Paradoksalt nok er det oftest sådan at hvis vi sætter ordene mellemøsten og boycott ind, så tænker vi på at nogle af disse lande i regionen ikke længere vil købe danske varer fordi de har svært ved at acceptere vores kultur (specifikt omkring ytringsfrihed)
Jeg sidder og ser en dokumentar på DR2 om iranske kvinder, og selvom vi egentlig godt alle kender til forholdene, så kan det stadig ryste at se den grad af diskrimination blive udøvet. Kvinderne der skal sidde bag i bussen, ikke må se fodboldkampe, og på alle måder behandles som andenrangsmennesker.
Det minder mig i utrolig grad om Sydafrika hvor de udsatte var "negerne" i stedet for kvinderne - ellers er der så utrolig mange paralleler i måden man diskriminerer.
Dengang med Sydafrika kunne man blive enige om at lave en stor international boycott mod landet. Med de mellemøstlige lande gør vi intet, nærmest tværtimod - Vi frygter deres reaktioner.
Er det bare pga olien? Sydafrika havde ikke nogle speciel essientielle naturressourcer, så der var sanktioner billige, men nu hvor det vil kunne mærkes på os selv, sker der intet.
Og det er jo ikke nødvendigvis i første omgang omsigsgribende boycott, der skal komme på tale. Man kunne starte ved at lægge et meget stort pres, evt. forhindre landene i deltage i sportslige begivenheder såsom OL, m.m.
Argumenterne imod vil lyde at vi hermed isolerer landene mere og øger spændingerne mellem vesten og mellemøsten. Til det er der bl.al at se sige - Well det hjalp jo i Sydafrika. Vi satte stolen for døren og sagde - det her kan vi ikke længere se igennem fingre med, og systemet tog konsekvensen og ændrede det.
Jeg synes ikke rigtig man kan byde mennesker, i dette specifikke tilfælde kvinder, at vente i generationer på at landene af sig selv MÅSKE bliver mere moderne, og i mellemtiden skal have lov at undertrykke kvinder på en sådan måde. Er kvinder mindre vigtige end "negerne"?
Vi gør intet, og vi accepterer det i flere tilfælde, i en lalleglad tone, undertrykkelsen som værende deres "kultur" - underforstået: "som skal respekteres".
Jeg ville håbe at vi snart kunne få sat fokus på, hvilke sanktioner det internationale samfund skal gøre, for at bekæmpe kvindeundertrykkelse i mellemøsten.
(For nu at undgå diverse indlæg om at dette skulle være et indlæg sendt fra DF eller andre tosserier, så er det vigtigt at understrege at selvom der desværre er flere og mange lande i mellemøsten der praktiserer en uhørt grad af diskrimination, så findes der også undtagelser, herunder eks. Tyrkiet. )