Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Håndværk(erne)

14. oktober 2008 08:05
Visninger  [1029 ]   Debat  [5 ]

Denne blogejer har set Skuespilhuset på rundvisning, men ikke en egentlig forestilling. Det skete så, da Håndværkerne blev set på det nyeste skud af teatre i Danmark. En helt særlig bygning af arkitektonisk værdi ved Kvæsthusbroen i Københavns havn.

Skuespilhuset

Håndværk(erne)

“Der hersker en ånd af optimisme og overskud i Lundgren og Tranbergs projekt. Elegant og poetisk bygning”.  Disse ord blev udtalt, da Skuespilhuset vandt arkitektprisen “RIBA European Award 2008″.  Flot….!!!!

Lidt fakta

Skuespilhuset har en størrelse på ca. 20.000 m2. Den samlede pris (inkl. grundkøb) er godt 900 mio. kr., heraf byggeomkostninger på ca. 780 mio. kr.  Som afledt sammenligning er Operaens tal 41.000 m2 og en samlet pris på 2,6 mia. kr.  Den 4 oktober 2004 blev Operaen overdraget til Det kgl. Teater og to dage senere - d. 6.oktober 2004 - påbegyndtes Skuespilhuset skråt overfor i Københavns havn.

Tilskuerens fokus

Naturligt er beskuerens observationer forskellige.  Mine faldt på “fiberlyset”, der om aftenen nærmest minder om en stjernehimmel. Den (gennemgående) danske lysdesigner Jesper Kongshaug er mesteren.

Verner Panton-møblerne i restaurant-cafe-området noteredes ligeledes.  Den store sal, hvori forestillingen skete, rummer i sin nærmest grottelignende facon 650 pladser. Afstanden til scenen (max. 16 meter) opleves - ganske som hensigten - nemlig, at scenen og publikumspladserne reelt smelter sammen.  Denne blogejer sad midt på 2 række, gulvet foran scenen med en yderst tilfredsstillende holistisk oplevelsesgrad fra den 540 kvm “Store scene”.

Generelt kan et besøg i Skuespilhuset varmt anbefales. Her tænkes på en guided tour i husets tre etager, der giver et fremragende indblik såvel foran, som ikke mindst “back stage“.  Herved opleves de mange arkitektoniske og tekniske detaljer samt mangfoldigheden på et internationalt teater, herunder f.eks. DkTs bibliotek og arkiv med arkivalier helt fra grundlæggelsen i 1748.

Håndværkerne (teaterforestillingen)

Kendte danske skuespil-kræfter omformer ved hjælp af den mangesidige og begavede instruktør Nikolaj Cederholm manus fra den 43-årige dramatiker Line Knutzon.  De nævnte skuespil-kræfter tæller Sofie Gråbøl, Mikael Birkkjær, Trine Dyrholm, Birthe Neumann m.fl.

Forøvrigt måtte iscenesætteren Nikolaj Cederholm med kort varsel springe ind i den mandlige hovedrolle for at redde forestillingens premiere og den første spilleperiode, da Dejan Cukic måtte melde forfald på grund af sygdom. Beklageligt, eftersom denne blogejer sætter ganske meget stor pris på Cukic' særprægede og personlige kunst! -  Siden d. 3.oktober er rollen så permanent blevet overtaget af den 33-årige Benjamin Kitter, som i forvejen medvirkede i forestillingen i en mindre rolle som polsk håndværker.

Stykkets handling

Et ægtepar har købt en nedlagt rønne på landet for at udleve drømmen om det gode liv, og nu skal de i gang med at renovere ruinen. Med sorte håndværkere, naturligvis, for når man er gode mennesker, kan enkelte undtagelser tillades. Herfra starter et liv i håndværkernes vold. Håndværkerne bestemmer alt, for de ved alt. Men dette rædselsregime kalder efterhånden en hidtil ukendt brutalitet frem i de gode mennesker. (Det kgl. Teaters version)

Hertil kan tilføjes, at håndværksmæssige fagudtryk som tvangsblander, rørbukker, ballofix, spiralbor og megger tydeliggør, at ethvert fag har sit eget sprog .

Refleksion

Er det et besøg værd?….Skuespilhuset….ja-men så afgjort!  Stykket…jovist..hvis man tager det for sin lystspilagtige performance.  Hertil kommer ikke mindst hovedpersonen og naturtalentet, 40-årige Sofie Gråbøl. Samme autodidakte skuespiller har modtaget et utal af priser og er i skrivende stund nomineret som bedste kvindelige skuespiller (ligesom selve DR - tv-dramastykket Forbrydelsen) til en Emmy (TV-verdenens Oscar) i New York nov. 2008.

Tilbage til stykket. Den erfarne Birthe Neumann er velcastet i rollen som “den ældre (forkælede)generation”. Den sympatiske (og naturligt “tykke” ) Trine Dyrholm underspiller nærmest, modsat Søren Sætter-Larsen, der (næsten) altid er god for en herlig birolle-præstation.

Lad os som danskere simpelthen være stolte over at have to moderne og arkitektonisk interessante scener i Skuespilhuset og Operaen ved vandkanten af Københavns havn. Nu venter kun en fast forbindelse over vandet.

Og så forresten… Go' fornøjelse!

Del på Facebook
14.10-2008 | 13:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.10-2008 | 13:25 af Erik Hulegaard
@HomerS#13:22:
Prøv det og (be-)døm selv ;-)
 
14.10-2008 | 17:10 af Eva Adamsen
Som stykket er omtalt i dit indlæg, Hulegaard, virker det som et appetizer, men der er ikke mange af de omtalte skuespillere, der siger mig ret meget, og specielt ikke manuskriftforfatteren Line Knutzon.

De fleste virker noget venstreorienterede efter min smag, men nogen gange skal man jo forsøge sig med andre synsvinkler end sine egne.:-)
 
 
14.10-2008 | 17:11 af Eva Adamsen
PS! Bemærkede navnet Benjamin Kitter, mon det er familie til parodisten Peter Kitter???
 
 
14.10-2008 | 17:23 af Erik Hulegaard
@Madonna#17:10+17:11:
Det er en offentlig hemmelighed, at ganske mange kunstnere/skuespillere, også blandt de mest fremtrædende, er (klart) til venstre for midten.

Uanset smag og behag og valg af teaterstykke kan det på det varmeste anbefales at se et stykke på Skuespilhuset, når tid og lyst haves.

Benjamin Kitter ligner slet ikke sin berømte (afdøde) bedstefar; den til tider herlige Peter Kitter. Deres fysik og mimik er ganske forskellig!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
De seneste måneders "nedsmeltning" af avisen.dk har bl.a. forårsaget en del frafald af (gode) bloggere.

Hertil kommer manglende kommunikation med blogredaktionen, hvis en sådan overhovedet eksisterer mere.

Stadig udfører Lars Nunnegaard og Erik Willumsgaard samt Madonna m.fl. en meget rosværdig, konstruktiv og stimulativ indsats på en blogplatform med en yderst variabel (sproglig) opførsel.

Selv har jeg valgt efter flere ugers grundige overvejelser at fokusere på andre blogplatforme.

En oprigtig tak for læsernes tid til læsning og kommentarer gennem mine 541 indlæg siden marts 2007!

21.okt.2008
_ehu
De seneste måneders "nedsmeltning" af avisen.dk har bl.a. forårsaget en del frafald af (gode) bloggere. Hertil kommer manglende kommunikation med blogredaktionen, hvis en sådan overhovedet eksisterer mere. Stadig udfører Lars Nunnegaard og Erik Willumsgaard samt Madonna m.fl. en meget rosværdig, konstruktiv og stimulativ indsats på en blogplatform med en yderst variabel (sproglig) opførsel. Selv har jeg valgt efter flere ugers grundige overvejelser at fokusere på andre blogplatforme. Tak for læsernes tid til læsning og kommentarer gennem mine 541 indlæg siden marts 2007! 21.okt.2008 _ehu
Indlæg | 541 | 359.944 | 2220
Siden | 5. marts 2007 10:58
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites