Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Det Muslimske Broderskab

17. maj 2008 23:24
Visninger  [2544 ]   Debat  [6 ]

Det Muslimske Broderskab er den rigeste og formentlig mest indflydelsesrige islamiske organisation i verden i dag. Uanset at broderskabet i perioder af strategiske grunde profilerer sig som fredelige folk, anser de vold for et legitimt politisk middel. Målet er islam udbredt overalt som altomfattende, totalitært system. Det Muslimske Broderskab har fungeret som model for militante islamiske grupper verden over, og bl.a. Osama bin Ladens højre hånd, lægen al-Zawahiri, er udgået fra broderskabet.

I forbindelse med en nylig retssag i Texas, mod en påstået filantropisk organisation, ved navn The Holy Land Foundation, blev der fremlagt et dokument fra 1991, hvori organisationen "Det Muslimske Broderskab" forklarede sin strategi i De Forenede Stater: "Ikhwan [Broderskabet] må forstå, at alt deres arbejde i Amerika, er en slags jihad, med det formål, at eliminere og ødelægge den vestlige civilisation INDEFRA, - og at sabotere deres elendige hus, - således at Guds religion, Islam, kan sejre over alle andre religioner."

Det Muslimske Broderskab er et magtfuldt organ, der de sidste årtier, tilsyneladende i al ubemærkethed, har opbygget en slagkraftig organisation i de største og vigtigste europæiske lande.

Den italiensk-amerikanske terror- og islamismeforsker Lorenzo Vidino fra Tufts University i Boston, gør os opmærksomme på, at flere af talerne ved den store islamiske konference, der fornylig løb af stablen i Brøndby her i Danmark, - den sjette af slagsen i Europa, er højtstående medlemmer af Det Muslimske Broderksab.

Vidino peger først og fremmest på Mohammed Akram Al-Adlouni, der er topmedlem af broderskabet.
Mohammed Akram Al-Adlounis navn dukkede for nylig op i førnævnte dokument i en nylig afholdt retssag mod en islamistisk organisation i Texas i USA. Dokumentet som Mohammed Akram har forfattet er en nøje beskrivelse af broderskabets strategi for arbejdet i Vesten.

Dokumentet handler om at infiltrere det vestlige samfund gennem »en civilisations-jihadist-proces«, og Akram skriver, som nævnt i dokumentet blandt andet, at man skal »udslette og destruere den vestlige civilisation INDEFRA og sabotere dets elendige hus med de troendes (muslimernes) hænder, så den bliver udslettet og Allahs religion, Islam, sejrer over alle andre religioner.«

Lorenzo Vidino forklarer, at dokumentet blev til i en periode, hvor Det Muslimske Broderskab var trængt i en række arabiske lande. Ikke mindst i oprindelseslandet Ægypten, hvor organisationen blev holdt under strengt opsyn af myndighederne. »Derfor kastede man blikket på de voksende muslimske befolkningsgrupper i en række vestlige lande. Og broderskabet gjorde det til et selvstændigt strategisk mål at blive en magtfaktor i Vesten. Organisationens mål er at sætte sit præg på den politiske debat i Vesten, og det gør den blandt andet med en påstand om at være talsmand for alle muslimer,« siger han.

Bl.a. Islamisk Trossamfund er tæt knyttet til Det Muslimske Broderskab. Både den nu afdøde imam Abu Laban og hans efterfølger har fremhævet medlemmer af broderskabet som deres åndelige forbilleder og har tætte kontakter til broderskabet. Islamisk Trossamfunds tætte forbindelser til Det Muslimske Broderskab, blev under Muhammed krisen, blandt andet afdækket i den fransk-arabiske journalist Mohamed Sifaoui’s dokumentarfilm, hvor han under krisen fulgte fremtrædende medlemmer af trossamfundet med skjult kamera. Og så sent som for to måneder siden krævede formanden for Ny Alliance, Naser Khader, at Islamisk Trossamfund skal fratages sin status som anerkendt trossamfund, netop på grund af forbindelserne til Det Muslimske Broderskab.

»Lederne af Islamisk Trossamfund støtter ekstremisten al-Qaradawi, der har opfordret til terror, og deres talsmand Kasem Ahmad har tætte forbindelser til Hizb-ut-Tahrir,« sagde Khader ved den lejlighed.

Den nævnte Yussuf al-Qaradawi er en omstridt topleder i broderskabet. Han har for nylig fået indrejseforbud i Storbritannien med den begrundelse, at han aktivt har forsvaret terrorhandlinger. Islamisk Trossamfunds imam Mostafa Chendid har tidligere i Berlingske Tidende fremhævet netop al-Qaradawi som sin åndelige inspirator.

Den tidligere Washington Post journalist Douglas Farah, der indgående har beskæftiget sig med islamistiske bevægelser, udtaler i forbindelse med konferencen: ”Så det gamle slæng er samlet igen til tjeneste for Det Muslimske Broderskab og dets bevæbnede afdeling, Hamas”.

Terror- og islamismeforsker Lorenzo Vidino forklarer, at Det Muslimske Broderskab bl.a. bevidst bruger Palæstina-spørgsmålet til at overbevise unge muslimer om, at Vesten er imod dem og nægter dem at få deres ret. Broderskabet afholder sig nøje fra direkte ulovligheder, men er langt farligere end organisationer som for eksempel de højtråbende unge mennesker i Hizb-ut-Tahrir. ”De arbejder bevidst på at øge islamiseringen af de muslimske befolkningsgrupper i Vesten og på at modvirke integrationen,« siger Vidino.

Hvis du vil vide hvad Det Muslimske Broderskab foretager sig her i Europa, og hvilke planer de har med os europæere fremover, så har journalist Helle Merete Brix, for nylig udgivet bogen: ”Mod Mørket: Det Muslimske Broderskab i Europa”.

Del på Facebook
17.05-2008 | 23:49 af Jannie Nielsen
du glemte kildeangivelsen

Det er cut and pasted fra weekendavisen

http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080509/SAMFUND/705090060
 
 
17.05-2008 | 23:52 af M. J.
Ja noget af det er cut and paste.
 
18.05-2008 | 05:46 af M. J.
TV-udssendelse omg Det Muslimske Broderskab:

http://www.youtube.com/watch?v=7-nf793KOmo
 
18.05-2008 | 10:01 af Morten Olsen
Det der er mest underligt ved Det muslimske broderskabs international konference i Brøndby forleden, er at næsten ingen medier har omtalt det. Deres møde blev afholdt under overskriften ’60 Years: And the Return is Nearer’.

Arrangøren Det Palæstinenske Forum har flere informationer om konferencen på sin hjemmeside. Af programmet fremgår det, at SFs Pernille Frahm holdt åbningstale, og under overskriften NGO´er og den demokratiske proces i DK og Europa diskuterede blandt andre Carlo Hansen (kommunist), Bjarne Overmark (flygtningeadvokat), Fathi El-Abed (Tidl. Demokratiske Muslimer; DanPal) og Marwan Zobi (SF Kolding).

Ifølge omtalen (signeret Medieudvalg), fremgår det at Rabih Azad-Ahmad (Det Radikale Venstre) er talsmand for konferencen. Konferencens besøgstal opgives som “flere tusinde”.

http://www.uriasposten.net/?p=5783

Mens Danmark sov: Ekstremister holder topmøde i København, uantastede, ubemærket, uden protester

http://snaphanen.dk/2008/05/05/kurator-rimer-pa-kryster/

Den 7. november 2001 foretog schweizisk politi en ransagning af en luksusvilla i Campione, Schweitz. Man var interesseret i ejeren, Youssef Nada, som var direktør for Al-Taqwa Banken i Lugano. Han havde i mere end 50 år deltaget i Det Muslimske Broderskab, og han indrømmede at være en af organisationens internationale ledere.

Under ransagningen af den schweiziske villa fandt man en 14-siders plan skrevet på arabisk, dateret 1. december 1982. Her var der formuleret en 12-punkts strategi kaldet ”Projektet”, som omhandlende ”etableringen af et islamisk styre på jorden”. Nada erklærede over for de schweiziske myndigheder, at det usignerede dokument var udarbejdet af islamiske forskere med forbindelse til Det Muslimske Broderskab.

Her følger en række af de taktiske tiltag fra ”Projektet:”

· Etablering af netværk og koordinering af aktioner mellem ligesindede islamiske organisationer;

· At undgå åbne alliancer med kendte terroristorganisationer og –individer for at opretholde en tilsyneladende moderat fremtræden;

· Infiltrering og overtagelse af eksisterende muslimske organisationer for at bringe dem på linie med Det Muslimske Broderskabs kollektive mål;

· Brug vildledning for at maskere målene for islamiske aktioner, blot dette ikke er i konflikt med sharia-lov;

· Undgå sociale konflikter med lokale vesterlændinge, nationalt og globalt, når dette kunne skade langtids evnen til at ekspandere den islamiske magtbase i vesten eller provokere et tilbageslag mod muslimer;

· Etablering af finansielle netværk til at betale arbejdet med omdannelsen af de vestlige lande, incl. understøttelsen af fuldtids administratorer og arbejdere;

· At foretage overvågning, indhente data, opsamle data og etablere faciliteter til dataoplagring;

· Etablering af overvågningssystemer for at følge vestlige medier med henblik på at advare muslimer mod “internationale sammensværgelser imod dem;”

· At dyrke et islamisk intellektuelt fællesskab incl. etablering af tænketanke og græsrods-grupper, udgivelse af akademiske studier for at legitimere islamiske standpunkter og for at skrive den islamiske bevægelses historie;

· Udvikling af en sammenhængende 100-års plan for at fremme den islamiske ideologi på verdensplan;

· Afbalancering af internationale mål med lokal fleksibilitet;

· Udbygning af omfattende sociale netværk af skoler, hospitaler og velgørende organisationer dedikeret til islamiske idealer, så kontakten med bevægelsen af muslimer i vesten er konstant.

· Ideologisk involvering af engagerede muslimer i demokratisk-valgte institutioner på alle niveauer i vesten incl. regeringer, NGO’er, private organisationer og faglige organisationer.

· Deltage i brugen af vestlige institutioner indtil de kan konverteres og bringes i islams tjeneste;

· Udformning af islamiske forfatninger, love og politikker for senere ikrafttræden;

· At undgå konflikter inden for de islamiske bevægelser på alle niveauer, incl. udvikling af   processer for konfliktløsning;

· At indgå alliancer med vestlige “progressive” organisationer, der deler lignende mål;

· Etablering af selvstændige “sikkerheds styrker” for at beskytte muslimer i vesten;

· Opflamme til vold og holde muslimer i vesten i en “jihad-sindstilstand;”

· At understøtte jihad-bevægelser overalt i den muslimske verden gennem ledelse af bøn,   propaganda, personel, finansiering, teknisk og operational støtte;

· At gøre den palæstinensiske sag til en global kernesag for muslimer;

· At gøre den totale befrielse af Palæstina fra Israel og dannelsen af en islamisk stat en hjørnesten i planen for den globale islamiske dominans;

· At ophidse i en konstant kampagne for at opildne til muslimsk had mod jøder og forkaste enhver diskussion om forsoning og sameksistens med dem;

· Aktivt at skabe jihad terror-celler i Palæstina;

· At sammenkæde terrorist-aktiviteterne i Palæstina med den globale terror-bevægelse;

· At indsamle tilstrækkelige pengemidler til ubegrænset at forlænge og understøtte jihad verden rundt;
 
 
28.06-2008 | 06:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
09.07-2008 | 16:10 af M. J.
Danskerne har i den grad brug for mere oplysning omkring Det Muslimske Broderskab! De aner jo ikke noget om bevægelsen. Og kender man ikke sin fjende, kan man ikke forsvare sig.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl

Ikke-mellemøstlig / ikke-muslimsk indvandrer

Indlæg | 8 | 13.918 | 243
Siden | 15. maj 2008 01:49
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites