Hvorfor er det at dem der prædiker mest muligt omkring tolerance oftest er de mindst tolerante?

At en DFpolitiker bliver overfaldet, eller i hvert fald groft forulempet, alene fordi man ikke kan lide hans holdninger er så langt ude, at der ikke er så meget andet at gøre end at tage afstand fra det.

JP kan også i dag fortælle om en af deres journalister der er blevet groft forulempet af person fra ungdomshusmiljøet til trods for adskillige andre autonome stod  i nærheden

http://jp.dk/indland/article1338389.ece

"...

Niels Hougaard dækkede torsdagens demonstration, der startede på Gammeltorv i København kl. 17. Han fulgte optoget i 20 minutter, indtil en sortklædt aktivist fra demonstrationen hev fat i hans kamera og råbte "skrid, dit svin."

Den ophidsede unge mand forsøgte at rykke kameraet fra Niels Hougaard, der dog ikke overgav sig. Han nægtede at slippe sit kamera, og til sidst opgav den unge mand sit forehavende...

Niels Hougaard er meget påvirket af hændelsen. Selv om han ikke kom noget til rent fysisk, vækker sammenstødet med den unge mand alligevel grimme minder. Han er tidligere blevet overfaldet under fotoopgaver på Nørrebro, og senest i februar blev han overfaldet af seks unge, der skubbede og slog ham. Da Niels Hougaard væltede om på asfalten, begyndte de unge at sparke ham. Efterfølgende måtte han behandles på skadestuen."

 Manden har selvsagt ikke lyst til at beskæftige sig med ungdomshuset mere.

Igen hvorfor er det at dem der skulle være de tolerante (og meget gerne vil bryste sig af at være det ) ender op med at være de mindst tolerante? Vi ser det også i en anden målestok herinde på bloggen. At der findes stærkt højreorienteret retorik som skal udfordres er en sag, men hvorfor er det at det næsten altid sker på en så ekstrem hadsk og uforsonelig måde. Er dette ikke hykleri på et ekstremt højt niveau.