16.02-2009 | 23:42
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
16.02-2009 | 23:46
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
16.02-2009 | 23:56
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 05:27
af
Isolde Sørensen
Poul enhver kan se min mening i din blog. Jeg ved ikke hvor godt eller dårligt sikringen fungerer. Og det gør du heller ikke. Jeg skriver bare, at du glemmer, at der er tale om landets farligste psykisk syge. Kan se at du nu også tager afstand fra medicin til psykisk syge. En medicin der er absolut nødvendig, hvis de skal have en shance for en nogenlunde tålelig tilværelse.
Og læg mærke til nu, hvem det er, der igen går over til personangreb. Synd at du tager et emne op, men ikke vil tage debatten. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 11:08
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 12:59
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:03
af
Isolde Sørensen
Solrart du skulle måske læse det hele. Der står intet om fejlmedicinering. Det er DIn udlægning / tolkning. Hvilket viser at du ikke ved en brik om behandling af psykisk syge.
citat:
Vi har patienter, hvor den medicinske behandling ikke virker, og når så medicinalfirmaerne kommer med nye produkter, så er vi nødt til at prøve dem for at se, om det kan hjælpe patienterne af med deres vrangforestillinger, forklarer ledende overlæge Benedikte Volfing til avisen. |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:10
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:14
af
Lars Nunnegaard
PoulS
Det må hun ikke af hensyn til patientens retssikkerhed og forvaltningsreglerne. Men der er patienter, man aldrig når ind til. |
|
| |
|
|
17.02-2009 | 13:15
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:19
af
Isolde Sørensen
Langt hen ad vevejen handler det netop om medicin Poul. Der er ofte tale om kronisk sygdom. Mennesker som dig, der ikke vil forstå det, og respektere det som den sygdom det er, bidrager til at fastholde tabuet. Folk tager også medicin for kroniske lidelser som hjerte / kredsløbsforstyrrelser, astma, epilepsi osv. Af og til er medicin vejen frem.
Jeg er lige kommet hjem efter besøg på en lukket psykiatrisk afdeling. De elever der er der nu på deres 4. måned fortæller, at de har oplevet EN tvangsfiksering i deres praktiktid. Øvrige fikseringer har handlet om patienter, der selv har bedt om det. Af angst for at skade sig selv, eller at efterfølgende skulle leve med visheden om, at have skadet andre. Al fiksering er ikke tvang. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:25
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:26
af
Lars Nunnegaard
Elever på 4. måned??? Er de dumpet?Eller hvilke elever, da ikke SSA elever! Men hvad sagde det uddannede personale. Det er mere interessant.
Du har ret i at fikseringer ikke forekommer hyppigt, og at ind imellem beder patienten selv om det , af angst for egne handlinger. |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:32
af
Isolde Sørensen
| SSA - elever er i pratik 16 uger Nunne. Så jo, der er tale om SSA- elever som snart er færdige med deres psykiatriske praktik. For det her hold er det så blevet til 18 uger, fordi der er lagt 2 ugers ferie ind. Det var eleverne vi talte med. Det samme fortæller andre der har arbejdet på psyk. Og det samme fik vi at vide på skolen som mente, at det nok ville overraske os at opdage nå vi selv kommer ud. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:34
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:35
af
Steen Hansen
Läge - ÅH läge - lad mig blive ilagt länker da min forstand har forövet
misbrug mod mit hjerte. Min angst er eftertryggelig og ikke efter trykkeligt.
Käre overläge - lad mig blive ilagt länker, da jeg ikke svarer for min forstand.
Overlägen så på ham med et skarpt og beregnende blik.
Det kunne jo svare sig at lägge ham i länker. Så var der jo andre udgifter der blev sparet väk og derfor en större pose penge til lön.
Eller måske en "studie-tur" til Brasilien. Det kunne jo väre godt at se deres system - for evt. at få nye ideer.
Husk badedragten. |
|
| |
|
|
17.02-2009 | 13:35
af
Isolde Sørensen
| OG??? Hvad er DIN baggrund Solrart? Dem der arbejder i faget skal man ifølge dig ikke tro på. Mine erfaringer som pårørende duer heller ikke. Tilbage bliver altså at dem der ved bedst, er dem der intet ved. |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:37
af
Lars Nunnegaard
Isolde
Ok, det havde jeg glemt at det var 4 måneder , mente det kun var tre. Fint nok. Tak for oplysningen.
I øvrigt foregår ikke al psykiatrisk behandling på hospitaler. Det er kun de mest t"tunge patienter". Ofte bliver de sluset ud i bosteder, hvis de kan klare det. Ind imellem tager distriktspsykiatrien over og lokalt socialpsyk. som er kommunernes domæne. |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:40
af
Lars Nunnegaard
Solrart
Jeg beklager, men nogle patienter er så hårdt ramt og så farlige, at de er nødt til at indlægges . |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:41
af
Isolde Sørensen
| Nunne alle sluses ikke ud i bostæder, men til eget hjem med tilknytning til lokalpsykiatrien. Det er sådan min brors virkelighed ser ud den største del af tiden. Kun når medicinen holder op med at virke, eller pludselig er for høj bliver han indlagt i en periode, til de har fået styr på det igen med ny medicin eller ændret dosis. Medicinen gør at han derimellem har et rimeligt liv. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:45
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:47
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:47
af
Lars Nunnegaard
Isolde
Det var heller ikke det jeg mente. Er enig med dig i det, du skriver, at ofte er det medicinen, der giver et rimeligt liv. Min kone har arbejdet i det psykiatriske område, og bliver stadig brugt som konsulent i det lokal / socialpsykiatriske spekter her i kommunen og har et udmærket samarbejde med de psykiatriske afdelinger her på Fyn. Men humlen er, at enkelte har det så svært, at de næppe kommer ud! De færreste! |
|
| |
|
|
17.02-2009 | 13:48
af
Isolde Sørensen
Hvad studerede du på uni Poul? Jeg har også studeret på uni, men det giver mig ikke nogen viden på det her område.
Medierne har det med at skrive nogle fede overskrifter for at få læsere og tjene penge. De blæser ting op, uden at se på helheden. Desværre skader det af og til mere end det gavner. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:49
af
Isolde Sørensen
| Nunne vi er enige. Det er desværre ikke alle der kan hjælpes. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:52
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:53
af
Lars Nunnegaard
PoulS
Den netværksbærende psykiatri fra Italien, som alle forventede sig meget af i halvfjerdserne viste sig for de tungeste ikke at være nok. Mange blev sluset ud og gør det stadig, men der er en kerne, der desværre aldrig kan behandles.
Uagtet vi i dag ved meget om hjernens kemi og dens receptorer , er det ikke alt vi ved, ikke al kemi , der kan hjælpe. |
|
| |
|
|
17.02-2009 | 13:55
af
Isolde Sørensen
| Poul igen OG? Er det medicinens skyld, eller er det mon sygdommens? |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:56
af
Isolde Sørensen
| Ja Poul, problemet er, som Nunne og jeg allerede HAr skrevet, at ikke alle kan hjælpes med den medicin vi har i dag. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:57
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:58
af
Isolde Sørensen
| Poul ved du at rigtig mange psykisk syge er stofmisbrugere? I et forsøg på at selvmedicinere. |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 13:58
af
Steen Hansen
Kan man diagnoticere - kan man også helbrede.
Det er bare ikke altid lige skrueträkkeren, der skal anvendes. Nogle gange andre värktöjer.
En total-fiksering på ophold's-basis er en dårlig lösning. |
|
| |
|
|
17.02-2009 | 13:59
af
Isolde Sørensen
| Sikke noget sludder Steen. I så fald ville ingen dø af kræft. |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 14:00
af
Lars Nunnegaard
Det kritiske punkt i psykiatri er ofte, når patienten får sygdomserkendelse, altså ved, hvad han / hun fejler. Det fører ofte til suicidale tilstande og ind imellem udadrettet adfærd.
Men jeg læser lige dit link. |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2009 | 14:12
af
Steen Hansen
Hvorledes kommer kräft lige ind i billedet?
Iövrig er kräft dog et ubestemmeligt organisk mateire, hvilken man ikke kender indeholdet af - udover den kan väre skadelig.
Vedr. tvangs-fiksering er det jo en ganske anden sag.
Der er imidlertid den personlige organisme frataget sine udtryksmuligheder. |
|
| |
|
|
17.02-2009 | 14:20
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 15:41
af
Isolde Sørensen
Stenus jeg konstaterer at det ikke er sandt, at bare man kan diagnisticere, så kan man også helbrede. Det gælder psykiske sygdomme så vel som en del somatiske sygdomme.
Og ja, ved fiksering er personen frataget sine muligheder for at skade sig selv eller andre. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 15:45
af
Isolde Sørensen
| Men faktum er, at man i dag er langt bedre til at helbrede psykisk syge, end man var for bare 20 år siden. Ligesom den psykofarmaka der bruges i dag, har langt færre bivirkninger end dengang. Der er sket en rivende udvikling. Rom blev ikke bygget på en dag. |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 15:53
af
Steen Hansen
| Näh - specielt ikke hvis den bliver bygget på piller :o) |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2009 | 15:55
af
leon lerche
| Ja kære. Isolde Sørensen, hvilke akumentation bygger du din historie på, du husker jo lige at der bliver feler psygisk syge, eller hvad, hilsen fra. Leon, som er nysgeri. |
|
| |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 15:59
af
Lars Nunnegaard
| At der bliver flere psykisk syge skyldes ikke behandlingen af dem, der bliver behandlet! |
|
| |
|
|
17.02-2009 | 16:01
af
Isolde Sørensen
| Leon ingen ved om der bliver flere psykisk syge. I dag er det knap så meget tabu at være psykisk syg som tidligere, hvilket gør at flere og flere søger hjælp i stedet for at som tidligere leve med smerten. F.eks. er depression i dag ret så accepteret. |
|
|
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 16:03
af
leon lerche
| Nej det er jo nok efterhånden også et stress faktum, hilsen fra. Leon, som bliver stresset af at det stress. |
|
| |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 16:06
af
leon lerche
| Kære. Isolde Sørensen, ja nu her, jeg jo ikke depression, men du ved de. 18.mærkater og jeg kan da fortælle dig at her i livet må folk heller ikke blive for glade, hilsen fra. Leon, som tænker. |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2009 | 16:10
af
leon lerche
| Kære. Isolde Sørensen, det du kalder for tavshed, kalder jeg for at leve på en løgn og nu har jeg aldrig været tavs, nok derfor at jeg får den hjælp jeg har brugfor, hilsen fra. Leon, som siger at der findes jo nok mange skeletter i skabene rundt omkring. |
|
| |
|
|
17.02-2009 | 16:10
af
Isolde Sørensen
| Leon det må man godt. Og folk stiller heldigvis krav i dag på det punkt. |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 16:13
af
leon lerche
| Kære. Isolde Sørensen, jeg husker stadig den udsendelse om Sprogø, hvor kvinderne blev sendt ud, grim historie, men der findes jo mange grimme historier, hilsen fra. Leon, som kan. |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2009 | 16:14
af
Lars Nunnegaard
| Sprogø var for de såkaldt uartige piger, og handlede ikke om psykiatri! |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2009 | 16:18
af
leon lerche
| Lars, min kære ven, du vil du ikke fortælle mig at de damer som man har hørt tale(var for kloge-desvære må jeg tale sådan og jeg syntes det er nedladende, men historien lyver jo ikke) og. Lars, hvis du om lidt siger at. Hitler, solgte isvafler, så må jeg nok lige træke vejret, hilsen fra. Leon, som ser. |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2009 | 16:21
af
Lars Nunnegaard
| Ha ha Leon. Nej Hitler var malersvend og underkorporal under I. Verdenskrig, senere........... |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2009 | 16:22
af
leon lerche
Jeg kunne ikke ladevær.Letfærdig og løsagtig - kvindeanstalten Sprogø 1923-1961. Af Birgit Kirkebæk. 323 sider, 17 x 24 cm. Ill: 38 fotos, 2 tegninger. Pris kr 260,00. [Udgivet 2004]
En af Danmarks bedst kendte småøer, Sprogø midt i Storebælt, var i årene 1923-1961 ø-anstalt for 'moralsk defekte' kvinder under åndssvageforsorg. Ø-anstalten var beregnet på antisociale åndssvage kvinder, hvis adfærd var præget af 'letfærdighed og løsagtighed' - det, der tidligere blev betegnet som 'moralsk åndssvaghed'.
Baggrunden var eugeniske og socialhygiejniske forestillinger i tiden om udbredelse af 'dårligt arvemateriale' og fødsel af degenererede børn, frygt for en dalende seksualmoral, stigende udbredelse af kønssygdomme i samfundet mv.
Denne kombinerede kvinde-, psykiatri- og handikaphistorie beskrives udførligt i bogen. I bogen undersøges det, hvem 'Sprogø-pigen' var. På baggrund af den tids konstruktion af hende i journaler, korrespondancesager, artikler, lovgivning og lægelige diskurser, fremstilles ikke kun fortællingen om 'Sprogø-pigen'. Men også fortællingen om fortællerne, dvs. overlæger, forstanderinder, politikere/lovgivere, familie, presse m.fl. Skabelsen af Sprogø-pigen som fænomen blev også en skabelse af de professionelle positioner, som overlæge og forstanderinde indtog. De producerede hver på deres måde viden om det syndrom, som Sprogø-pigen mentes at lide af og formulerede diagnosebilledet gennem mange små fortællinger. Fortællingerne kredsede om nogle få diagnostiske kodeord, som indgik i tidens diskurs om de degenererede, psykopatiske, letfærdige og løsagtige, let åndssvage kvinder. Samtidig med at den 'rette diagnose' blev fremsat, blev den 'rette professionalitet' iscenesat.
I fremstillingen er lagt særlig vægt på journalens fortællinger. Det centrale aspekt er, hvordan de ledende professionelle fortolkede deres opgave ud fra en socialhygiejnisk ideologi, hvordan de opbyggede praksis på baggrund af en forestilling om, hvordan samfundet kunne forbedres, og hvordan de begrundede de beslutninger, der i forhold til dette blev truffet i forhold til den enkelte indsatte kvinde. "Denne tale ses som en del af de ledende overlægers selviscenesættelse: Lægen var normal, Sprogø-pigen abnorm. Han var læge, hun patient. Han var voksen mand, hun 'pige'. Han vidste, hvordan hun burde være ud fra tidens kvindeideal, men han kunne også bedømme, hvordan hun var i 'virkeligheden', nemlig letfærdig og løsagtig"(fra Forord).
Kvindeanstalten på Sprogø indebærer en række paradokser: Det var ikke et hospital, men kvinderne blev opfattet som syge. Det var ikke et fængsel, men kvinderne sad isoleret på ubestemt tid. Der blev lagt vægt på den frihed, kvinderne havde på øen, men de var alligevel fangne. Årsagen til deres tilstand blev forklaret patologisk, men ubehaget var for en stor del økonomisk begrundet. Kvinderne blev opfattet som 'letfærdige og løsagtige', men deres egen drøm var ægteskabelig småborgerlighed. "Det mest markante paradoks er dog, at kvinderne var overvågede - ofte livet igennem - men alligevel forblev mærkeligt usete som individer i journalernes stereotype tekster"(fra Introduktion).
Fortællingen om kvindeanstalten på Sprogø er en lokalhistorie med mange facetter af interesse også for nutidens praktik på det sociale og pædagogiske område. "Hvorfor overhovedet skrive en bog om kvindeanstalten på Sprogø? Mit anliggende er mere (social- og special)pædagogisk end historisk. Jeg er optaget af den professionelle rolle overfor de til enhver tid 'anderledes' og ikke mindst af, hvordan vi som fagpersoner taler om dem, hvilke teorier vi bygger på, hvilken objektivitet, vi tillægger vor viden, og hvordan den viden udmøntes i praksis. Netop fordi de ledende fagpersoners fortællinger har så stor magt i det behandlingsmæssige hierarki, bliver opmærksomheden på deres sproglige formulering af både opgave, person, teori og metode vigtig. I forhold til disse aspekter er fortællingen om kvindeanstalten på Sprogø højaktuel"(fra Introduktion).
UDDRAG AF INDHOLD: En ø-anstalt for kvinder. At ønske sig en ø-anstalt og argumentere for dens oprettelse. Fortællinger om Sprogø. En pæn og arbejdsduelig kvinde - og tre mindre pæne. Prostitution, psykopati og sædelighed. Den åndssvage, moralsk defekte kvinde. Eksisterende love og bestemmelser. Sprogø 1923-1961 - fortællinger fra en praksis. Overlæge og forstanderinde. Hverdagens praksis. Optegnede samtaler og en nedskrevet erindring. Straf og belønning. Sprogøs nedlæggelse. Den rette behandling: journalfortællinger. Længsel efter ægteskab: journalfortællinger. Konstruktion af 'Sprogø-pigen'.
Hvordan syntes i den historie lydder, hilsen fra. Leon, som tænker. |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2009 | 16:26
af
Lars Nunnegaard
| Ja som noget jeg kan huske fra min barndom, ligesom ebberødgaard, og andre store institutioner, som heldigvis blev nedlagt af bl.a. Bank Mikkelsen. |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2009 | 16:35
af
leon lerche
| Lars, min kære ven, vi ved jo at talen var grim i gammeldage, det viser agt-indsigter jo nu tildage, det var ikke klarovre at, de vil blive læst, hilsen fra. Leon, som siger hej og tager en time på øjet. |
|
| |
|
|
17.02-2009 | 16:35
af
Isolde Sørensen
| Leon den tid er heldigvis en saga blot. :-) |
|
|
|
|
|
|
17.02-2009 | 16:43
af
Lars Nunnegaard
Leon
Talen har ændret sig, opfattelsen af andre har ændret sig. Om 40 år ser det igen anderledes ud. |
|
| |
|
|
17.02-2009 | 16:46
af
Isolde Sørensen
| Men Leon husk lige at det du der skriver handler om "de gode gamle dage". :-D |
|
|
|
|
17.02-2009 | 18:07
af
Isolde Sørensen
Citat om fiksering:
"Loven giver mulighed for at spænde mennesker fast til sengen med et bælte omkring livet. Om nødvendigt kan også fod- og håndremme eller handsker anvendes.
Det drejer sig om situationer, hvor man ikke kan lave aftaler med et menneske, fordi sindssygdommen blokerer for kommunikation. Der er tale om meget sjældne situationer, hvor dette indgreb er nødvendigt. Personalet er trænet i at forebygge omtalte situationer opstår.
Fysisk fiksering kan skærme patienten effektivt. Skulle man udelukkende skærme patienterne med medicin i disse situationer, ville det kræve meget store mængder medicin med risiko for forgiftning.
Loven kræver, at der altid er en ansat tilstede mens fikseringen står på. Det betyder, at patienten altid kan få professionel hjælp og støtte i denne vanskelige situation. At blive bundet mod sin vilje, føles af mange som et betydeligt overgreb, derfor er det vigtigt med den faste vagt.
Erfaringen har også vist, at mange patienter oplever en ro ved fikseringen. De drifter, der driver dem til den uhensigtsmæssige adfærd, er effektivt standset, og det giver mange en lettelse. Der er patienter, der ønsker bæltefiksering, når de kan mærke, at sindssygdommen forværres. Andre føler det meget forkert og nedværdigende at blive fikseret.
Fikseringen skal ophæves hurtigst muligt.
Man må kun benytte sig af dette indgreb, hvis hensigten er, at forhindre:
· At patienten udsætter sig selv eller andre for en nærliggende fare, med risiko for at lide skade.
· At patienten forfølger eller på anden måde groft forulemper medpatienter.
· At patienten laver hærværk af betydeligt omfang.
Al fiksering skal registreres og indberettes til sundhedsstyrelsen, der er klageadgang for patienten ."
http://www.psyknet.dk/Forside/psykiatrilov/Tvang/Tvangipsykiatrieno.htm |
|
|
|
|
17.02-2009 | 18:45
af
Isolde Sørensen
Eftersom Solrart er gået igang med slettetasten kopierer jeg herover:
17. februar 2009 18:23 | af Frederik C. (Clemensen)
Poul
Med denne bemærkning viser du med al tydelighed, at du aner ikke hvad du snakker om:
"Jeg mener stadig, at man måske skal hente nogen mennesker, der virkelig er gode til og snakke med mennesker de kan måske kommunikere noget af det lægen vil have igennem til patienten. Jeg ved fra andre sammenhænge at læger kan have en sygeplejeseke med, som de føler er god til folk, når de skal fortælle patienten om udviklingen i deres sygdom og måske skal man tage springet helt ud og uddanne nogen der er gode til og snakke med folk til og hjælpe lægen eller psykriateren med og komme igennem til patienten og det behøver overhovedet ikke og være medicinsk uddannelse "
Tror du vitterlig, at der er så mange psykiatere, at de sidder og snakker med alle patienterne hver dag?
En psykiater sidder sjældent alene med en patient og samtalerne varer højst ½ time.
Observationer og den daglige behandling bliver foretaget af afdelingspersonalet. Psykiaterne lytter til personalet OG patienterne og ordinerer medicin ud fra denne information.
Det lyder som om, at du forestiller dig, at der er en psykiater til hver patient, og sygeplejersker og andre ikke foretager sig noget med patienterne.
Tag dog og søg et job indenfor området. Der er masser af behov for mennesker med empati, der kan sætte sig ned og snakke med patienterne. Faktisk bestiller personalet stort set ikke andet, især hvis de er skærmet på deres stue. |
|
|
|
|
17.02-2009 | 19:14
af
Isolde Sørensen
| Clemensen jeg svarer dig her, hvor Solrart ikke kan slette. Jeg har meget lidt til overs for en mand, der sletter saglige kommentarer, for i stedet at kunne svælge i sin forargelse bygget på egne fordomme og negative fantasier, uden rod i virkeligheden. |
|
|
|
|
18.02-2009 | 12:26
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|