På hendes agitationstråd: "I Danmark accepterer vi børnemishandling" har Anni Løndal de Lichtenberg svunget sig op til i en kommentar at tildele regeringen "ordrer", samtidig med at hun højtideligt har meddelt, at hun har "blacklistet" mig.
Denne bemærkelsesværdigt klare tilkendegivelse af et ikke-demokratisk sindelag har givet mig anledning til følgende kommentar, som jeg ganske vist har postet til Løndals tråd; men da der som sagt er tale om en ren agitationstråd - og ikke om en DEBATtråd - offentliggør jeg for en sikkerheds skyld min Løndal-kommentar her, eftersom Løndal som type er typisk for den mest skingre del af den såkaldt "humanistiske" fløj her til lands:
Som selvudnævnt repræsentant for det "anstændige" Danmark mener Anni Løndal de Lichtenberg sig berettiget til at udstede "ordrer" til regeringen.
Denne pudsige formulering, som man jo kun kan trække på smilebåndet af, og som afslører en dyb foragt for demokratisk flertalsstyre, er i og for sig en naturlig konsekvens af at anse sig selv og sine meningsfæller for at være "de anstændige", for da bliver logisk nok enhver, der måtte være uenig med den eller de "anstændige", opfattet som "uanstændig" - ja OND - og hvem kan vel have respekt for "uanstændige og onde", eller regne de "uanstændiges" meninger som lige så meget værd som sine egne "ANSTÆNDIGE" holdninger...?
De "onde" skal bare bekæmpes. Med dem skal der ingen debat eller dialog føres.
(Hvad blev der af den normalt så højt priste "tolerance" og "dialog med anderledestænkende", som ellers fra "humanistisk" side så strækt efterlyses i forhold til muslimer?).
SÅLEDES sætter den hårde kerne af selverklærede "anstændige og gode mennesker" sig ud over selve demokratiets livsgrundlag:
Respekten for andres meninger, og villigheden til politisk debat.
POLITIK bliver af "anstændige" mennesker af Løndals type ikke opfattet som en legitim kamp mellem forskellige SYNSPUNKTER og INTERESSER (f.eks. af klassemæssig art); men som et uforsoneligt opgør mellem de "gode" på den ene side, imod de "onde" på den anden.
Hvad den TOTALE GODHED i sidste ende fører til, ved vi fra det sidste århundredes historie kun altfor godt:
CENSUR og "guided Democracy" er "godhedsdiktaturets" pæne ansigt.
GULAG og JERNTÆPPE er "godhedsdiktaturets" grimme fjæs.
Anni Løndal de Lichtenberg ønsker en mere lempelig indvandrings- og asylpolitik; men vil ikke indlade sig på en diskussion om grænserne for indvandring og asyltildeling.
AT en repræsentant for den danske overklasse som Anni Løndal de Lichtenberg har råd til disse "anstændige" holdninger, kan ikke overraske; men ER der tale om virkelig anstændighed, for ikke at tale om godhed?
Bor Løndal og hendes bedsteborgerlige meningsfæller i socialt boligbyggeri, hvor de p.g.a. en "anstændig" indvandringspolitik ender som et dansk mindretal i deres egne boligkvarterer?
Er Løndal og hendes bedsteborgerlige meningsfæller nødsaget til at sende deres børn i lokale folkeskoler, hvor de danske børn er i klart mindretal, og derfor snarere "integreres" i en muhammeDANSK, end i en DANSK kultur?
Er Løndal og hendes bedsteborgerlige meningsfæller afhængige af overførselsindkomster, lige som de dårligt stillede danskere ofte er det, således at DE - i modsætning til højborgerskabet - har en klar interesse i, at de sociale overførselsindkomster ikke yderligere formindskes ved at skulle deles med nye titusinder af fattigdomsflygtninge fra den Tredje Verden?
Svarene på ovenstående spørgsmål er for enhver at se NEJ i samtlige tilfælde:
Løndal og hendes bedsteborgerlige meningsfæller agiterer således for en "godhedspolitik", som i første række ANDRE DANSKERE - og ikke de selv - skal bære konsekvenserne af, samt betale for...!
HERAF DRAGER JEG imidlertid IKKE som konsekvens den slutning, at "humanisternes" liberale indvandringspolitik er "uanstændig".
For mig at se er der ikke tale om "de gode" mod "de onde"; men om simple INTERESSEKONFLIKTER.
(Og ifølge en demokratisk grundopfattelse løses interessekonflikter som sagt gennem diskussion og flertalsafgørelser, og ikke ved at udstede "ordrer"...):
Et tydeligt eksempel på en sådan interessekonflikt er Danmarks og hele den vestlige verdens ønske om at tiltrække højtuddannede mennesker fra Østeuropa og den Tredje Verden som kvalificeret arbejdskraft, fordi VI mangler sådanne fagfolk.......og så pyt med, at østeurpoæerne og udviklingslandene i Asien og Afrika i LANGT HØJERE GRAD end os har brug for disse mennesker, som de endda selv har bekostet uddannelsen for....!
Tænk hvilken KYNISME at berøve udviklingslande den faglige ekspertise, som skulle have hjulpet deres hjemlandes befolkninger videre på vej, helbredt dem for deres sygdomme, o.s.v.!
"VI mangler læger og ingeniører" siger vi...: Javist; men manglen på læger og andre højtuddannede er langt, langt større i u-landene.
"De udenlandske fagfolk vender efter en tid tilbage til deres hjemlande. Der er blot tale om gavnlig gensidig vidensudveksling", hævdes det. Men nej: Alle erfaringer tyder på, at specialister fra den Tredje Verden forbliver i Vesten, når de først én gang har slået rod her.
Hvorfor skulle de ikke også gøre det? Hjemme hos dem selv ville de ikke engang tjene en tiendedel af hvad de gør her - for ikke at tale om politisk ustabilitet og korruption i deres hjemlande...
Den såkaldte "u-landshjælp" er KUN at betragte som "aflad" (hvilket langt fra er ANSTÆNDIGT) så længe vi dræner u-landene for deres bedste hoveder, og lukker vore markeder for deres produkter, samtidig med at EU dumper egen overskuds-landbrugsproduktion i Afrika...
Indvandringspolitik er INTERESSEPOLITIK.
Der er ikke tale om "de gode" mod "de onde".
Jeg må konstatere, at mine interesser ikke er de samme som Anni Løndal de Lichtenbergs...
Henrik Ilskov-Jensen