Mellem jul og nytår 2007 fortalte Københavns Hovedbiblioteks nye chef, Pernille Schaltz, til Politiken om sin vision for et nyt bibliotek, hvor flere gamle bøger var i depot. Nye medier skulle have mere plads. Bibliotekets underetage skulle være et udstillingsvindue for det nye og aktuelle fra alle medieområder. Det har givet hård kritik fra forfattere og forlæggere. Biblioteksstyrelsen, statens overordnede rådgiver, giver derimod hende fuld opbakning.
Diskussion
Således er meningerne temmelig delte om denne fortrinlige kulturinstitutions fremtid. Hovedbiblioteket havde så fået den udmærkede idé at iværksætte en rundbordsdiskussion en sen eftermiddag i slutningen af årets første måned. Deltagerfeltet var bredt sammensat af forfatterne Leif Davidsen og Merete Pryds Helle, Københavns bibliotekschef Jens Ingemann, Biblioteksstyrelsens direktør Jens Thorhauge, antropolog Karen Lisa Salomon samt kulturchef ved Det kgl. Bibliotek Uwe Bøgewadt. - Københavns kulturborgmester Pia Allerslev (V) indledte mødet.
Det kan næppe overraske nogen, at dette bredt sammensatte felt ikke var enige. I min begrebsverden flytter diskussioner sjældent mange (fasttømrede og nedarvede) synspunkter hos det enkelte individ. Duellanterne sidder på spring og kant og venter kun på at fremføre deres egne velformede/-formulerede synspunkter/argumenter på et givent felt. - Som "underlægningsmusik" havde Politiken samme dag (30.jan.08) en artikel om det "nye Hjørring bibliotek" - "fremtidens bibliotek".
Udgangspunktet for den flere timer lange diskussion var således det fremtidige indhold af et bibliotek. Skal det kun være bøger? Skal nye teknikker (e-paper og e-bog) indføres? Skal det være et multi-kulturcenter? En læse-varmestue? osv.osv.
Refleksion
Emnet forekommer interessant for mange, der jævnligt besøger deres lokale bibliotek med regelmæssige mellemrum. Siden jeg som dreng blev "slæbt" de 1,5 km. til nærmeste lille distriktsbibliotek, har jeg benyttet denne offentlige kultur-service med stor intensitet og smalle mellemrum. Det gælder såvel ind- som udland.
Der er langt fra den lærde bibliotekar med sin blyant påført lånedatostempel og så til dagens selvbetjening ved stregkodemaskinen. Man kan så reflekterer - som rundbordets deltagere - om det fremtidige bibliotek skal indeholde alle facetter som bøger, musik, internet, lydbøger, læsesal, foredrag, udstillinger, børnebibliotek eller blot dele af disse?
Min egen holdning er klar: Fremtidens bibliotek bør indeholde flest og opdaterede tilbud. Kun det kommunale budget (=skattegrundlag) sætter grænsen!
Er læseren selv biblioteksbruger, er tankerne således sat i gang om fremtidens bibliotek; måske er denne refleksion en appetizer?