel, f.eks. om statens racistiske jordpolitik (dagbladet Ha aretz udtryk) overfor de arabiske israelere, løber en risiko for at blive kaldt antisemit. Den risiko ville DR2 ikke løbe. Her ved jubilæet er det måske på sin plads at efterlyse, hvem der tør tage det slagsmål?"

Svaret er, at det vil intet dansk medie gøre. For som Ellegaard også skriver "I Vesten er den kollektive skyldfølelse over for jøderne dog endnu for tæt på til, at man tør tage en reel debat om karakteren af den jødiske slyngelstat."

Adam Holm fra DR2 bryder sig ikke om Ellegaards kritiske artikel, der kan ses som en god modgift til den énsidige propagandamaskine, der har kørt på DR2 og DR2 Deadline, siden en zionist satte sig i chefstolen, og Adam Holm skriver selv i sin kommentar til Ellegaard dette:

"Lad være at jeg selv med navns nævnelse bliver skudt en forrykt påstand i skoen i forbindelse med en tema-udsendelse på DR 2 om netop Israel ( Israel på vejen , 6.5). Mikrofonholder, må jeg være fri!".

Mikrofonholder er vel ikke den ringeste betegnelse for Holms adfærd, for bestiller han andet, hvis blot den interviewede har de rigitge holdninger? Han hans kolleger på Deadline andet i spørgsmål vedrørende Israel/Palæstina spørgsmålet, og har de gjort det, siden den tidligere formand for Dansk Zionistforbund, Arne Notkin, blev chef for programmet? Nu er han chef for DR2, og resultatet har dagligt kunnet ses på kanalen i en måned .... først en propagandaserie om Israel, nu en propagandaserie om jøderne.

Kommer der lignende og lige så langvarige serier om palæstinenserne, kurderne eller andre folk, der er (blevet forsøgt) udryddet? Det behøver du ikke tvivle på ... for det kommer der ikke....

"Hvad er det ved den jødiske - eller mere præcist, zionistiske - hævdelse på at have en egen stat på linje med kristne, muslimske og buddhistiske folk, der provokerer så inderligt?" spørger Adam Holm, som om kristne, muslimske og buddhistiske folk har deres egne stater ... hvad de som bekendt ikke har ...

En af hans åndsfæller, der dog trods alt går ind for en tostatsløsning, Herbert Pundik. erindrede forleden i Politiken om Olmerts udtalelse i efteråret 2007 om at "den dag, hvor forhandlingerne om en tostats løsning bryder sammen (...) er det slut med Israel.

... Begrundelsen var, ifølge samme, "at Israel ville blive indviklet i en Sydafrikalignende konflikt om stemmeret til palæstinenserne under en israelsk militær besættelse."

I sin erindringsbog "Det er ikke nok at overleve", der udkom i 2006, fortæller Herbert Pundik om den israelske krigshelt, oberstløjtnant Moshe Dayan, der senere blev forsvars- og udenrigsminister, at han var den første højtstående israeler, der havde erkendt, "at israelske styrker i juli 1948, efter den første måneds våbenhvile, erobrede de to store arabiske byer Lydda og Ramleh og "opmuntrede" 100.000 arabere til at flygte."

Citationstegnene om ordet "opmuntrede" er Pundiks - læserne kan måske selv regne resten ud, men det opmuntrende er svært at få øje på. De to byer øst for Jaffa skulle - som Jaffa - være en del af den palæstinensiske stat ifølge Forenede Nationers plan fra 1947.

De første angreb på Lydda og Ramleh foregik i april under ledelse af Moshe Dayan. Israelske historikere har beskrevet, hvordan en væbnet batallion med ham i spidsen i fuld fart kørte skydende ind i Lydda, hvor der blev skabt forvirring og terrorfrygt i befolkningen."

Pundik fortæller også, hvordan han på et tidspunkt var fascineret af verdensfredsbevægelsen, der var styret fra Moskva og fortæller, at "ligesom DKP-folkene og fredsbevægelsens medløberes holdning til Sovjetunionen havde jeg svært ved at se fejlene på israelsk side". I det omfang han var opmærksom på sådanne fejl, bortforklarede eller fortav han dem.

Ellegaard erindrer om, at  Israels "nuværende præsident, Shimon Peres, der ynder at fremstille partiet som due i fredsprocessen, var den første myndighedsperson, der umiddelbart efter besættelsen af de arabiske områder i 1967 gav tilladelse til jødiske bosættelser på den anden side af demarkationslinjen fra 1949, den såkaldte 1967-grænse."

Man kan passende studere det interaktive kort over Israel, som DR har liggende på deres web-side - og så kan man overveje, hvad grunden er til, at DR2 vælger at bringe så mange ensidige udsendelser om Israel...

Se kortet her:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2005/08/24/142916.htm

Desværre ser det ud til, at Israel fører en politik, der går ud på, at presse de resterende indbyggere ud af deres områder, så de kan overtage alt, ALT. De har overtaget mere og mere jord siden krigen i 1967 ved bosættelser i de palæstinensiske områder, hvor de chikanerer naboerne, og de er ikke rykket tilbage trods FN s udtalelser om dette.

8. maj skrev Per Nyholm følgende i Jyllands-Posten:

"... mange jøder mener, at de skabte deres egen stat af egen drift og ikke vil være et barn af FN, hvis resolutioner Israel ofte forkaster, og hvis hjælpearbejde man gerne saboterer - senest ved at standse transporterne af brændstof til det indesluttede Gaza, med der resultat at UNWRA ikke kan levere fødevarer, medicin og andre fornødenheder til omkring en million nødlidende mennesker, presset sammen i et delvist ørkenagtigt område på størrelse med Langeland."

og

"I Israel, hvor der til langt op i det 20. århundrede boede langt under 100.000 jøder, lever i dag seks millioner jøder, som er kommet til fra hele verden.

I flygtningelejrene uden for Israel sidder fire millioner palæstinensere, kristne såvel som muslimer, frataget deres ejendomme og deres rettigheder, herunder enhver flygtnings ret til at vende hjem."

Hvad ville danskerne mon sige til, at vores fædreland blev overtaget af et udefra kommende folk, sådan som Palæstina blev overtaget af jøderne, som kom mange andre steder fra?