Flere af Nyhedsavisdebattens såkaldt "venstreorienterede" debattører forsøger at fremstille "venstrefløjen" som en samling pacifistiske krigsmodstandere, der hader - og altid har hadet - alt, hvad der har med vold, krig og millitarisme at gøre...

Men er det sandt...?

Lad os prøve at se lidt nærmere på, om venstrefløjens symboler og retorik stemmer overens med den påståede pacifisme på den yderste venstrefløj...!?

SYMBOLER lyver sjældent, så jeg vil derfor begynde med dem. Nærmere betegnet med millitarismens tydeligste symbol: UNIFORMEN.

AT Mussolini og Hitler så godt som altid ses afbildet i uniformer, kan ikke undre: De lagde jo aldrig skjul på deres begejstring for krig og erobring.

Deres samtidige: Den Store Protetar, Det Uovertrufne Geni og Sovjetfolkets Store Fører, JOSEF STALIN, optrådte imidlertid også så godt som altid i uniform...

Ligeledes Kinas Store Rorgænger, Formand MAO: Altid uniform.

Og sådan kan vi fortsætte hele verden rundt: Fidel Castro: UNIFORM - Juguslaviens Josef Broz Tito: UNIFORM - Nordkoreas Kim Il Sung og Kim Jung Il: Spartanske UNIFORMER - Palæstinenserformand Yassir Arafat. Selvfølgelig grøn UNIFORM (grøn er islams farve) - Venstrefløjens nye håb, GENERAL Hugo Chavez fra Venezuela: UNIFORM.......og jeg kunne blive ved...!

(Dog skal det indrømmes, at LENIN og de to tyske bedsteborgere, Karl MARX og Friederich ENGELS, altid optrådte i civil...).

OMVENDT optrådte Churchill kun sjældent, og Præsident Franklin D. Roosevelt aldrig, i uniform.

Venstrefløjen har som det ses til alle tider haft en forkærlighed for det millitære, og at dette absolut ikke er nogen tilfældighed, fremgår klart af venstrefløjens KAMPretorik, der som bekendt er spækket med millitære udtryk og begreber:

HELE tilværelsen er ifølge den ekstreme venstrefløjs vokabulatur at dømme en eneste, lang og sej kamp, hvilket vi, der tydeligt husker alle fraserne fra senmarxismens afblomstring i 1970erne, kan bevidne:

Enhver minoritetsgruppe, der ville være sig selv bekendt, havde (og har måske stadig) sin egen "befrielsesfront" ("FRONT" er en krigsterm): For eksempel var der  "Bøssernes Befrielsesfront" - ja, selv BØRNENE havde deres "Børmemagt"-organisation - og man talte indforstået om kulturFRONTEN. (Ja, man kunne endda svinge sig op til at tale om: "Biblioteksfronten"...). Der var kønsKAMP og kvindeKAMP. Selv arbejde for fred og nedrustning var en kamp, for der var nemlig tale om fredsKAMPEN. Begreberne: "Oprør", "rebellion", og "revolution" - altsammen krigstermer - var i flittig brug på venstrefløjen (og er det såmænd stadig), og blodig krig blev så afgjort ikke fordømt......forudsat at det var "de rette", der førte krig i "den gode sags" tjeneste...!

Alle disse "fronte" og "kampe" udgjorde ifølge teorien blot hvert deres lille frontafsnit i den store, altomfattende KLASSEKAMP, som både skulle udkæmpes på nationalt så vel som på internationalt plan...

Om der så faldt 10.000er, 100.000er eller MILLIONER i det "sidste store slag" før Klassekampen var vundet, bekymrede, og BEKYMRER, IKKE de venstreekstreme. Som et af deres forbilleder, den Store Formand MAO, så betegnende sagde om Atombomben: "Det er jo bare en PAPIRTIGER, som VI KINESERE da ikke er bange for...!" (En kynisme, der ville være en Hitler værdig; men som ikke fik Den Store Rorgængers navn til at blegne for ret mange af hans venstreorienterede beundrere - tværtimod...).

Den yderligtgående venstrefløjs fascination af vold og uniformer fornægter sig bestemt heller ikke i dag, hvor de SORTuniformerede såkaldt "autonome" høster begejstret applaus blandt Enhedsislamister og sympatisører - omend de forsigtigt bedyrer, at de skam "ikke går ind for vold" (Hvadbeha´: I er jo da REVOLUTIONÆRER, ikke sandt...?).

I lyset af den ekstreme venstrefløjs forkærlighed for UNIFORMER, og dens aldrig hvilende HAD til alt, hvad de vestlige samfund repræsenterer, er der slet intet overraskende i at se, hvordan store dele af venstrefløjen i disse år udviser sympati for - eller endda går i alliance med - de UNIFORMEREDE og DISCIPLINEREDE "verdensrevolutionære" ISLAMISTER og JIHADISTER.

Når nu HIJAB og BURKA er islamismens "uniform", som indføres med TVANG, overalt hvor islamisterne får magten (senest i Gaza, hvor det efter Hamas voldelige magtovertagelse er forbundet med livsfare for kvinder at vise sig offentligt uden tildækning), så siger det sig selv, at den uniformsglade "venstrefløj" med alt, hvad den endnu kan opbyde af retoriske kneb, forsvarer denne splinternye, "anti-kapitalistiske" uniformering...!

AT visse venstreekstremister - også her på Nyhedsdebatten - spiller "forargede" over, at de vestlige statsledere BUSH, BLAIR og FOGH omsider - efter jihad-angrebene den 11/9 2001 - reagerede på al Qaidas KRIGSERKLÆRINGER til Vesten, udsendt i 1996 og 1998, ved at besvare KRIG med KRIG, så skyldes denne udstilte forargelse IKKE nogen princippiel modvilje mod krig og vold; men udelukkende at vore vestlige styrker efter "venstrefløjens" mening bekæmper "de forkerte", nemlig den ekstreme venstrefløjs egne ISLAMOFASCISTISKE venner...

Irans islamofascistiske Præsident Ahmedinejad: UNIFORM.

BUSH, BLAIR og FOGH: IKKE uniform...!

Henrik Ilskov-Jensen