http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-11480976.html
"Et flertal på 48 procent af danskerne er for et forbud mod religiøse
beklædnings genstande, mens 39 procent af de adspurgte i
meningsmålingen går imod et forbud. 12 procent har svaret
hverken/eller eller ved ikke."
Dette er tilsyneladende et generelt forbud i forhold til arbejdsmarkedet. Sådan læser jeg i hvert fald dette
"...
Gælder forbuddet
myndighedspersoner som dommere og politifolk er billedet imidlertid et
andet - her mener et klart flertal, henholdsvis 71 og 69 procent, at
myndighedspersoner skal være religionsneutrale og altså ikke skal kunne
bære religiøse beklædningsgenstande...."
Altså næsten 3 ud af 4 er imod tørklæder på dommere. Det glæder mig for hvor jeg måske er mindre insisterende på andre områder, er det mig magtpåliggende at vi ikke åbner for tørklæder i dommerstanden.
Men det overrasker mig lidt at se at der er så stort et tal og et klart klart flertal imod tørklæderne i det hele taget. Jeg ville personligt mene at erhverv uden direkte kontakt(rengøringsfolk etc), at på sådanne områder er det mindre afgørende, hvorimod jeg er mere spektisk på eks. skolelærer/socialrådgivere og andre mere autoritative positioner.
Jeg kan godt ønske mig at vi havde det som i Frankrig. At vi skelnede langt hårdere og sagde stærkt fra overfor AL religion i det offentlige; herunder også en adskillelse af stat og kirke(alene for at dette "argument for mere religion" forsvinder)
Debatten er god, men kommer alt for nemt til at drukne i hadsk retorik fra begge lejre. Det handler om at formulere sig så det ikke kommer til at fremstå som om det er den enkelte muslim man er imod, men at man alene er imod mere religion i det offentlige rum.