Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

_ehu
Namasté
20. oktober 2008 00:06
 [1164 ]    [0 ]   Anbefal

Overskriften hentyder til den almindelige nepalesiske hilsen såvel ved møde som afsked. Ordet ledsages sædvanligvis af en fysisk attitude, hvor man samler sine håndflader foran brystet eller ansigtet.  Denne blogejer fik lejlighed til i denne weekend at praktisere denne hilse-form.  En nepalesisk mailpartner var i Danmark og vi mødtes eye-to-eye under private former.

Krishna

Min nepalesiske mailpartners fornavn er Krishna.  Hans liv i Kathmandu, Nepals hovedstad er ganske forskelligt for vores liv. Hans hverdag er - udover sit ægteskab med en sød kone og to teenagedrenge - et bogholderjob i hovedstaden.  Men også noget andet okkuperer ganske meget af hans tid, nemlig NGO'en  Protego Nepal.

Denne organisation forsøger at hjælpe fattige gadebørn i millionbyen Kathmandu til at få et fundament i livet. Et godt sted at starte i al nødhjælpsarbejde er naturligt hos børnene, der repræsenterer landets fremtid og håb.

I sådant arbejde er der brug for ressourcer.  Penge er naturligvis et vigtigt element, men det er commitment, idéer, strategier, internet (websites, e-mailing, Facebook), inter-kulturel forståelse og accept også. I den rette kombination kan med tiden bygges eet eller flere safehouse(s) i Kathmandu til de mange gadebørn.  I denne opstartfase har Krishna etableret kontakter i USA samt Danmark.  

Sidstnævnte sted synes at blive den nærmeste samarbejdspartner takket været den generelle danske medmenneskelige holdning, som mange danskere faktisk besidder i forskellige varianter. Ildsjæle i den dynamiske gamle garnisonsby Fredericia har opbygget en dansk forening til Protego Nepal og arbejdet fortsætter målbevidst med henblik på resultater i fremtiden.

Refleksion

I mailpartneren og personen “Krishna” scannes egenskaber som blidhed, høflighed, stædighed og indre mental styrke - altsammen emballeret i en nydelig, smilende og venlig performance.

Han er borger i landet Nepal tæt på verdens høje Himalaya-bjerge med megen materiel fattigdom og megen naturrigdom. Et land langsomt på op ad den internationale stige. Nepal er også landet med “Gurkha-soldaten”, der regnes for een af de allermest udholdende og bedste soldater i verden.

“Namasté” kan oversættes med “Jeg hilser guden i dig” - der bliver brug for det i fremtiden….

Yderligere info:

http://protegonepal.dk/

http://hulegaard.dk/weblog/?p=689

http://www.hulegaard.dk/ngo.htm 

http://protego-nepal.dk/

Send til
Debat  0
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl