Endnu en reform så dagens lys den 1. august 2009. Reformen om jobcentrene. I stedet for at have statslige jobcentre for A-kassemedlemmer og kommunale jobcentre for kontanthjælpsmodtagere, skulle de to nu smeltes sammen til 91 kommunale jobcentre for alle.
Umiddelbart kan det lyde som en god idé. Det er det bare ikke. Fra at have et to-strenget system, har vi nu et 91-strenget. Der er ikke én samlet indsats overfor de ledige. Der er 91.
”Jamen der gælder altså én lov for hele landet på området”, har Inger Støjberg (frit citeret) udtalt.
Ja. Men ligesom på så mange andre felter en mere eller mindre ubrugelig lov. Det vil jo være kommunernes økonomi, der bestemmer, hvilken indsats der skal være i forhold til ledigheden. Det vil være (er) kassetænkning, der bestemmer indsatsen. Som man har læst om den seneste tid er denne ikke just beundringsværdig endsige virksom. Efteruddannelse har der, stort set, ikke været noget af. Til gengæld har en masse private firmaer tjent bunker af penge på værdiløse kurser (i fx Hitlers underskrift).
Jamen der er en kompensationsordning, kan nogle indvende. Staten vil belønne kommuner med lav ledighed i forhold til den landsdel, kommunen befinder sig i og straffe kommuner med stigende ledighed. DET er da et godt incitament til at gøre en indsats, ikke sandt? Jo, ja – og når Danish Crown lukker i Holstebro, stiger ledigheden her, og kommunen straffes. Genialt tænkt!
Mon Holstebro har råd til at tilbyde efteruddannelse til de fyrede slagteriarbejdere? Næppe.
Hverken LO eller DA (med flere) synes om reformen. Men igen har regeringen fået en skjult dagsorden gennemført – tre fluer med et smæk:
- Staten er ikke mere ansvarlig for de ledige.
- Øget privatisering
- Stækkelse af fagforeningerne
Har nogen mon styr på, hvilket nummer i rækken af håbløse reformer siden 2001 dette er?