Mennesket, arkitekten Jørn Utzon er fra i dag ikke længere i live.

Jørn Utzon var en af de ganske få danske kunstnere, som undgik begge de to typisk danske kendis-positioneringer som enten provinsgud eller landsbytosse, men hvis kunst til gengæld har kosmopolitisk betydning.

Carina Christensen blev den kulturminister, der fik lov at kommentere Utzons død. Hun fik valgt disse ord: »Vi har mistet en stor arkitekt såvel som en fantastisk ambassadør. Jørn Utzon vil blive husket som en af de danskere, der op gennem det 20. århundrede med sit store talent fik sat Danmark på verdenskortet«

Og mere upassende kunne det vel dårlig have været sagt. Hvordan har Danmark gjort sig fortjent til at have Jørn Utzon som ambassadør? Stakkels lille Danmark skal i hvert fald IKKE sættes på verdenskortet af Jørn Utzon. Dertil er Danmark alt for ubetydeligt. Og Danmarks rolle for Utzon alt for ligegyldig.

Vi kan kun beklage kulturministerens fejlgreb i floskelposen, bukke høfligt og stille føle æren over tilfældigvis at stamme fra samme land som denne udødelige verdensborger.