Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Poul Sørensen tager fejl

18. februar 2009 09:34
Visninger  [679 ]   Debat  [46 ]

Poul Sørensen anklager lederen af Sikringen for at have givet op overfor patient gennem 6 år. Virkeligheden er en anden. Gennem 6 år har man prøvet sig frem med forskellige mediciner. På et tidspunkt med et præparat der viste sig at gøre patienten mere agressiv.

 

Tilsyneladende virker gængse psykosemediciner ofte ikke på mennesker med afrikansk baggrund. Når der kommer nyt præparat på markedet prøver man så selvfølgelig om det skulle have effekt på patienten. Alt andet ville være at gøre netop det Solrart kritiserer Voffing for. At give op. Har på fornemmelsen, at uanset hvad der bliver gjort, vil det i Poul Sørensens øjne være forkert. Og mon ikke det er årsagen til, at han kæmper med næb og kløer og sletter alt på sin blog, der på nogen måde indicerer at han tager fejl?

 

Citat:

 

Men en dag lykkes det at finde noget, der virker. Det gælder også for Abdulle«, siger Benedikte Volfing.

 

http://politiken.dk/indland/article650721.ece

Del på Facebook
18.02-2009 | 09:55 af Lars Nunnegaard
Dit link virker desværre ikke! Og jeg har pløjet de sidste 48 timer af politiken igennem uden at finde det.
 
 
18.02-2009 | 09:58 af Isolde Sørensen
Prøver at sætte det ind her. Deyt plejer at hjælpe. Tak for oplysningen Nunne. :-)

http://politiken.dk/indland/article650721.ece
 
18.02-2009 | 10:05 af Lars Nunnegaard
Isolde
Nu virker det. tak. Meget sigende artikel, som netop tager fat på vrangforestillinger og afvisning af sygdom fra pårørende.
 
 
18.02-2009 | 10:14 af Esbern Snare
Medicin er oftest udviklet så det passer til kaukaser. Medicinalforkserne er i gang med at finde medicin som passer til afrikanere. Det er vigtigt at målrette medicin til den enkelte patient. Dette afgøres ved genetiske analyser. Det skulle gøre at medicinen virker mere effektivt og giver færre bivirkninger.
 
18.02-2009 | 10:18 af Lars Nunnegaard
Uden rascistiske undertoner. Har man prøvet med Khat? Det er et sløvende narkotika som bruges i bl.a. Somalia.
 
 
18.02-2009 | 10:19 af Isolde Sørensen
Ja Nunne, den artikkel kommer godt rundt om hele problematikken. Der vil helt sikkert i fremtiden komme bedre medicin, bedre behandlingsmuligheder. Desværre er det et område, der i forhold til somatiske sygdomme har haltet efter. Men der er kommet mere fokus på, og jeg er sikker på, at det vil give resultat. I dag kan man kun behandle udfra nutidens viden. Ikke udfra fremtidens.
Det er beklageligt når amatører giver sig i kast med at negligere psykiske sygdomme som de sygdomme det er, og tror det handler om mennesker, der har siddet for længe på potten som små, og at det hele derfor kan tales væk. De mennesker er med til at fastholde tabuet til stor skade for de psykisk syge.
 
18.02-2009 | 10:22 af Isolde Sørensen
Nunne jeg tror ikke at Khat vil ændre på hverken vrangforestillinger eller hallucinationer. Tværtimod er jeg bange for at det ville forstærke disse ting. Mange psykisk syge gør ondt værre ved netop at selvmedicinere med stoffer eller alkohol.
 
18.02-2009 | 10:22 af Isolde Sørensen
Esben ja, en del medicin virker jo også anderledes på asiater
 
18.02-2009 | 10:23 af Lars Nunnegaard
Isolde
Psykiske forstyrrelser er for alvorligt og skal ikke overlades til selvbestaltede terapeuter og lægdfolk.
 
 
18.02-2009 | 10:24 af Isolde Sørensen
Enig Nunne.
 
18.02-2009 | 10:27 af Karin Bennedsen
Torturkomité kritiserer Danmark for tvang.

Abdulle Ahmed er blevet behandlet nedværdigende, mener Europarådets Torturkomité. Minister skal redegøre for sagen.

Det er i strid med konventionen om menneskerettigheder, at en patient på det psykiatriske hospital Sikringen har været spændt fast i bælte stort set hver dag siden 2001.

(...)

»Bæltet er en fast del af behandlingen af psykisk syge i Danmark, og det ser vi ikke på samme måde i andre lande. Lægerne forklarer sig med, at hvis de ikke kan bruge bælte, er de nødt til at bruge ekstra medicin. Men den forklaring holder simpelthen ikke. Heller ikke for den omtalte patient, der – som jeg forstår det – også har fået meget antipsykotisk medicin«, siger Petúr Hauksson fra Europarådets Torturkomité..

»Andre lande klarer sig med terapi, kontakt, støtte og meget mindre brug af bælte over for sindslidende som den omtalte patient. Jeg har stor tiltro til, at ledelsen på Sikringen vil arbejde med det her, så tvangen begrænses. De skal finde nye veje af hensyn til patienterne og deres pårørende«.

http://politiken.dk/indland/article651582.ece
 
18.02-2009 | 10:31 af Isolde Sørensen
Karin har de lande haft DEN patient? Også på Sikringen er der kun tale om EN patient, hvor det har været aktuelt. Åbenbart er det også der en speciel situation.

Som det fremgår af artiklen har den omtalte patient ikke fået medicin der havde effekt.
 
18.02-2009 | 10:45 af Karin Bennedsen
18. februar 2009 10:31 | af Isolde Sørensen (Isolde)

Som du kan se, refererer jeg kun til en artikel i Politiken.dk, ligesom du også selv gør, og giver ikke udtryk for hverken en personlig mening om spørgsmålet eller for, at jeg har erfaring eller forstand på problemet.

Så dit lidt aggressive spørgsmål og reaktion på min kommentar skyder helt over målet.
 
18.02-2009 | 10:48 af Isolde Sørensen
Karin at du vælger at tolke mit svar som agressivt må stå for egen regning. Du refererer en artikkel, som har været brugt. Jeg kommenterer den. Andet og mere er der ikke i det.
 
18.02-2009 | 10:50 af Esbern Snare
Hvad kan man gøre når medicinen ikke virker og hvis man ikke må spænde folk fast? Det må da kræve mindst 6 ansatte døgnet rundt.
 
18.02-2009 | 10:51 af Isolde Sørensen
Esben det er også det jeg gerne ville have svar på. Det er så nemt at fordømme uden at komme med bud på, hvad alternativet skulle være.
 
18.02-2009 | 10:52 af Esbern Snare
Jeg lufter lige min egen københavner-sygehusplan:

Lav Bispebjerg om til et psykiatisk hospital og byg et nyt til de somatiske patienter evt. ved siden af.
 
18.02-2009 | 10:55 af Lars Nunnegaard
Det har man gjort i Odense, men der er ikke kapacitet nok, stadigvæk.
 
 
18.02-2009 | 11:01 af Esbern Snare
Det er selvfølgelig ikke fordi jeg mener at de psykiatriske patienter skal have noget aflagt, men fordi jeg mener at Bispebjerg er et rart sted med haver og træer og mindre bygninger.
 
18.02-2009 | 11:21 af Lise Mikkelsen
. februar 2009 10:51 | af Isolde Sørensen (Isolde)

Alternativet kommer de med her
18. februar 2009 10:27 | af Karin Bennedsen (KarinB)
»Andre lande klarer sig med terapi, kontakt, støtte og meget mindre brug af bælte over for sindslidende som den omtalte patient”...

Hvorfor ikke bruge den viden når den er til rådighed?
 
18.02-2009 | 11:23 af Isolde Sørensen
Lise Mikkelsen det hjælper ikke meget i situationen her og nu. Terapi hjælper på sigt. Ikke her og nu. Kontakt og støtte har en person der er fikseret under hele tiden denne er fikseret. Der bliver sat fast vagt på.
 
18.02-2009 | 11:30 af Isolde Sørensen
Desuden bruges der også medicin i andre lande. Den gængse medicin er ikke udviklet specielt i Danmark. Til andre patienter klarer man sig også i Danmark med langt mindre brug af bælte. Der er tale om EN, meget specifik patient. Flertallet patienter bruges der ALDRIG fiksering til. På åbne afdelinger findes muligheden slet ikke. Og det er trods alt de færreste der bliver tvangsindlagt.
 
18.02-2009 | 12:24 af Karin Bennedsen
Efter at jeg nu har læst den artikel i Politiken.dk, der linkes til, og hvor overlæge Benedikte Volfing bl.a. fortæller om Abdulles tilfælde, er jeg lige ved at give Poul Sørensen ret: Det lyder bestemt, som om man har givet op og alene håber på, at der opfindes ny medicin og at familien bliver 'samarbejdsvillig', for derudover har man tilsyneladende intet bud på, om der kunne være alternative behandlingsmuligheder. Men hvis alt går vel, skulle Abdulle nok være ude af Sikringen når han bliver 40 år!

Forøvrigt undrer det mig meget, at en overlæge udtaler sig om en specifik patient. Jeg troede overlæger havde tavshedspligt.
 
18.02-2009 | 12:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
18.02-2009 | 14:05 af Isolde Sørensen
Selvfølgelig håber man på, at der kommer medicin der hjælper også denne mand. Det er ikke at give op, men at holde liv i håbet og troen på, at det nok skal lykkes. Altertiv behandling hører ikke hjemme i offentligt regi.
Mht tavshedpligt, så undrede den også mig. På den anden side er det urimeligt med kritik af en specifik navngiven leder, som den kritiserede ikke har nogen mulighed for at imødegå.
 
18.02-2009 | 14:44 af Karin Bennedsen
@18. februar 2009 14:05 | af Isolde Sørensen (Isolde)

"På den anden side er det urimeligt med kritik af en specifik navngiven leder, som den kritiserede ikke har nogen mulighed for at imødegå."

Enhver offentlig ansat leder må være forberedt på kritik i medierne - også med navns nævnelse - og en sådan kritik undskylder da ikke i dette tilfælde, at vedkommende måske overskrider sin tavshedspligt for at forsvare sig selv.

Det burde da være muligt for Volfing at udtale sig i overordnede vendinger og i det hele taget henvise til, at hun i sagens natur ikke kan kommentere på en konkret personsag.

Når jeg skrev alternative behandlingsmuligheder, var det ikke urtemedicin eller zoneterapi, jeg tænkte på, men derimod de ting, der blev nævnt i den anden artikel, nemlig terapi, kontakt og støtte. Og med kontakt mener jeg her ikke den vagt, der overvåger den bæltefikserede.

Hvis det at man som overlæge baserer sin behandling på håb, så forekommer det mig at være det samme som at lægge ansvaret fra sig og over på medicinalindustrien, og altså som fagperson give op overfor opgaven.
 
18.02-2009 | 14:55 af Isolde Sørensen
Karin husk ordet MÅSKE.

Det er svært at udtalle sig i konkrete vendinger når kritikken går på en bestemt person. Det havde været nemnmere hvis medierne havde undladt at omtale personen ved navn.
Som sagt bliver de nævnte ting altid brugt i forbindelse med en tvangsfiksering. Den vagt, der overvåger den tvangsfikserede gør jo altså mere end det. Det er netop det, der giver et så misvisende billede, at der ikke bliver omtalt hvad en fiksering indebærer udover selve fikseringen. Vi får som så ofte før, kun halvdelen af historien.
Mht terapi, så kan det være umuligt at nå ind til en person før denne er behandlet gennem medicin. Hvilket altså for denne patient ikke er muligt.
Alle behandlere må af og til håbe. Det gælder også i forhold til somatiske sygdomme. Ligesom man af og til må give op, og konstatere, at man med nuværende muligheder ikke kan behandle. Gælder det somatisk sygdom sendes folk så hjem for at dø. Gælder det som her en psykisk syg med behandlingsdom må man beholde personen et sted som sikringen af hensyn til andres sikkerhed, og gøre det bedst mulige ud af situationen.
Også du Karin ser ud til at tro på mirakler, og mene at alt SKAL kunne behandles. Hvorfor er det så meget nemmere at acceptere, at den mulighed ikke altid er der, når det gælder somatiske sygdomme?
 
18.02-2009 | 15:03 af Karin Bennedsen
18. februar 2009 14:55 | af Isolde Sørensen (Isolde)

Overskrift: Poul Sørensen tager fejl.

Og derefter:

"Poul Sørensen anklager lederen af Sikringen for at have givet op overfor patient gennem 6 år."

Og nu skriver du selv, at man som behandler kan være nødt til at 'give op', fordi mulighederne er udtømte. Sådan er det jo. Det er ikke alt, man kan helbrede, og så må man give op.

Så med din seneste kommentar giver du i virkeligheden Poul Sørensen ret. Hvorfor så dette her indlæg?
 
18.02-2009 | 15:06 af Isolde Sørensen
Jeg skriver ikke at hun har givet op Karin. Jeg skriver tværtimod at hun er sikker på, at det nok skal lykkes en dag. Det er ikke at give op. Medicinen udvikles hele tiden. Det der gælder i dag, gælder ikke nødvendigvis i morgen. Det er et område i stærk udvikling.

Hvad er årsagen til at du har behov for at fordreje det jeg skriver?
 
18.02-2009 | 15:10 af Isolde Sørensen
Hvorfor svarer du i øvrigt ikke på mine spørgsmål Karin? Hvad er årsagen til at du har så meget højere forventninger om helbredelse af psykisk syge i forhold til somatisk sygdom?
Og hvad mener nu man skal stille op akut med en agressiv patient der pga vrangforestillinger overfalder enhver han / hun kommer i nærheden af, eller som er ved at rive håret af sig selv i store totter?
 
18.02-2009 | 15:19 af Karin Bennedsen
18. februar 2009 15:10 | af Isolde Sørensen (Isolde)

Nu har jeg alene forholdt mig til de to artikler i Politiken.dk, og givet Poul Sørensen ret i, at det for mig at se virker, som om Volfing har givet op, i hvert fald indtil medicinalindustrien måske opfinder et nyt middel.

Jeg har overhovedet ikke gjort mig klog på hverken de psykisk eller somatisk syge eller deres behandling og prognose, for det har jeg ingen forudsætninger for, så jeg forstår slet ikke, hvorfor du forventer, at jeg svarer på de spørgsmål, du stiller af den art.
 
18.02-2009 | 15:22 af Lars Nunnegaard
Poul S har smidt en blog ind med links, som kan være opklarende for hans mening. Desværre kan man ikke kommentere på den, da linkene giver stof til eftertanke.
 
 
18.02-2009 | 15:24 af Isolde Sørensen
"Men en dag lykkes det at finde noget, der virker. Det gælder også for Abdulle"

er altså at give op? Sådan ser jeg nu ikke på det. Tværtimod.

Som jeg har skrevet tidligere, er det nemt nok at forholde sig kritisk, når man ikke vil forholde sig til virkeligheden. Og ikke er i stand til at komme med alternative løsningsmuligheder.
 
18.02-2009 | 15:26 af Isolde Sørensen
Nunne jeg har set hans links, og har kigget ind på en del af dem. Men forstår stadig ikke, hvor han vil hen. Noget med forskellige situationer, hvor tvangsfiksering er blevet brugt.
 
18.02-2009 | 15:28 af Lars Nunnegaard
Isolde
Jeg tror , ( kan ikke videt det) Han er harm over at vi bliver nødt til at bruge drastske metoder ind imellem. Men det frustrerer jo også læger, plejere og terapeuter.
 
 
18.02-2009 | 15:36 af Isolde Sørensen
Nunne han skulle bare ane, hvor mange i de fag, der selv kører ned psykisk på den konto.
Men vil du ikke være sød, ikke at skrive terapeuter. De hører ikke hjemme i den sammenhæng. :-)
Selv bliver jeg harm over, at nogen kan sidde på deres flade hjemme i sofaen, og kritisere andre, der påtager sig opgaven at arbejde for en bedre fremtid for de mest farlige psykisk syge. Jeg ville nødig arbejde på sikringen. Men er glad for, at nogle kan og tør, så jeg kan færdes mere trygt ude i samfundet.
 
18.02-2009 | 15:42 af Lars Nunnegaard
Isolde,
Så glemmer vi terapeuterne. Ok. Det er et hårdt psykisk arbejde med megen daglig verbal og fysisk vold, som kræver utroligt meget af de ansatte og megen supervision af dem.
 
 
18.02-2009 | 15:46 af Lars Nunnegaard
Isolde
Jeg troede , at der var ergo og fysioteraputer på disse afdelinger. Har kun arbejdet på en institution for voksne med behandlingsdomme. Det sidste sted før sikringen.
Der havde vi pædagoger , psykologer, plejere mm.
 
 
18.02-2009 | 16:23 af Frederik C.
Det kunne være rart om en sundhedsordfører fra regeringspartiet Venstre blot satte sig en smule ind i tingene. Hun siger til Politiken:
"Jeg går ud fra, at de nu kigger på, om bæltet er den rigtige løsning, eller om patienten for eksempel skal have personale omkring sig døgnet rundt."

Åbenbart tror hun, at det er et enten/eller, men i psykiatrilovens § 16 kan man læse:
"§ 16. En patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal have fast vagt."
http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/Psykiatriloventxt.htm#5

Dette betyder, at der er en personale sammen med patienten konstant under hele fixeringen og kun sammen med denne patient.

Enhver kan regne ud, at dette er en meget dyr løsning, så fixering bruges ikke absolut ikke for at spare penge, tværtimod er det en af de dyreste løsninger overhovedet.
Derudover skal det personale, der sidder vagt ved den fixerede patient forsøge at skabe kontakt med patienten i det omfang, som patienten selv ønsker kontakt.
En af de væsentligste opgaver for personalet på en psykiatrisk afdeling er at skabe et fællesskab og en alliance med patienten i arbejdet med at håndtere psykosen og at skabe en tryghed, der gør, at patienten ikke vil gå til angreb på personalet.
Som regel er det en opgave, der er forholdsvis let at løse for langt de fleste patienter. Derimod er det en af de sværeste opgaver at skabe alliance med en selvskadende patient, hvilket folk, der har arbejdet med dem vil bevidne. Deres impulser til at være selvskadende er meget pludselige og er svære at forebygge


http://www.sundhed.dk/Images/alle/amt_aarhus/pdf/Psykiatrien/RegionNord/skaermrapport.pdf
 
18.02-2009 | 16:25 af Frederik C.
Undskyld, jeg glemte at nævne det sidste link, der handler om skærmning som metode, og som man burde læse, hvis man vil vide noget om arbejdsvilkårene for sundhedsfagligt personale på en psykiatrisk afdeling.
Det ville ihvertfald være en god ide for Poul Sørensen at sætte sig ind i.
 
18.02-2009 | 16:31 af Frederik C.
Med hensyn til medicinering er det fuldt korrekt som Isolde skriver, at noget medicin har forskellig virkning på mennesker alt efter etnisk oprindelse.
Dette er der ikke noget mystisk i, da man ved, at man i de nordiske lande har en lang række sygdomme, der er totalt ukendt i sydlige lande og omvendt.
Der er mange mennesker fra f.eks. Asien, Afrika, og Grønland, hvor medicinen kan have en overraskende virkning eller overhovedet ikke virke
Det sidste giver mange hovedbrud, fordi at man som læge kan se, at patienten er forpint, men ingen medicin har virket
 
18.02-2009 | 18:45 af Isolde Sørensen
Nunne ergo og fysioteraputer er rigtigt nok. Tænkte på de psykoterapeuter som desværre alt for ofte gerne vil omtales som fagfolk også i forbindelse med psykisk syge.
Sorry! :-)
 
18.02-2009 | 18:50 af Frederik C.
Psykoterapeuter kan ALLE nedsætte sig som, da der ikke er beskyttelse af titlen. Desværre meget ofte med katastrofale følger som f.eks. selvmord.
 
18.02-2009 | 19:44 af Isolde Sørensen
Desuden er psykoterapeuter mange ting. Har en veninde der lige nu går et 6- måneders kursus på deltid.
 
27.02-2009 | 15:08 af mohamud ahmed
Hej til Alle

Jeg er medlem af Abdulles familie og har derfor meget mere #inside viden".

Alternativ behandling....................
Kan komme på tale, når man har forsøgt sig med mange behandlingmetoder og de psykofarmaka der er til rådighed...Og det har tilfældet været siden Abdulle blev indlagt med rygsmerter på psykiatrisk afdeling i Aalborg.

Abdulle og familien opdagede 1999 at det Abdulle fejlede var udenfor de psykiatrisklægers viden og kompetence...

For godt ti år siden kom Abdulles familie med et alternativ initiativ...Men det blev lægerne stik tossede over og gik med det samme i en defensiv position. Dette var startskuddet til løbet hvor Abdulle endt på Sikringen, og lægerne der, kunne hellere ikke hjælpe Abdulle, som deres kollega i Aalborg. Men det afholdte dem ikke fra at blev ved med at forsøg sig intensiv med det meste potent antipsykotisk stoffer.

Jeg mener at Psykiater, psykologer og det hel taget psykiatrien har fået monapol på behandling af sygdomme som ikke kan behandles af andre læger og også kaldet "DNS".

læs mere på
www.justitsmord.dk

Man må være ærlig og sige tingene som det er, som Benedikte Volfing nu gør...
Men man må også være åben for en alternativ behandling, da det i bund og grund drejer sig om at hjælpe og redde et menneskeliv.

Jeg synes man må tag luften ud af den ballon som nu er sat til vejrs, nemlig at medicinen ikke virker på afrikaner og asiater på grund af deres gener.
Der er også europærer som medicinen ikke virker som hensigten var.

Man må som intelektuelle person kunne regne ud at mennesker er forskellige, og at der må tages hensyn til kulturforskel.. samtid være opmærksom på individforskel...

Hvad bliver det næste"tandpasta for asiater, og et andet for afrikaner og det tredje for europærer.
Jeg mener at det er det rene diskrimination og raceadskillelse...
Kan lægerne i første omgang rent kemisk og videnskabeligt overhoved bevise at Abdulle er psyklisksyg??
Har man kunne helbrede eller kurer en patient med disse meget potente antipsykotisk stoffer nogensinde????

Når man har erfaret Stofferne også kaldet medicin ikke hjælpe på sygdommen i første omgang, undgåes der at informere patienten og familien, så pårørende ikke har mulighed for at hjælpe til med denne behandlingspromblem. Istedet koncentrer lægerne sig endnu mere på medicinering og overlader patientens helbred og liv til medicinproducenterne.

Frihed, Lighed, medmenneskelighed og tolarance, respekt for alle jordens beboer...

Besøg Abdulle på www.freeabdulle.info
 
27.02-2009 | 15:16 af Karin Bennedsen
27. februar 2009 15:08 | af mohamud ahmed (FreeWorld)

Hvad er dit eget og din families forslag til at hjælpe Abdulle, og har I mulighed for det, eller han tvangsindlagt på ubestemt tid?
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Indlæg | 14 | 10.686 | 1309
Siden | 19. december 2008 13:49
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites