Verdens i areal største, i passagerantal 3die største internationale lufthavn hedder Heathrow og er hjørnestenen i Londons antal af lufthavne. Enhver, der har været der, kender størrelsen. Antallet af terminaler og undergrundsstationer. Dette år er blev d. 30.marts indviet en adderende terminal( nr. 5), der vist mildt sagt har nogle logistiske børnesygdomme, men det tager vi en anden gang, ik' !

An Offer

Enhver dansker forbinder noget traumatisk med ordet “offer”.  Den engelske glose giver derimod for de fleste - herunder denne blogejer - behagelige følelser, inspirative tanker. Fristelser - tilbud, der er vanskelige at modstå.

Når sikkerhedschecket er overstået, synes man(d) ofte at have fortjent en præmie . Jamen det er jo snart ligefør, at man skal have foretaget en helkropscanning, rygmarvsprøve og biopsi af fingerspidserne samt gennemlyst snørrebåndene og elastikken i undertøjet, før man(d) får lov at komme videre ind i det forjættede land, der af nogle benævnes “Terminal” eller “Afgangshal” eller “Markedshal” eller vel nærmere en blanding af disse.

Og her er det så, at tilbuddene - offerne - fristelserne møder een som en stort tag-selv-bord med små, næsten usynlige prisskilte.

Cognac

Denne blogejer er en stor cognac-elsker, indrømmet!  Denne blogejer har også sine foretrukne mærker, indrømmet!   Dagens “special offer” i Heathrow indeholdt ikke just det mærke, men derimod ” en cognac-kollega”, som jeg kun har rørt i selskabelig sammenhæng, hvor der ikke var andre muligheder .

Derfor var jeg på vej videre i “offer-junglen”, da jeg blev “approached” af en moden demonstratrice. Hendes thai-silke spadseredragt sad, så enhver skrædder vil risikere at kvæle sig selv i målebåndet af beundring. Hendes ansigt var optimeret, så selv Helena Rubinstein ville have bevæget øjenbrynene i en stille (og quindelig misundelig) accept. Samme regelmæssige ansigt sad på en krop, der var modelleret i en tilpas størrelse 39 (ha.ha….ml. str. 38-40). Demonstratricen var formentlig ikke en nat under 55 år. Det hele var omsluttet af let brise af “Nr. 5″ (Madame Coco Chanel havde værdsat det ). Det værste var, at hendes charme og velmodulerede engelske fik mig til at revidere min smagsløg i nogle sprængfyldte, intensive øjeblikke. “Taste” gentog hun diskret smilende, medens en velskabt flaske have lagt sig til rette i hendes velmanicurerede hånd . - Vi fik os en “real chat” om cognac .

Refleksion

Indlæggets vinkel er de varianter, der findes i produkt og salg. Forskellen på en bleg demonstratrice, der er “tvangs-udsendt” af det lokale jobcenter til at forsøge at motivere kunden til noget sildesalat i noget trøstesløst tupperware-lignende emballage og så en top-professionel, velplejet person, der - ihvertfald tilsyneladende - brænder for sit produkt og formår at få kunden til at forstå, at denne umuligt - gentager u-m-u-l-i-g-t - kan passere uden at købe mindst 1 stk. Yderpunkter af marketing, ja men de opleves næsten dagligt i forbrugersamfundet.

Cognac-oplevelsen i Heathrow skete for nogle år siden. ”Fjolset” alias kunden alias denne blogejer brugte senere den indkøbte cognac  som gave; havde han drukket den, havde det været den rene falliterklæring - der er vel grænser for et nederlags størrelse i disse OL-tider  :-) !

Jeg tænker nu og da på “Madame Remy Martin” fra Heathrow Airport, når jeg bruger de R.M. plaketter, der fulgte med. Et metallisk minde om feministisk marketing, der ikke kan læres på nogen handelshøjskole!

A special offer !