Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Den nøgne flyvetur

20. februar 2008 16:48
Visninger  [6539 ]   Debat  [48 ]

Nudismen har tiltrukket en del mennesker gennem flere århundrede.  I det gamle DDR var nudismen om end ikke tilladt og anerkendt officielt, så dog accepteret som en del af arbejder- og bondestatens “naturlige” hverdag. “FKK” var agronymet, der kunne oversættes til “Fri Krops Kultur”.

Usedom

Ved grænsen mellem det østlige Tyskland (tidl. DDR) og Polen ligger et større og meget skønt naturområde med  Usedom naturpark som særlig fokuspunkt. Byen Usedom danner en slags centrum i dette grønne område ved Østersøen. 

Hertil arranges fra sommeren 2008 korte nudistrejser med fly med bureauet OssiUrlaub.de. En-dagsturen kommer til at koste 499 Euro (ca.3.700 Dkr). “Det er dyrt, jeg ved det. Men det er, fordi flyet er meget lille (50 sæder). Ellers er der ingen grund til at “nøgenfly” skulle være dyrere end andre” fortæller rejsebureaudirektør Enrico Hess (måske familie til Rudolf ? ).

Der er dog restriktioner. De lystige nudister skal have tøj på, når de går fra og til flyet. Inden i flyet sidder de nøgne og lader sig betjene af flypersonale. Sidstnævnte har dog “af sikkerhedsmæssige” :-)   grunde tøj på!

Refleksion

Nudisme har aldrig appelleret til mig. Folk har “forsøgt” at overbevise mig om denne naturlige kropsfrihed. Måske har læseren har andre og bedre erfaringer?

Een-dagsture er meget populære i vores såkaldt travle hverdag. Her er et eksempel på en noget anderledes tur, der som nævnt starter denne sommer.

Del på Facebook
20.02-2008 | 17:08 af Erik Willumsgaard
Nu er jeg ikke det helt store bade- og da slet ikke dasedyr, men hvis det endelig skal være, så forekommer det mig vildt unaturligt at have det klamme badetøj på, når man endelig er i vandet.

Vi overvejede i øvrigt at feriere på Usedom sidste sommer som led i en rundrejse Tyskland, Polen, Bornholm, uden dog at ane, at det skulle være et særligt nudistparadis.
 
 
20.02-2008 | 17:10 af Hastings
Hvad gør nudister egentligt til fastelavn??
 
20.02-2008 | 17:12 af Erik Willumsgaard
Glemte at kommentere flyveturen. Nej, ellers tak, jeg kan godt vente til jeg kommer på stranden. Og når det ikke engang gælder stewardesserne, så.... :-)
 
 
20.02-2008 | 17:17 af Erik Hulegaard
@Willumsgaard:

Stewardessernes fortsatte påklædning "afgjorde det også endeligt for mig"; ingen 1-dags tur....ihvertfald ikke til Usedom :-) !
 
20.02-2008 | 17:18 af Erik Hulegaard
@Hastings:

Danske Naturister på naturister.dk  kan sikkert give et passende svar (smiler venligt).
 
20.02-2008 | 21:25 af Jakoba
et eller andet sted er nudisme paradis på jord. Når vi kommer til det stadie hvor vi accepterer vores egen krop og alle andres og kan bevæge os iblandt hinanden uden tøj, så må det betragtes som et civilisationsmæssigt fremskridt. Det er jo ret beset kun en uforklarlig blufærdighed der gør at vi har tøj om sommeren.

Og alt dette sagt uden at have noget personligt kendskab til nudisme, men jeg synes det er et herligt frigørende fænomen.
 
20.02-2008 | 21:39 af Erik Hulegaard
Jakoba:

Tak for din forfriskende mening. "Frigørende fænomen"...tja..måske :-) !
 
20.02-2008 | 22:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.02-2008 | 23:09 af Erik Hulegaard
@milter:

Ja-men, ja-men, vi er ganske enige :-)

Off topic: Fredagens refleksion (22/02/08) vil måske interessere kommentatoren....og animere til en "kvalificeret" kommentar.
 
20.02-2008 | 23:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.02-2008 | 23:24 af Erik Hulegaard
@milter#23.09:

Jeg konstaterer, at kommentatoren vil være (gra-)fit for fight :-D - so long!
 
21.02-2008 | 00:48 af Eva Adamsen
Kan du huske Harry Felbert, Erik, der spillede og sang nudisternes kendingsmelodi:"Når jer står ved en bar..."?;-)
 
 
21.02-2008 | 08:37 af Erik Hulegaard
Direkte svar:NEJ.  Harry Felbert forekommer at være en DK-musiker, der spillede sammen med brdr. Winkler i 60erne, såvidt jeg umiddelbart husker.
 
21.02-2008 | 14:42 af Eva Adamsen
 
 
21.02-2008 | 15:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.02-2008 | 21:56 af Erik Hulegaard
@Madonna:

Indledningsvis tak for din (link-)præcisering af dine tidligere bemærkninger. Af de 14 på listen, "tænder" jeg mest på Bodil Udsen (een af Danmarks mest fremragende quindelige skuespillerinder) samt Dario C. (Han er - næsten - den eneste italiener, som jeg finder mega sympatisk!). Og endelig - maskulint-subjektivt - Lily Broberg var noget helt særligt :-) !
 
21.02-2008 | 22:00 af Erik Hulegaard
@lma48:

Jeg troede, at fruen var på vagt hele ugen :-) for at samle penge sammen til 60-års-fødselsdagen på Femø !

Omkring "gone retro/classic" finder jeg det mega-sympatisk, at en anden blogger gider lokalisere et link til præcisering af sine statements.

Jeg har et svagt punkt hvad "commitment" angår, ligesom jeg anti-tænder på "ligegyldighed". Ingen af de to modne quindelige kommentatorer falder ind under den sidste kategori - gudskelov for det :-D !
 
21.02-2008 | 22:02 af Erik Willumsgaard
Men det værrste jeg ved, (for) uden hængning og dooom,

det er at stå ved en bar,

og min looomme er tooom

Da de hængte Tom Dooooly, stod jeg og så på

....

Ja, så husker jeg ikke lige mere, men jeg synger den alligevel ofte. Men det skulle vel være muligt at finde Harry Felberts tekst.
 
 
21.02-2008 | 22:12 af Erik Hulegaard
@Willumsgaard:

Du evner sandelig også at være musikalsk -  great. Måske du få inspirationen på et af de nære vandingssteder med klaver omkring din matrikel, som jeg netop har passeret.

PS. Nu kan vi jo synge igen, eftersom IT-fejlen tilsyneladende er lokaliseret af (til Lykke) Brandt.  Jeg tror, at jeg vil deponere blodtrykspillerne i min hjemmeboks ;-) !
 
21.02-2008 | 22:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.02-2008 | 22:42 af Erik Hulegaard
@milter:

"Commitment - my respect!"
 
21.02-2008 | 22:43 af Erik Willumsgaard
@Hulegaard

Har du lige passeret? Næste gang skulle vi måske lige mødes på ét af vandingshullerne!

PS: Var det fordi du var med i demoen for Ungeren? :-)

@milter

Jeg må indrømme, at pladespilleren står i kælderen, fordi det var svært at få plads i reolerne i vores trange bibliotek. Men man bør jo egentlig af mange grunde bringe den tilbage til ære og værdighed. Sagen er i øvrigt, at det eneste synlige musikanlæg pt. er en Eltra-radio, årgang 63, hvor min datter pillede indmaden ud over et par dage med skruetrækker og skævbider, så den kunne rumme én af to kompakthøjtalere. Selve anlægget og den anden højtaler er så skjult bag bøgerne. Floras glansnummer er så at smide en cd på anlægget inde bag bøgerne og så stor og skrue op og ned for lyde på Eltraen med den ene hånd, mens den anden skjult fifler inde på mikroanlægget. Nok om det, jeg må hellere gå på retroindkøb!
 
 
21.02-2008 | 22:43 af Eva Adamsen
@ Erik H.

Harry Felberts orkester var, foruden det nævnte sang af Felbert, mest kendt for at akkompagnere Rachel Rastenni.

Mht. til Bodil Udsen er jeg solgt, hvad angår hendes smittende latter, humoristiske sans, og øvrige pragtpræstationer på scenen.

Sidst jeg så hende på TV,var hun dårligt gående og med vejrtrækningsbesvær pga. astma, men hendes uhøjtidlige væsen og flirten med Michael Meyerheim tog kegler hos publikum og undertegnede.

Dario har jeg truffet et par gange, og han ER en særdeles charmerende, fræk, selvironisk dansk/italiener med begge ben på jorden, og jeg morede mig over de ældre damer, der henvendte sig og ville ha hans autograf, som jeg en gang i tidernes morgen havde fået som teenager.

Med ét slag blev han pludselig gammel.:-))

Lily Broberg var manden i mit liv og en svoger aldeles skudt i, en dejlig frisk pige, som døde alt for tidligt, og min far var så heldig at kende hendes onkel, der var hans soldaterkammerat, og som altid overnattede hos niecen ud i pipkvarteret på Drosselvej på Frb., når de mødtes i Kystartelleriforeningen.
 
 
21.02-2008 | 22:44 af Erik Willumsgaard
eller oppe "i privaten" med kig over Søerne!
 
 
21.02-2008 | 22:45 af Eva Adamsen
Willumsgaard, den er god nok, du er et musisk menneske, der endda kan huske teksten.;-)
 
 
21.02-2008 | 22:54 af Eva Adamsen
Til ære for Willumsgaard, så han kan bryde ud i sang, når han står under bruseren i morgen tidlig.:-)

Teksten er her:

NÅR JEG STÅR VED EN BAR

1)   Det er rædsomt at tørste i ørkenens sand

Det er rædsomt at stå som den tørstige mandag

og det væerste af alt som jeg mindst syntes om

er at stå ved en bar og min lomme er tom.

2)   Da de hængte Tom Dooley, stod jeg og så på,

men hvorfor manden græd , kú jeg ikke forstå,

for jeg føler det vørre end hængning og dom,

er at stå ved en bar og min lomme er tom.

3)   Charley Brown er min far og hvor han dog flink,

for når vi går på bar ,gir han drink efter drink

men i regningens stund bliver han stille og from

for hans pung liner min den er lige så tom.

4)   Da min kæreste ven rejste pludeselig af sted,

var det svært at forstå at min kone tog med

for det værste og det jeg mindst syntes om

er at stå ved en bar og min lomme er tom.

5)   I mit har det gået i bakke og dal

jeg har moret mig fint ,men også haft kval,

men det jeg værst syntes om

var at stå ved en bar og min lomme var tom.
 
 
21.02-2008 | 22:55 af Erik Hulegaard
@Willumsgaard#22.43/44:

Yes til geografiske/GPS facts - vi deler fornavn og udsigt over vand samt en rationel, pragmatisk og politisk resultat- og midtsøgende kurs i politik og livet in general - fortsæt venligst din kvalitets-betonede linie :-D!

very best

_ehu
 
21.02-2008 | 22:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.02-2008 | 22:57 af Erik Hulegaard
@Madonna#22.43:

Tak for din commitment. Jeg noterer, at jeg deler smag med din vir - great!

Har selv boet i "pip-kvarteret" (Duevej), som har en særlig stemning!
 
21.02-2008 | 23:02 af Erik Hulegaard
@Madonna#22.43:

Jeg havde stor respekt for Raquel Rastenni som menneske, trods manglende fascination af hendes kunst. Hendes (jødiske)opvækst i den centrale (daværende jødisk dominerende del omkring Nr. og Ø.Farimagsgade) var særdeles beskeden.  Jeg nød at høre og læse hendes broder Adolf (Rastén) gennem mange år!
 
21.02-2008 | 23:05 af Eva Adamsen
@ Milter

Birthe Wilke var min morbror også aldeles vild med, og Viggo Kampmann i hans forsvundne perioder, stod bilen foran hendes bopæl på Østerbro.;-))

Hun havde bestemt herretække , og flot og sexet stemme.

Og samtidigt så hun jo godt ud.:-)
 
 
21.02-2008 | 23:09 af Eva Adamsen
@ Erik Hulegaard

I mit barndomshjem holdt vi både Berlingeren og Ekstra Bladet.

Var det ikke i det sidste Adolf Rastén skrev???
 
 
21.02-2008 | 23:15 af Erik Willumsgaard
Åh, det er jo næsten alt for meget, allesammen!

@Madonna

Tak for den fulde tekst, som jeg vil underholde både vores eget og nabohuset med for åbne vinduer i morgen tidlig! Med den forhåbentlig rette danskamerikaner-accent, som var Harry Felberts!

@milter

Der må jeg indrømme, at have bevæget mig ret meget fra den audio- til den mere æstetisk orienterede fase (hvis det da er noget fasemæssigt) for en del år siden, så de hjemmebyggede basreflekshøjttalere er solgt, sammen med den kæmpe ScanDyna-receiver fra 1971, snøft, til fordel for ét eller andet japansk mikroanlæg.

@Hulegaard

Ja, der ses, at være adskillige paralleller, selvom jeg dog hos dig finder en noget mere gennemført urban tone! Men takker ellers for kvalitetsstemplet :-)

Mht. mutter med kost og med spand, jo så var det det eneste tidspunkt, hvor der hørtes musik i mit hjem, ved den sene søndagsmiddag med giro 413 i baggrunden. Men ellers husker jeg også bedre Adolf Rastén.
 
 
21.02-2008 | 23:16 af Erik Willumsgaard
Jo, Madonna, Rastén var på EkstraBladet, når han ikke var indkaldt som datidens svar på Seidenfaden i TV Aktuelt, Horisont mv.
 
 
21.02-2008 | 23:25 af Erik Hulegaard
@Madonna#23.09:

Det var dog en herlig blanding af borgerlig og provokativ radikal journalistik. Willumsgaard har ellers svaret :-D!
 
21.02-2008 | 23:27 af Erik Hulegaard
@Willumsgaard#23.15:

Auditeringen/kvalitetssikringen af din blog er velfortjent!
 
21.02-2008 | 23:27 af Eva Adamsen
Willumsgaard, tag nu lidt hensyn og advar de naboer først, eller gi dem chancen for at anskaffe sig høreværn eller ditto propper fra det stedlige apotek.;-))
 
 
21.02-2008 | 23:32 af Eva Adamsen
@ Erik Hulegaard

Det er nok derfor, jeg er en sammensat natur, og ikke passer ned i nogen kasser .;-)

Nu skal du ikke lokke mig på afveje mht. Willumsgaards observans.:-)
 
 
21.02-2008 | 23:35 af Eva Adamsen
@ Willumsgaard

Tak, nu husker jeg godt, at Rastén blev benyttet ofte i TV.
 
 
21.02-2008 | 23:40 af Erik Hulegaard
@Madonna#23.32:

Selvom min stemme-blyant lander på andet bogstav, respekterer jeg - modsat f.eks. Nyrup - ethvert "stuerent" mandat. Seneste valgresultat viser med al tydelighed, hvilke partier, der arbejder professionelt og fremadrettet.
 
21.02-2008 | 23:46 af Erik Willumsgaard
Et par østtyske balder på Usedom strandpromenade kan åbenbart føre vidt omkring og tilbage i nostalgien...
 
 
22.02-2008 | 00:00 af Eva Adamsen
Go nat d herrer, og tak for turen ned ad Memory Lane.:-)
 
 
22.02-2008 | 00:02 af Erik Hulegaard
@Willumsgaard#23.46:

Navnebroderen (næsten) "Honecker" ville have elsket denne intense retro-interesse.Måske smiler han et stift smil fra sin grav i Santiago (Chile); ihvertfald er denne retro-tråd mere munter end et besøg i Berlins Normannenstrasse 22!
 
22.02-2008 | 00:03 af Erik Hulegaard
@Madonna#00.00:

In return :-D !
 
22.02-2008 | 00:04 af Erik Willumsgaard
:-D ZZZZZZZZ
 
 
22.02-2008 | 00:08 af Erik Hulegaard
@Willumsgaard#00.04:

Ditto!
 
22.02-2008 | 16:38 af Eva Adamsen
@ Hulegaard

Er der noget der er forbigået min opmærksomhed?

I foforlængelse af 00:02 til Willumsgaard, hvad sker der på adressen Normannenstrasse 22 i Berlin?!
 
 
22.02-2008 | 17:01 af Erik Hulegaard
@Madonna:

Det korte svar er: Den (verdensberømte) daværende adresse på STASI (DDRs sikkerhedstjeneste).

Mere uddybende

1) http://www.hulegaard.dk/germany_berlinnew.htm

2) Området ved "uglen" har uddybende links.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
De seneste måneders "nedsmeltning" af avisen.dk har bl.a. forårsaget en del frafald af (gode) bloggere.

Hertil kommer manglende kommunikation med blogredaktionen, hvis en sådan overhovedet eksisterer mere.

Stadig udfører Lars Nunnegaard og Erik Willumsgaard samt Madonna m.fl. en meget rosværdig, konstruktiv og stimulativ indsats på en blogplatform med en yderst variabel (sproglig) opførsel.

Selv har jeg valgt efter flere ugers grundige overvejelser at fokusere på andre blogplatforme.

En oprigtig tak for læsernes tid til læsning og kommentarer gennem mine 541 indlæg siden marts 2007!

21.okt.2008
_ehu
De seneste måneders "nedsmeltning" af avisen.dk har bl.a. forårsaget en del frafald af (gode) bloggere. Hertil kommer manglende kommunikation med blogredaktionen, hvis en sådan overhovedet eksisterer mere. Stadig udfører Lars Nunnegaard og Erik Willumsgaard samt Madonna m.fl. en meget rosværdig, konstruktiv og stimulativ indsats på en blogplatform med en yderst variabel (sproglig) opførsel. Selv har jeg valgt efter flere ugers grundige overvejelser at fokusere på andre blogplatforme. Tak for læsernes tid til læsning og kommentarer gennem mine 541 indlæg siden marts 2007! 21.okt.2008 _ehu
Indlæg | 541 | 359.941 | 2220
Siden | 5. marts 2007 10:58
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites