Man kan ikke købe sig til succes og gudskelov for det , siger Brøndbys sportschef, Anders Bjerregaard til Tipsbladet.dk og fortsætter: ? Det er på træningsbanen, at det hårde arbejde skal lægges og skabe rammerne for succes .?
Jamen, hvad er det så lige dit job går ud på?
Mener Bjerregaard Junior i virkeligheden ikke ’Jeg’ i stedet for ’Man’? For han har da forsøgt sig på bedste vis med køb af en række uslebne diamanter som Hannes Sigurdsson, Giovane Rector og Joseph Elanga – men ja, succesen er ganske rigtigt udeblevet, har han da ret i, unge Bjerregaard.
Det er den også i Viborg FF. Men den er på vej, lover træner Hans Eklund.
?Jeg føler, at vi er blevet lidt mere taktisk kloge, for vi kan skifte mellem 4-3-3 og 4-4-2 nu ,? siger han til klubbens hjemmeside. Det er flot, men kan I også vinde en fodboldkamp, spørger SOS-redaktionen inden Viborgs kamp i aften mod Horsens.
Nederlag gør ondt. Det kan Arsenals Philippe Senderos bekræfte. Schweizeren er ’mentalt ødelagt’ efter, at han var medskyldig i et par Liverpool-scoringer i Champions League og kan være ude resten af sæsonen.
Sport&spe@avisen.dk