Morten Kvist fra Etisk Råd har udtalt, at homoseksuelle er unormale, og homoseksuelle par derfor ikke bør kunne godkendes som aflastningsfamilier for udsatte børn!
Den nyhed var at læse på forsiden af Nyhedsavisen 31. marts. Valgmenighedspræsten Morten Kvist er med sådan en udtalelse efter min mening en skandale i Etisk Råd og bør enten ekskluderes omgående eller trække udtalelsen tilbage uforbeholdent og med behørig undskyldning.
Videre kan man jo passende sige, at velfungerende familier også er ved at være unormale, så de kan derfor i samme åndedrag over en kam erklæres uegnede som aflastningsfamilier. Hellige enfold - nej tak!