Fornylig blev der begået et afskyeligt drab på en lille hund af spaniel-typen i Køge: Et ældre ægtepars hund forsvandt, da den en aften, som den plejede, blev lukket ud i haven.
Dagen efter blev hunden fundet død i nærheden af hjemmet, aflivet på den mest bestialske vis (som jeg ikke vil komme nærmere ind på her).
Hundedrabet har vakt stor harme, ikke blot lokalt; men også ud over hele landet. Da det imidlertid hurtigt stod klart, at nogle unge indvandrerdrenge var de hovedmistænkte for hundemordet, fik dette forhold nogle kommentatorer til at hævde, at det kun er "racisme", som motiverer ophidselsen over aflivningen af den stakkels hund (samt den sorg og smerte, det har forvoldt dens mennesker), medens andre dirkete eller indirekte har antydet, at hundedrabet blot endnu engang "viser islams sande ansigt" - idet de nævnte indvandrerdrenge, som vidner har set sammen med hunden, antages at være både skyldige OG muslimer - fordi "muslimer ikke holder af dyr på samme måde som vi gør"...
Lad det være sagt straks: Der er INTET i islam, som legitimerer ondskab over for dyr. Dyremishandling er faktisk en synd ifølge islam. HVIS indvandrerdrengene er de skyldige i hundedrabet, kan deres ugerning derfor ikke påstås at være en "islamisk handling", eller en handling, direkte inspireret af islam.
INDIREKTE kan man vel hævde, at eftersom hunden ifølge islam betragtes som et SÅ urent dyr, at selv en overfladisk berøring af en hund gør det nødvendigt for en muslim at rense sig ekstra grundigt, før han skal bede, og eftersom en udbredt forestilling inden for islam siger, at "en engel går ikke ind i et hus, hvor der er en hund", så KUNNE den modvilje eller foragt for hunde, som mange (men langt fra alle) muslimer føler, MÅSKE være et medvirkende motiv til drabet på den lille hund. Men det er naturligvis RENT gætværk. Vi ved det ikke, og alt taler for, at der er tale om regulær, ondsindet ungdomsvold, uden andet motiv end gælden ved at gøre et levende væsen mest muligt ondt. En "glædes"følelse, der INTET har med religion (eller mangel på samme) at gøre!!!
Jeg er til gengæld SLET IKKE enig med dem, der forsøger på at bagatellisere det afskyelige hundemord i Køge! (Hvis man forsøger herpå i hensigt at "beskytte muslimer imod hetz", er det en misforstået hensynstagen: Vel skal islam, som jeg også selv gør det, holdes uden for den aktuelle sag; men forbryderne skal IKKE skånes for den strengeste dadel og (forhåbentlig) Lovens straf).
HVORFOR er hundedrabet for de allerfleste af os så AFSKYVÆKKENDE...!?
Overvej følgende: Hvad er det værste man kan gøre imod hinduer, hvis man vil demonstrere afgrundsdyb FORAGT over for hinduerne, og alt hvad de repræsenterer?
Det er naturligvis, at man DRÆBER en af deres hellige køer! Dét vil mere end ret meget andet formå at sætte hinduerne i afmægtigt raseri.
Hvorfor? Fordi man ved at slå koen ihjel har overtrådt et TABU - et tabu, som er helligt for hinduerne...!
På samme vis, som man IKKE slår køer ihjel i Indien, slår man ganske enkelt heller ikke hunde, katte eller heste ihjel her i Danmark - eller piner og plager dem med vilje - fordi det at tilføje disse dyr unødig lidelse er ganske enkelt TABU her hos os, og selv om tabuet ganske vist ikke er religiøst begrundet, er det ikke desto mindre meget rodfæstet hos langt de fleste af os danskere: DERFOR reagerer vi så voldsomt på et afskyeligt hundedrab som det i Køge - eller på de talrige rapporter om HESTEmishandlinger på åben mark, som mig bekendt ingen har beskyldt indvandrere eller muslimer for at stå bag...!
Især Steffen Nielsen har her på Debatten fremført den påstand, at det udelukkende skulle være formodningen om, at nogle formentlig muslimske indvandrerdrenge er gerningsmændene i den aktuelle hundedrabs-sag som ligger til grund for al den ophidselse, som Køge-sagen har vakt.
Det er imidlertid helt forkert: Jeg husker tydeligt en anden sag om et hundedrab - som godt nok ligger 15-16 år tilbage i tiden - som vakte fuldstændig samme grad af harme ud over hele landet som Køge-sagen, selv om de involverede mennesker allesammen var unge etniske DANSKERE: Det drejede sig om en lille gruppe unge mennesker, der havde "lyst til" at smage hundekød, og som derfor fra et dyreinternat købte en ung labrador-hund, som de derefter slagtede, og forsøgte at tilbederede.
Efter at forbrydelsen var blevet afsløret, fortalte de unge mennesker til journalisterne, hvordan hunden tillidsfuldt havde slikket dem i ansigtet, før de slog den ihjel.......Det vakte mildest talt STOR FORARGELSE blandt de allerfleste danskere, selv om jeg vil tro, at sagen - på grund af den forløbne tid - efterhånden er glemt...?
Pointen er imidlertid, at der som sagt her var tale om unge DANSKERE, hvis forbrydelse på en måde var værre end den, som indvandrerdrengene i Køge er mistænkt for at have begået, da disse unge danskere jo omhyggeligt havde PLANLAGT deres ugerning i god tid i forvejen, og ikke handlede i ophidselse og affekt, som de, der dræbte den lille spaniel, formentlig har gjort.
(Dog er drabet på Køge-hunden i dets KONSEKVENSER langt værre, da denne hund - i modsætning til labaradorhunden fra internatet - efterlader sig et stærkt sørgende ægtepar!).
Henrik Ilskov-Jensen
P.S. til dem, der læser dette, og som måske synes, at så megen "ståhej" over et dyr er meningsløs: Til ALLE tider og i så godt som ALLE kulturer har der været dyr, som det har været forbudt at slå ihjel, eller tilføje ondt. Der har bestemt ikke altid været tale om de samme dyr - så langt fra - men selve princippet: AT nogle dyr er "fredshellige", er almenmenneskeligt og universielt, og derfor ikke spor meningsløst. Og at overtræde dybt rodfæstede tabuer må og skal naturligvis have konsekvenser...!