Hvad er racisme, og hvoraf udspringer de racistiske teorier?

Det kan der skrives tykke bøger om, så noget enkelt og fuldt ud dækkende svar kan selvsagt ikke gives i et kort debatindlæg; men ultrakort kan det siges, at AL RACETEORI grunder sig i forestillingen om, at man ud fra et menneskes YDRE i større eller mindre grad kan slutte sig til det pågældende menneskes INDRE kvaliteter - eller mangel på samme.

Vi kender formentlig allesammen til de gamle floskler om "høje tænkepander", en "energisk hage", en "ædel profil", et "intelligent udseende" (hvad det så end er), en "sund kulør" o.s.v. samt deres MODSÆTNING: Et "skummelt udseende", som angiveligt kan møde os i et utal af skikkelser. Der er forbryderens karakteristiske "lave pande", brutale eller "skulende blik", "udstående kindben" (uha...) og "blomkålsører": Altsammen noget, der for blot hundrede år siden helt seriøst blev regnet for typisk for "kriminelle typer".
Grimme "pølsefingre" og "tykke sanselige læber" er også blevet tydet som tegn på en svag eller slet karakter, lige som "lavstammethed" er blevet opfattet som en modætning til den "ædle høje og ranke skikkelse".

Kort sagt: Endnu i 1930erne var det en udbredt forestilling - også inden for naturvidenskaben og kriminalforsorgen - at "smukke og velproportionerede" mennesker generelt set var "gode og lovlydige samfundsborgere p.g.a. deres grundlæggende sunde karakter" ("en sund sjæl i et sundt legeme"), hvorimod "grimme" mennesker ansås for at have en generelt svag karakter, og derfor lettere blev kriminelle. Man talte derfor om "typiske forbrydertyper".

1920ernes og 1930ernes RACEHYGIENE havde som mål at "forædle" racen gennem mange forskellige tiltag, både af social og medicinsk art (f.eks. tvangssterilisation af de mest uønskede "typer" - jeg skriver her om DANSKE forhold, ikke Nazi-Tyske), således at man på lang sigt kunne slippe af med alle "forbrydertyperne".

Med menneskets vanlige trang til at kategorisere og systematisere (en trang, der i ganske særlig grad synes at have bemægtiget sig menneskene i den vestlige civilisation) opbyggede man - her hos os i Vesten - ud fra kategorisering af hele folkeslag ud fra deres ydre kendetegn en veritabel RACELÆRE, hvor enkeltracerne - ganske ligesom førhen enkeltindividerne - blev tilskrevet større eller mindre indre kvalitet og åndelig formåen på grundlag af deres udseende. Dette er hvad der betegnes som RACISME.

NU SKULLE MAN JO TRO, at de gamle raceteoretiske forestillinger om, at et menneskes indre karakter afspejler sig i hans eller hendes udseende, forlængst er glemt, gemt og begravet. I hvert fald hos vore dages ANTIRACISTER...!?

Men NEJ: Det er langt fra tilfældet.

Læs f.eks. her, hvorledes den erklærede antiracist Margerethe Hansen (alias Shansen), forestiller sig at jeg ser ud (Citatet er hentet fra min debattråd: "Svar på tiltale til "autonom"-sympatisør"):

(Citat): "Gadvide hvorfor du Ilskov ikke selv smider et foto herind til.

Lad mig gætte det er fordi du er old gammel trist og grå med sorte tænder af al den galde du spytter ud dagen lang på samtlige debatter her på internettet.

Med al den debat aktivitet du udviser må du desuden også have ret deforme finger måske minder dine finger efterhånden mere om chimpanse finger end om menneske finger." (Citat slut).

(Shansen er i øvrigt på samme debattråd også så venlig at betegne mig som en "lille grim sortsmølf").

Vi ser her, hvordan det typiske fænomelogiske mønster går igen: Shansen går uden videre ud fra, at dem hun ikke bryder sig om (hendes meningsmodstandere) formentlig - som konsekvens af deres "ondskab" - er fysisk grimme.

Tankevækkende er Shansens tankeassociationer, som røber typiske træk fra gammelkendt europæsik racisme:

Jeg skildres som en SORTsmølf med SORTE tænder ("sort" har altid været opfattet negativt i klassisk europæisk racetænkning), og som racetænker Shansens trumf den klassiske racistiske beskyldning:
Jeg er mere et dyr end et menneske lig "...mere om chimpanse finger end om menneske finger.": SÅDAN: Mere som dyr end som menneske - er "undermennesker" altid blevet skildret. Hvad enten der har været tale om negre, om jøder, om kinesere eller japanere o.s.v.

NU ser vi så i Shansens tekst: "Hvorfor slår man de smukke unge mennesker?", hvordan Shansen atter engang anvender sine racistiske automatreaktioner:
De "unge mennesker", der demonstrerer for at få et venstreekstremt klubhus stillet gratis til rådighed af det offentlige, skildres som "smukke", fordi der er tale om mennesker, som Shansen er ENIG med, og som hun derfor PÅ ÆGTE RACETEORETISK VIS må opfatte som "smukke", fordi et menneskes INDRE ædle og gode egenskaber som ovenfor sagt ifølge klassisk raceteori afspejles i et smukt og tiltalende ydre.

Det er IKKE fordi de demonstrerende Ungdomshus-tílhængere fortrinsvis er unge, at de ifølge Shansen er "smukke".
Det "smukke" skyldes deres efter Shansens opfattelse "gode indre kvaliteter".
For hvis der havde været tale om unge HØJRE-EKSTREMISTER, der havde demonstreret for et gratis klubhus, så havde Shansen med garanti IKKE beskrevet dem som "smukke"; men derimod som "grimme sortsmølfer", på samme måde som hun beskriver mig! (Som hun vel at mærke aldrig har set. Men det er skam ingen hindring for en racist, for racisme bygger jo på en IDE, og ikke på VIRKELIGHEDEN, som tværtimod bare har at tilpasse sig ideen/ideologien...).

Jeg har flere gange tidligere opfordret Shansen til at tage et selvopgør med sin egen indre racisme; men som jeg må konstatere:
DESVÆRRE forgæves...

Shansen foretrækker at forblive i sin "sort smølftænkning".

Henrik Ilskov-Jensen