Lad os bare blive enige om, at der ikke er noget så dejligt som at være god og menneskekærlig. Man får sådan en behagelig varm følelse inden i, og man sover godt om natten i tryg vished om, at man er en af denne verdens engle, der vil gøre hvad som helst for de udstødte, de forfulgte, de bange og de ulykkelige.

Bedst er det selvfølgelig, hvis det er gratis.

Tag nu sagen med irakerne, der i nat blev fjernet fra Brorsons Kirke. Jeg har den dybeste medlidenhed med dem, fordi de lod sig spænde foran en ideologisk vogn, der slet ikke harmonerer med den nordeuropæiske udgave af demokrati og ordnede forhold.

Se nu hvad der er sket. Hvis de havde vendt ryggen til de ideologiske grædekoner, så kunne de have siddet i Irak i dag med penge på lommen. De var lovet et pænt beløb pr. snude, som ville have givet familier tag over hovedet og penge til at starte et levebrød for. Nu ender de med tomme lommer og uden noget som helst i et land uden social forsorg.

Guderne skal vide, at de menneskekærlige har haft travlt. De har igen og igen fortalt, at de afgørelser, som Flygtningenævnet igen og igen er kommet frem til, er forkerte. Ikke i forhold til dansk lov men i forhold til de menneskekærliges ophøjede moral.

Ikke på noget tidspunkt har vi hørt fra de menneskekærlige, at de ville “adoptere” hver en iraker og betale hver eneste udgift, denne person måtte forårsage i de næste tre generationer. Forsørgelse, husly, lægehjælp, medicin, hospitalsbehandlinger, ditto hos tandlægen, ørelægen, øjenlægen, optikeren samt skolegang til børn plus det løse.

Næh, disse udgifter skulle tørres af på de danske skatteydere, der i forvejen er tynget af verdens hårdeste skattetryk.

Det er synd for de irakere, der nu er tæt på at være på vej til Irak. Nogen har bildt dem ind, at det ville blive let, og at de ville få både forsørgelse og borgerskab, hvis de nægtede at efterkomme en retslig afgørelse.

Flygtningevenner, asylforkæmpere, præster og andre med et menneskesyn så ædelt, at både Ghandi og Mother Teresa i sammenligning fremstår som de rene DF-vælgere, befinder sig lige nu i et chokerende vaacum. Men snart har de glemt irakerne og finder nogle nye ofre, som de kan være gode mod.

Ofre skal de nok finde. Om ikke andet så pseudo-ofre, der erklærer sig villige til at blive frelst.